Faste læsere af disse sider vil vide, at der er kommet en lang række tegneserier med velkendte figurer i nye sammenhænge. Her taler vi ikke om superhelte i i paralleldimensioner eller alternative udgaver af disse, som man har set det i f.eks. Marvel Zombies eller DCs Elseworld. Nej, der er tale om klassiske, europæiske (læs primært franske) tegneserier som Lucky Luke, Linda og Valentin, eller Splint & Co.

I skrivende stund er det nyeste ’ekstraordinære eventyr’ (som serien kaldes) sidstnævnte. Det er faktisk ret spændende, hvor forskellige udtryk, der kan skabes med figurerne fra den serie, hvis man f.eks. sammenligner det nye album Pacific Palace rent visuelt med den fremragende Håbets tid (som anmelder stadig forventer kommer til sin bragende flotte afslutning før 2022 er slut). Pacific Palace er stilistisk og farvemæssigt meget langt fra den Hérge-inspirerede streg som Emile Bravo benytter og som i øvrigt passer så utroligt fint til krigsfortællingen. Som kontrast har Pacific Palace i stedet for et langt mere svulstigt, men også et virkeligt elegant udtryk, som passer fremragende til historien om de meget dramatiske begivenheder, der udspiller sig på et eksklusivt hotel ved den franske Riviera.

Det virker umiddelbart som om tegner og forfatter Christian Durieux har været inspireret af såvel Alan Resnais aparte kunstfilm Sidste år i Marienbad, af jugendstil og selvfølgelig koldkrigsfortællinger fra firserne. Selv om såvel interiører og stregen umiddelbart forekommer ganske tidsløs, så er der enkelte elementer i historien (eksempelvis fotografiet af en ung Michael Jackson (s. 20) eller det gamle, grå billedrørs-tv (s. 33)) der peger i retningen af en bestemt tidsperiode. Nærmere bestemt midten af 1980’erne.

Vore to hovedpersoner Kvick og Splint arbejder i dette album begge på luksushotellet Pacific Palace. Til gengæld er der ikke så mange gæster på dette fine sted, de er nemlig alle blevet smidt på porten, og vejene er, som tv-journaslisten Myg proklamerer, blevet spærret af i flere kilometers radius. Sagen er nemlig den, at hotellet får besøg af en tidligere præsident for det fiktive, kommunistiske land Karajan, der efter en årrække at have styret sit land med jernnæve, har forladt sin post og er draget til udlandet. Ingen ved rigtigt hvorfor, men præsidenten og hele hans følge ankommer til hotellet under et massivt sikkerhedsopbud.

Begivenhederne udspiller sig i de par dage hvor præsidenten og hans unge, smukke datter opholder sig hér. Hotellet har kun beholdt det allermest nødvendige personale. Desuden får holdet af hotellets chef Hr. Paul, på det strengeste besked om at være diskrete, for der er ret bred modstand i befolkningen om at lade en toppolitiker, der er kendt for at slå endog meget hårdt ned på sine modstandere være gæst på stedet. Desuden skal sikkerheden være i top, for der er mange, der vil Korda til livs. Hvorfor præsidenten i det hele taget har valgt at gå i eksil, skal selvsagt ikke afsløres her på disse sider.

Selv om store dele af historien er centreret om det storpolitiske spil, og hvad der foregår om natten i de mennesketomme korridorer på det enorme luksushotel, så er en del af handlingen også viet til den fascination som både Kvick men især Splint har af Kordas betagende datter Elena. Hun er tilsyneladende taget som en slags gidsel i dette storpolitiske spil og har ret beset ikke megen indflydelse på sit eget liv. En tragisk skæbne, som selvsagt vækker både Splints men også læserens sympati.

Det ville være usselt at afsløre alt for meget af historien, for selv om det måske ikke er den mest dramatiske Splint & Co.-tegneserie til dato, så er den bestemt værd at læse for sin underspillede fortælling og især for den ustyrligt flotte tegnestil. Navnet Christian Durieux er i hvert fald et, som undertegnede har noteret sig, for han er både en solid historiefortæller og ikke mindst en helt fantastisk tegner. Det bliver spændende at følge op på nogle af de andre udgivelser, han står bag.

Cobolt har udgivet albummet i et oversize-format, så tegningerne virkelig kan komme til deres ret. Især er undertegnede begejstret for de mange dybblå natscener, hvor forskellige figurer mødes eller forsøger på at undgå at blive opdaget. Dette er, som nok ret tydelig fremgår af ovenstående en slags politisk thriller, som tilfældigvis involverer Splint og Kvick. På den vis er det et album, der ikke kun appellerer til de tegneseriefans, der i forvejen samler på alt Splint & Co. men også et, der sagtens vil kunne nydes på sine helt egne præmisser.