En animationsserie. Et spil til smartphones. Et PS3-spil. Små figurer til de små. Og en mulighed for at opleve handling selv i en forlystelsespark. Ja, tricket er at lade det hele smitte af på hinanden, så det ikke er til at se, hvor det starter og hvor det slutter. Engang kom filmen fx først. Derefter kunne LEGO bruge figurerne, der derved blev til merchandise. Tie-ins og spin-offs var strukturerede og overskuelige. Men sendes det hele ud i en samlet kampagne, er det et univers, der potentielt er uendeligt. Som 4D- og 3D-film i LEGOLAND. Og som film og meget andet i de mange LEGO Discovery Centre verden over. Og så videre, og så videre. Ja, der er nok, børn (og børnenes forældre) kan kaste penge efter.

LEGOs nye tema hedder Chima. På engelsk Legends of Chima. Det er afløseren for LEGO Ninjago. Handlingen tager udgangspunkt i riget Chima, hvor legoløverne administrerer den mystiske kilde af såkaldt 'chi'. En livgivende vandlignende substans, som fordeles mellem rigets mange indbyggere. Men magten er lokkende, og krokodillerne vil overtage Chi-kilden. Midt imellem dette er kongesønnerne Laval, som er løve, og Cragger, der er krokodille, fanget. Venner bliver uvenner i krig og ufred.

Målgruppen er børn - og anbefales til børn over syv. Elementer kan gå an længere ned, men de mange og omfattende krigssekvenser er under alle omstændigheder til større børn. Handlingen om et venskab, der sættes på prøve, er naturligvis alment, men grundlæggende er det magtkampen og de storladne kampscener, der fylder mest. Alt sammen sovset grundigt ind en mytologisk verden, hvor visdom og magt hænger sammen med naturen. Chi er naturligvis hentet direkte ud af oldkinesiske forestillinger om naturens livseliksir Qi (udtalt 'chi').

Det er ikke krediteret i pressemateriale eller i serien og set-up'et selv, men lighederne med James Camerons film Avatar (2009) er til at få øje på. Udtrykket - den storladne naturvisualisering - har så stærke ligheder med Avatar, at det muligvis ligger for tæt op ad denne. Naturromantikken gentages, og handlingsgangen, der tager udgangspunkt i kampen om en naturkilde, går igen. Er chi monstro endnu et symbol på kampen om olie i en verden med mangel på energikilder? Midt i dette sniger en Narnia-symbolik sig også ind. Løvernes rolle er ikke til at tage fejl af.

LEGO Chima er interessant, fordi den på mange måder er en formidling af naturæstetik og samhørighed til de mindste. Dette sker via musikvideoæstetik og kampsportsleg, der må appellere til små drenge - og deres længselsfulde fædre. Verden er magisk - naturen er kvasireligiøs og mytisk. På mange måder er det en videreførelse af den 'environmental aesthetics', der allerede ligger indbygget i fantasy-genren. Det mest slående er dog seriens indbyggede ideologiske forestilling om, at magt er centreret og sikret via noget givet, naturligt. Løverne er magtfulde, og fortællingen vil lade det være sådan. De små børn behøver jo ikke at lære om demokrati endnu.

Serien, spillet, figurerne skal nok finde sit publikum. Fortællingen er velfortalt. Lige til at afprøve selv bagefter med de LEGO-mænd, far køber til sønnike. Magien fra universet kan leve videre i legen uden for - og snige sig ind i medlevenheden i spillene. Og til sommer kan små drenge og piger plage forældrene om at komme i LEGOLAND for selv at betræde de magiske stier i Chima. Chi er i sandhed vanedannende. Serien måske knap så meget. Men mange millioner vil med garanti suge magien ind - og hungre efter mere chi. Det er jo trods alt naturens eliksir. Pas på ikke at falde i gryden som lille.