I 2011 tog et dansk filmhold ud i en svensk skov for at optage en film. De forsvandt sporløst. For et par år siden dukker deres filmmateriale op. Den svenske efterretningstjeneste Säpo er blevet hacket, og hackergruppen Pandoras lækker materialet til internettet. De svenske myndigheder, der havde optagelserne i deres varetægt, dækker tilsyneladende over noget, der ikke må komme frem. Nu kommer filmen baseret på de fire personers optagelser i mødet med det ukendte i det svenske vildnis. Filmen hedder Encounters og har premiere i Cinemaxx-biograferne senere på måneden.

Encounters er dansk filmhistories første found footage-spillefilm. Med andre ord er filmens samlede handling en sammenklippet version af alle de optagelser, som filmholdet selv har lavet. Fra at være en film om et umodent filmhold på tur, udvikler filmen sig til en kamp for livet – og en kamp for at få gode skud i kassen. Den tager udgangspunkt i autentiske mystiske hændelser i området Hessdalen i Norge, syd for Trondheim, tæt ved den svenske grænse. Lysfænomener er her blevet observeret i årevis, mens stedet er omgærdet af stor mystik. For de fire filmfolk kommer dette helt ind på livet.

Lanceringen af filmen mimer den måde, som The Blair Witch Project (1999) i sin tid blev udsendt. Den udnytter, at der i filmens stil allerede ligger gemt en fornemmelse for ’det kunne godt være sandt’. Den stærkt dokumentariske filmstil leger med seeren på en måde, der skal overbevise om, at de skildrede hændelser kunne være rigtige. Nettet hjælper med til dette, og Pandoras video – som fungerer som en trailer for filmen – leger også med, at der måske er noget om det. Der er også noget om det, men selve filmen er naturligvis pure opspind.

Idéen om at bruge found footage-stilen er, at gyseren og scifi-thrilleren som sådan ikke rigtig længere fungerer, fordi vi har luret koderne i filmstilen. Vi bliver ikke længere bange. De rystede kamera og de mange kig ind i linsen i Encounters afslører derfor her ikke filmen som sådan, men i stedet tilfører det en autenticitet, der kan være svær at bortryste. En oplagt spejling for filmen er derfor også Paranormal Activity-filmene, der også effektivt omformulerer gyseren til noget relativt troværdigt igen. I titlen er der også et lille anerkendende nik til Steven Spielberg. Encounters er faktisk noget så sjældent som en nervepirrende og veludført dansk scifi-gyser.

De fire skuespillere, der medvirker, er en af de helt centrale årsager til, at filmen virker. De stadig ukendte personer spiller ret overbevisende. Casper Sloth, der spiller Alex, har dog en ret fremtrædende rolle i Fenar Ahmeds Ækte vare (2014), mens meget opmærksomme vil genkende de tre øvrige fra helt små roller i forskellige danske tv-serier. Det betyder også, at det af denne – og flere årsager – vil være rigtig svært at køre filmen autentiske vinkel meget længere, end det hidtil er gjort. Men det, at det relativt uprøvede skuespillere, der spiller, får det til at virke mere overbevisende – og kan for alle fire være et fint springbræt videre til større roller.

Filmen er instrueret af Anders Bukh, der også selv har lavet nærmest alt andet. Han lærte de ’rystende’ optagelser, da han var assisterende klipper på Lars von Triers Breaking the Waves (1996). Han har også selv klippet filmen her, og klipning sammen med de fire spilleres stil gør filmen ret sikker. Den kan godt måle sig med de velkendte found footage-film, hvor kameragangen selvfølgelig (helt med vilje) er meget grumset og ustruktureret. Men der skal i denne type film være struktur i kaos, for ellers virker det ikke, og det er her lykkedes at få sammenhæng i materiale, der ellers kan være svært at lave helt overbevisende. Det lykkes endda filmen at retfærdiggøre lidt baggrundsmusik i en found footage-film.

Encounters er indspillet helt uden statsstøttekroner, hvilket i sig selv er noget af en præstation (den har dog fået en lille pose penge til lancering af DFI). I princippet er det overraskende, at found footage endnu ikke for alvor er testkørt i en ellers kreativ og blomstrende dansk indiefilm. Der findes eksperimenter med lignende stil hos instruktøren Kasper Juhl, men det er ikke hos ham som sådan fremlagt som found footage, snarere selvoptagelser af en seriemorder. Anders Bukhs film er derfor en banebrydende film i dansk filmhistorie på den måde, at vi endnu ikke har set en gennemført – og da slet ikke så vellykket – found footage-stil i dansk film hidtil.

Kunne det lade sig gøre at snyde seeren med en film som denne? Jeg tror det ikke helt. Encounters leger derfor også konstruktivt med genren undervejs, f.eks. gennem at instruktøren i filmen også hedder Anders Bukh, og gennem de medvirkendes jævnlige henvisninger til andre film for at forstå det, de ser omkring sig. I stedet handler det om, at en fornyelse af stilen til en gyserfilm kan hjælpe os tilbage til, at vi faktisk kan blive nervøse, når vi ser filmen. Det lykkes i hvert fald for Encounters at opbygge en helt grundlæggende uhyggelig stemning og undervejs indføje nogle ret gode chokeffekter.

Filmen kan godt vise sig at få en vis opmærksomhed. Den kommer i hvert fald på et tidspunkt, hvor det, der omtales Nordic Twilight, er ved at sætte af: en mystisk og overnaturlig omgang med den mørke bagside af de skandinaviske kulturer. Se den, fordi det er ret underholdende – og fordi der er et eller andet med de der skove i det mørke Norge og Sverige.

Filmen blev screenet til Blodig Weekend 1. oktober 2014. Den vil fra 30. oktober kunne ses i Cinemaxx i Aarhus, Odense og København. Se klip fra filmen med mere på filmens Facebook-side.