Herskab og tjenestefolk er en milepæl i tv’s historie, og selv om serien er over 30 år gammel bibeholder den sin underholdningsværdi for et publikum, der er (tv-)historisk interesseret, og for hvem nostalgi kan være en kvalitet. Midget Entertainment må roses for at udgive denne serie i en flot indpakning til et dansk publikum.

Historisk fiktion
Serien er historisk fiktion. Den skildrer livet i et herskabshus, Eaton Place 165, i Londons fashionable Belgravia-kvarter med overklassefamilien Bellamy og dens tjenestefolk i kælderen nedenunder. Handlingen i huset med dets klasseopdeling reflekterer det engelske samfund i seriens periode 1903-1930, og den private handling udspiller sig næsten altid på baggrund af historiske begivenheder i samfundet, der også og somme tider tragisk og melodramatisk griber ind i livet i huset. Handlingen bliver på denne måde næsten altid dynamisk, fordi den placerer sig i krydsfeltet mellem fire poler: overklassens privatsfære, tjenestefolkenes privatsfære, overklassens politiske offentlighed og underklassens politiske offentlighed. Det interessante er her sammenblandingen af sfærerne, fordi det private ophæves eller rettere suppleres af det ansættelsesforhold, der er mellem herskab og tjenestefolk, og to samfundsklasser bringes tæt sammen.

Ideologisk opstår der spænding, når tjenestefolkene har tendens til at identificere sig med herskabets ideologi. Gordon Jacksons markante skotske butler-figur, Angus Hudson, rummer i sig selv hele seriens ideologiske spænding og dynamik. Det er næppe tilfældigt, at Hudson er skotsk. Skotland har den dag i dag et vist feudalt skær, hvor England er industrielt og moderne. Industrisamfundets klassekamp mellem arbejderklasse og kapitalister bliver således forskudt til noget fortidigt og dermed svækkes i en harmoniserende retning. Charles Dickens er blevet angrebet for, at han i stedet for at afbilde den victorianske arbejderklasse, har reduceret denne underklasse til netop tyende og tjenestefolk for at udjævne en ideologisk konflikt. Denne samme retoriske forskydning fra arbejderklasse til tjenestefolk gør sig gældende i Herskab og tjenestefolk. Her er der dog i nogle episoder tale om, at der sker en invasion fra arbejderklassen, og i episoderne omkring den Store Generalstrejke i 1926 kommer en klassekamp i forgrunden.

Nostalgi
Den sentimentale nostalgi med en tåget tilbageskuen til gamle dage har negative konnotationer, og man kan spørge om Herskab og tjenestefolk blot er en fortaben sig i fortiden? Den svejtsiske læge Johannes Hofer beskrev i 1688 nostalgi for første gang som en medicinsk lidelse med kropslige symptomer mest forårsaget af hjemve. Senere er nostalgi blevet en følelse, der ikke forårsages af hjemve efter et sted, men efter en tabt tid, og på denne måde sættes nostalgi i forbindelse med de forandringer, som moderniteten forårsager. I The Future of Nostalgia (2001) skelner Svetlana Boym mellem to former for nostalgi: restorativ og refleksiv. Restorativ nostalgi koncentrerer sig om en forestilling om fortiden og søger at genopbygge denne fortid ud fra en forestilling om den. Denne form for nostalgi er anti-moderne, og den er f.eks. karakteristisk for nationalistiske bevægelser. Refleksiv nostalgi koncentrerer sig om selve længslen og tabet, mere end om fortiden selv, og hvor restorativ nostalgi foretrækker at stille monumenter op, der fejrer fortiden, og rekonstruktioner af den, foretrække refleksiv nostalgi ruiner og drømme om fortiden. Meget tyder på, at Herskab og tjenestefolk er mere refleksiv end restorativ. Den fortid, der findes i serien er en moderne fortid. I løbet af serien præsenteres modernitetens geneseperiode med første verdenskrig, Titanic, suffragetterne, telefonen, hestevogne der bliver til biler, og ikke mindst storbyen. Herskab og tjenestefolk foregår i London, det britiske imperiums centrum, og dermed centrum for datidens verden, og London er klart ikke noget Korsbæk.

Fay Weldon
Fay Weldon har skrevet manuskript til tre episoder: Desirous of Change (1973), Your Obedient Servant (1972) og On Trial (1971). On Trial med den danske titel Den nye pige er den allerførste episode i hele serien. Her ankommer den nye stuepige Clemence og ansættes på prøve. Det franske navn Clemence er for fint til et tyende, så Lady Bellamy bestemmer, at Clemence fra nu af hedder Sarah. Det huer ikke Clemence/Sarah, der har sociale ambitioner og en meget livlig fantasi, og i løbet af episoden lærer hun tilsyneladende ydmyghed, idet hun gribes i at stjæle en høne fra spisekammeret. Mr. Hudson belærer alfaderligt Sarah om lydighed og ydmyghed og fortæller hende at han selv lærte ydmyghed ved at se, at hans bedstemor var så en stolt kvinde, at hun døde af sult. Episoden er godt fortalt, og dens handling og for øvrigt også kameraarbejde virker dynamisk, samtidig med, at det meget sammensatte persongalleri præsenteres for seerne. Personerne er ikke kun de stereotyper og klicheer, man kunne forvente. De gemmer alle på hemmeligheder, og neurotiske spændinger stikker hovedet frem, så man fornemmer et utal af muligheder for fremtidige handlingsudviklinger.

Feministen Fay Weldon er klart på de undertrykte kvinders side, og i hendes forfatterskab er der få sympatiske mænd. Selv om Fay Weldons manuskripter til Herskab og tjenestefolk har skullet skrives ind i seriens generelle format, kan man alligevel se butleren Mr. Hudson som måske den mest sympatiske mandsperson eller mindst usympatiske, der får lov at optræde i Weldons univers.Det kan forekomme letkøbt i historisk fiktion at lade ens egen samtids ideologi optræde for stærkt og ofte fordømmende over for fortidens egne holdninger. Her er tjenestepigen Sarah i ret høj grad Weldons egen stemme med sit krav om et værdigt liv, også for en tjenestepige. Weldon formår dog elegant at balance mellem fortidens og nutidens ideologier, og uden at røbe den overraskende slutning på episoden, der gør den engelske titel On Trial dobbelttydig, kan det nævnes, at Sarah ankommer til Eaton Place 165 i fugleperspektiv, men forlader stedet i frøperspektiv.

Spin-offs
Et interessant aspekt af serien er dens spin-offs. Her er der novelisationer, altså romaner skrevet ud fra seriens episoder og dens karakterer, fx Mrs. Hudson’s Dagbøger fra 1974, tv-serien Thomas og Sarah (1979), og i Danmark kan man næppe tænke sig, at tv-serien Matador (1978-1982) var blevet konciperet uden det britiske forbillede Herskab og tjenestefolk.