Hængende fra sin gren i asketræet stirrer mandens døde øjne på slagmarken og beskriver i vers det, som han observerer. Det er i al sin enkelthed udgangspunktet for den Pingpris-vindende tegner Thomas Engelbrecht Mikkelsens eksklusive udgivelse Einherjar, som forlaget Forlæns har udsendt i 300 eksemplarer.

I disse tider hvor det ikke er comme il faut at tale om tegneserier mere men i stedet benytte det engelske lånebegreb ”graphic novel”, idet længden af disse tegnede fortællinger ofte er ganske omfattende, er det nu rart at få en udgivelse i hånden, som man kan læse på en fem-ti minutter. Et hurtigt tegneseriefix, der dog samtidig inviterer til fordybelse og nærstudie af både farvebrug og illustrationerne efterfølgende.

Lige som i den prisvindende Troldmændene fra Vestmanneyjar er tegneserien skabt på baggrund af nordisk mytologi. Der er dog ikke meget Valhalla over Hr. Mikkelsens udgivelse, for den er både indholdsmæssigt, tematisk og grafisk mere lig Thomas Glosimot Mosdals Fimbulvinter sine 24 sider til trods, idet den tager udgangspunkt i en langt mere brutal, overnaturlig og blodig vikingehistorie.

Einherjar er betegnelsen for de vikinger, der faldt i kamp, og som legenden vil vide blev ført til Valhal af valkyrierne, der dalede ned fra himmelen. Overleveringen vil vide at krigerne her hver aften får nok mjød og kød ved Odins side, mens de venter på Ragnarok. Langt hen ad vejen er det også den fortælling, som vi får hér, men originalfortællingen har fået en ganske uventet drejning i denne version.

Først og fremmest er læseren vidne til hvorledes både varulvelignende væsener og jætter kæmper om de faldne krigeres fysiske kød og blod, før Valkyrierne ankommer og skræmmer disse væsener væk. Det viser sig desuden at der er nogle informationer om disse indtagende kvindelige væsener, som er blevet udeladt af den mytologi vi i forvejen kender, nærmere bestemt måden at de får vækket de faldne krigere til live igen og ikke mindst, hvordan efterfesten i Valhal i virkeligheden er.

For at finde ud af hvad dette twist er, må man naturlig selv erhverve sig Einherjar, og det før det sidste eksemplar er væk. Der er dog flere grunde end blot fortællingen, der gør, at det er værd at få fat i udgivelsen, for selv om den er hurtigt læst, er den også virkelig lækker. Det handler ikke kun om den mørke, ekspressive farvelægning, men i lige så høj grad handler det om den nærmest filmiske tæft, som billederne understøtter teksten med.

Det lykkes i Einherjar sømløst at kombinere både nordisk mytologi med elementer fra mere moderne horror, uden at det kommer til at virke forceret eller forkert, hvilket er en bedrift i sig selv. Den fanger også den voldsomhed, som man ofte forbinder med vikingerne og deres verden, så selv om det er en kort fortælling, er det en man har lyst til at genlæse med det samme eller blot dvæle ved.

Der er sikkert de der kunne finde på at kritisere udgivelsen for at svælge i netop blod og død, men det er netop disse ting, som er dens force. Selv om det er meget voldsomt, er det samtidig en udgivelse, man sagtens kan have liggende fremme – med mindre der kommer alt for påvirkelige børn i hjemmet – for det er en tegneserie man får lyst til at samle op og læse, når man ser den.

Kort sagt er der alt mulig grund til at støtte op om projektet, for det er en fin, lille tegneserie. Når man så samtidig tænker på, at den er lavet i et yderst begrænset oplag, kan Einherjar godt gå hen at blive en af de udgivelser, man som tegneseriesamler kan prise sig stolt over af at have i ens samling. Kapellet er i al fald mægtigt spændt på at se, hvad Thomas Engelbrecht Mikkelsen har i støbeskeen, for han er så afgjort en serieskaber, der er ved at finde sin helt egen, stilsikre form.