Det er med en vis forventning/ærefrygt, man sætter sig i biografstolen. Marco effekten, er nummer fem i krimiserien fra afdeling Q på Københavns Politigård, denne gang instrueret af Martin Zandvliet (Under Sandet 2015). Forgængerne, som Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64 , alle baseret på Jussi Adler-Olsens romaner, med oplagstal på mere end 10 millioner - og set af mere end 3 millioner danske biografgængere.

Carl Mørk og Assad er atter opdager-makkerparret fra den berygtede kælder, Afdeling Q, men nu ikke længere spillet af Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, der ikke helt svarede til Jussi Adler-Olsens opfattelse af karakterene. Nu er det detektivparret, Ulrich Thomsen og Zaki Youssef, der forsvarer de utraditionelle opklaringsmetoder.

Afdeling Q, der har specialiseret sig i optrevling af ”glemte sager”, er nu rykket et par etager op i lyset, så drabschefen Marcus Jacobsen bedre kan kigge dem over skulderen. Nok engang skal vi involveres i en optrævling og endevending af en henlagt sag, der pludselig bliver aktuelt ved at en 14-årige romadreng, Marco, pågribes i toget på vej over grænsen til Danmark, med et pas lydende på en for længst forsvundet/eftersøgt pædofilisigtet embedsmand William Stark.

Hvem er denne efterlyste Stark? Marco, glimrende spillet af Lubos Olah, er teenagermut og tavs, da Mørk/Assad afhører ham om, hvordan passet er havnet hos ham. Snart lykkes det for Marco, det tavse vidne, at flygte ikke kun fra politiets lange arm, men også fra skumle Romabander, der vil bringe ham til tavshed. Så nu er der for alvor grund til at rode op i den gamle sag. Snart vælter korruption og svindel ud af pengeskabene. Læg dertil et skamferet lig, der fiskes op af en stille skovsø. Svindel og bedrag med statens ulandsmidler afsløres nu i de allerhøjeste embedskredse. Skattekroner, der var tænkt til at skulle redde tusinder af fattige menneskers liv, er i stedet havnet i lommerne på velpressede jakkesæt, i herregårde og lækre sportsvogne. En effektiv og aktuel afsløring af samfundets økonomisk kriminelle, dem i habit og kameluldsfrakke (hvis man skal tro filmen!).

En krimithriller lige efter Jussi Adler-Olsens vokabularium. Med antihelten kriminalkommissær Carl Mørk i hovedrollen. Hvem er så denne centrale detektiv, der bog/film efter film/bog kæmper sine modige kampe mod underverdens stærke skjulte kræfter? En enegænger, langt fra kriminalkommissær Barnabys menneskelige små-bys hygge, men heller ikke tæt på storbyens klassiske cool, desillusionerede krimihelte, med smøg i munden og en storbarmet blondine på skødet. Ja, hvem er vores helt Carl Mørk? Gift/kæreste? Spiller han fodbold eller klaver? Går han i teater? Læser han bøger? Vasker han op? Går han på værtshus, er han, vegetar? Vi aner det ikke.

Forklaringen skal vi finde i filmens første minutter, hvor Carl Mørk sidder udslukt, ubarberet, inaktiv og venter på, at hans 6 ugers påtvungne disciplinære orlov, skal få en ende. Allerede efter de første to uger opsøger han sin chef Marcus Jakobsen for at tigge og bede om nåde, for at komme tilbage, komme væk fra ensomheden, fra tomheden. For sandheden er, at Carl Mørk ikke har noget andet liv end et liv i retfærdighedens tjeneste. Drabschefen formildes og Mørk er tilbage. Filmens plot kan begynde - helt uden distraherende menneskelige mellemregninger, som kærlighed og samtalekøkkener.

Marco effekten er på de præmisser en ren film, fyldt med krimiernes arketyper. Den gamle lamme pensionerede politikollega Hardy, der svagt husker sagen, men nok til at kunne hjælpe med at afdække sagen. For skurkene fra finansverdenen og det korrupte kyniske embedsværk – de er her alle.

En stærkt svedende finansmand Teis Snap, overraskende fascinerende og ubehageligt (vel)spillet af Anders Matthesen. Angstens - eller den dårlige samvittigheds – sved, springer frem på ansigtet, ja, selv skorteryggen er plask våd, medens hans floskelfyldte og hyklerisk tale, om den store nødhjælps indsats, bliver mødt med tordnende klapsalver. Den økonomiske og politiske elites kynisme og grådighed gennem misbrug af nødhjælpsbevillinger, afsløres brutalt. Nyt, at denne gang slipper embedsmandsstanden ikke.

Marco effekten er, indenfor sin genre, en gennemprofessionel film. Flotte billeder, dramatisk musik - og først og fremmest en stribe af dygtige skuespillere. Top underholdning, hvor man har givet afkald på den dybere psykologi og den mere dybdeborende afklædning af magteliten. Til gengæld en film fyldt med de klassiske Jussi Adler-Olsen figurer – (lidt ondskabsfuldt sagt: klicheer) – der bevisligt har et stort publikum. Nummer seks i krimiserien (De Grænseløse) forventes premieresat i 2023.