Jakob Eklund – Sveriges svar på Harrison Ford – er tilbage i rollen som Johan Falk. Vi kender ham fra tre film – Nul tolerance (1999), Livvagterne (2001) og Den tredje bølge (2003) – hidtil, hvor betjenten Falk bliver blandet ind i forskellige hæsblæsende sager om forskellige typer kriminalitet i Göteborg. I mellemtiden har Falk været på job i udlandet, i Hagg hos Europol, og nu vender han tilbage til Göteborg for at arbejde for den særlige gruppe GSI – Gruppen for særlige indsatser, som også er titlen på den første film i en serie af seks. Den er netop udkommet på dvd.

Mens Falks kone gør sine sidste affærer færdige i Haag sammen med deres fælles søn, tager Falk – initiativrig og arbejdsdydig, som han er – på arbejde en dag tidligere, end han er ansat til. Det bliver en lang nat, hvor han er med til at skygge en gruppe organiserede kriminelle, der er grundigt involveret i narkokriminalitet i Göteborg. De fanger nogle mindre fisk, men Falk har med det samme set, at de har misset noget – køberen holdt sig på afstand eller nåede aldrig frem. Det er derfor ikke den store overraskelse for ham dagen efter, da et stort røveri – som trækker tråde til nattens gerninger – finder sted i Göteborgs gader.

Johan Falk er ikke en vanlig krimiserie, som der udkommer så mange af. I stedet er det en serie, der fokuserer anderledes på opklaringsprocessen, og derfor efterlader seeren temmelig tæt på begivenhedernes centrum. Samtidig er således tempoet ganske højt, hvilket samlet peger på, at serien trækker kraftige veksler på actionfilmen, der ansporer det høje tempo, og thrilleren, som normalt lader seeren vide mere end politiet undervejs. Det er genrer, som krimien ofte trækker på, men i Johan Falk er det bevidst skubbet ind i en vidensdistribution, vi kender fra thrillerens dramatiske struktur. Satsningen er selvfølgelig, at serien derved kommer til at skille sig lidt ud fra de mange andre politiserier, der kommer ud fra den svenske deckar-tradition.

Samtidig bygger serien angiveligt på autentiske svenske sager og begivenheder, hvilket viser en særdeles mørk og skummel bagside af folkhemmet. Fokus på tidens kriminalitet minder meget om den underverden, som fx Jens Lapidus’ no nonsense-stil skildrer, mens actionperspektivet får Johan Falk til at minde (måske lidt for meget) om en ny Hamilton. Der er i hvert fald – at dømme efter dette første afsnit – skævet renfærdigt til filmatiseringerne af Jan Giullous spionfortællinger. I nogen grad vrister Falk-karakteren sig fri af denne sammenligning, særligt gennem Jakob Eklunds lettere underspillede stil, men samlet set bliver det ikke til den samme politisk-moralske dybde.

Alligevel formår dette afsnit at sætte en standard, som tegner lovende for den resterende del af serien. Én ting, der især bør værdsættes, er, at filmen her – og efter alt at dømme de efterfølgende – får lov tidsmæssigt at fylde det, som den pågældende fortælling kræver. Flere filmatiseringer af centrale krimi- og thrillerværker, samt afsnit i serier generelt, kvæler til tider fortællingerne i den 90-minutters kasse, som de skal presses ned i for at passe til tv’et programlægning. Johan Falk varierer i de enkelte films længde, hvilket i høj grad både ses og fornemmes i Gruppen for særlige indsatser. Her bygges der fint op til en både melodramatisk og actionfyldt afrunding, der faktisk fungerer ganske fint. Første film i serien er bestemt ingen stor kunst, men ganske anstændig underholdning for de, der ikke kan få nok af folkhemmets skyggebilleder.