Utvivlsomt var det succesen med Pride, Prejudice and Zombies, der inspirerede Seth Grahame-Smith til at forfatte en roman, hvori han legede med ideen om at en af amerikas mest ikoniske og celebre præsidenter, Abraham Lincoln, faktisk var meget mere end blot kongressmedlem, jurist og Unionens præsident – for naturligvis var han også oversej vampyrjæger når først mørket faldt på. Mens vi venter på at den førstnævnte titel omsat til film, kan vi nu allerede gå glade i biografen for at opleve Abraham Lincoln - Vampire Hunter.

Der er sikkert de, der vil mene at ideen om at forfladige USAs mest berømte præsident og forvandle ham til en arketypisk actionhelt i en popcornfilm er utrolig dårlig smag, men lad disse mavesure folk have denne holdning for dem selv, for resultatet er en bragende flot og actionfyldt oplevelse. Det er naturligvis historieforvanskning af værste skuffe, men kan man lide vampyrer, så bydes der på en masse blodsprøjtende opgør med disse monstre, der heldigvis er så fjernt fra smaskforelskede tweenpiger og androgyn-blege Edward Cullen, som overhovedet muligt. Det eneste der kan ødelægge begejstringen er skrækscenariet, hvor blåøjede unge pludselig henviser til denne film når den amerikanske borgerkrig, ”the Emancipation Proclamation” eller andre aspekter af præsidentens liv skal diskuteres - skulle nogen være i tvivl så er dette altså en fiktiv version af præsidentens liv.

Filmen er instrueret af samme mand, der i 2008 stod bag filmatiseringen af Mark Millars tegneserie Wanted og på samme vis, er der sikkert en del filmelskere, der vil henholdsvis elske eller hade filmen om Abraham Lincoln. De der vil hade den, er de, der mener at historien er for tynd, karaktererne for flade og handlingen båret frem alene af overfladisk action. De, der vil elske den, er dem, der mener at film primært bør kunne underholde, at det er befriende at fortælle en så gakket historie i en film med et stort budget og endelig de, der bare holder af blodsugere i alle afskygninger.

Hvor Wanted var en 2D film, der i sin visuelle stil fremprovokerede en følelse af 3D, er det muligt at se Abraham Lincoln – Vampire Hunter i 3D – og det virker ganske glimrende. Chockeffekter er som skabt til 3D og selv om der nu om dage næppe er nogen blandt publikum, der tror at der er en chance for at objekter der slynges ud mod os virkelig kan ramme, så reagerer ens krop nærmest spontant på disse imaginære udfald. Det er glimrende, for horror- og action-genrene er om nogen fysiske i deres natur, så i denne sammenhæng synes der at være mening med 3D effekten, selv om man sagtens kan nyde filmen uden dette ekstra lag. Action og horrorfilm får gennem deres excessive brug af effekter, høj musik og dynamiske kamerature tilskueren til at rykke sig frem på sædet mens pulsen stiger og hvis dette ikke sker under Abraham Lincoln – Vampire Hunter, så er det fordi man hører til dem, der fra udgangspunktet har sat sig for at hade den.

I filmen følger Honest Abe fra barnsben af, hvor han ser en af sine bedste venner, den lille, sorte dreng Will blive mishandlet af slaveejeren Jack Bartes. Abe angriber Bartes, men bliver smidt til jorden og pisket sammen med sin ven, lige indtil Abes far griber ind. Det skulle han ikke have gjort, for faderen fyres på stedet og senere samme nat ser drengen selvsamme Bartes snige sig ind i familiens hus og suge moderens blod. Hun bliver hurtigt meget syg og dør.

Abe ved at det er Bartes der var direkte ansvarlig for moderens død, men da hans far beder Abe love ham ikke at tage hævn så længe han lever, springer vi i handlingen frem til Abes far er død og Abe selv er blevet en ung mand. Han forsøger at dræbe Bartes, men finde hurtigt ud af at han ikke kan klare sig mod en modstander der er ham så utroligt overlegen. Heldigvis reddes han af en vis Henry Sturges, der inden længe bliver Abes træner i vampyrnedlagtning.

Seeren følger Abes liv fra dette punkt, med afstikkere til mødet med hans kommende hustru Mary Todd (der i øvrigt spilles glimrende af Mary Elizabeth Winstead, som nogle måske husker som Ramona i Scott Pilgrim), men vi følger også Abes politiske engagement, men selv om der både bydes på romance og amerikansk historieundervisning i en meget alternativ form, så er fokus forventeligt på Abe vs. blodsugerne.

Der er undervejs taget ganske mange friheder i forhold til facts om Abraham Lincolns liv, eksempelvis bliver han i filmen kun gift en enkelt gang og får kun en enkelt søn, men når det primært handler om at svinge den forsølvede økse mod nattens væsener, så kan det nemt tilgives. Der er vist ingen, der havde regnet med at denne udgave af Lincoln ville have anden end en overfladisk lighed med virkelighedens.

Filmen er af anmelderne overalt blevet modtaget ganske ujævnt, men det var også tilfældet med Wanted, så hører du til en af de, der faktisk godt kunne lide denne films fuldstændigt overdrevne, tyngdekraftbenægtende, visuelle stil, vil du med garanti også kunne lide Abraham Lincoln – Vampire Hunter. Et andet af kritikpunkterne har været at filmen tager sig selv alt for seriøst, men det kan også ses som et stort plus ved filmen. Præmissen for det hele er helt enkelt så absurd, at det bliver morsomt i sig selv, at spillerne så tager denne præmis så gravalvorligt. At man selv skal grave sig frem til filmens humoristiske side, er måske noget som visse anmeldere ikke har magtet, men undertegnede sad i al fald under hele filmen med et stort, smørret grin på læberne. Husk nu, historielærere, mavesure filmkritikere og andet godtfolk, det er bare en film.

Filmen er åndedligt beslægtet med film som eks. Cowboys &. Aliens idet den præsenterer et westernmiljø iblandet en genre, der normalt ikke hører hjemme i her, men uden denne films åbenlyse gags. Så har du lyst til at se en b-film, hvor b’et står for ”budget på 69 mio. dollars” og hvor man kan slå hjernen fra og blot nyde en vild ruchebanetur i selskab med vampyrer, damplokomotiver på brændende broer, velkoreograferede øksehug, og meget, meget mere vildskab er der hermed serveret!