Efter en række albums med såkaldt ’alternative’ Splint & Co.-eventyr, heriblandt den helt forrygende serie Håbets tid, er der nu kommet et nyt album i den ordinære serie. Spørgsmålet er blot, om nummer 57 bliver det endegyldigt sidste, for titlen Splints død virker ganske ildevarslende. Efter endt læsning, bliver læseren sat overfor en cliffhanger, der mildt sagt lever op til det, titlen synes at love.

Vor anmeldelse bør dog ikke starte med slutningen, og anmelder garanterer ikke at nævne den yderligere i den aktuelle omtale, da vi i Kapellet ikke har til hensigt at ødelægge din egen læseoplevelse. Historien starter på redaktionen hos tegneserieforlaget Dupuis. Det er navnet på det forlag, der i Belgien står bag udgivelserne med vores populære tegneseieduo. På sit kontor er chefredaktøren ved at gå ud af sit gode skind, for forlaget fylder 100 år, så derfor insisterer han på at sekretæren Janne (kendt fra Vakse Viggo - red.) får fat i Kvick og Splint med det samme, så de kan deltage i jubilæet som de kransekagefigurer, de nu engang er.

Efter denne prolog befinder læseren sig på en campingplads uden for Champignac. Her ferierer Kvick og Splint i hvert deres telt. De tager kort tid efter forbi greven af Champignac for at aflægge ham et visit. Han viser dem sin seneste opfindelse, en særlig hårcreme, der danner en luftboble om vedkommendes hoved, hvis man kommer under vand. Vennerne opdager, at den mystiske rigmand Buzz Lorg, manden bag en ny og meget populær feriedestination – den undersøiske by - Korallion, er ingen ringere end superskurken Zorglub i forklædning.

Af den gund vælger vores to venner at gå undercover. Ikke kun for ved selvsyn at opleve dette fantastiske sted (der i øvrigt også optræder som Zorglubs base i Havmysteriet, Splint & Co. nummer 4. Som undertegnede helt bestemt mener er voldsomt inspireret af pioneren Jacques-Yves Cousteaus undervandshabitat, som han etablerede i 1963 – red.) men også for at undersøge om dette ferieparadis er, hvad det udgiver sig for, eller om der foregår skumle ting i kulissen.

Som du nok har gættet så viser det sig, at vennerne har al mulig grund til bekymring, for det skal vise sig at ferieparadiset blot er etableret for at dække den undersøiske bys virkelige formål. Hvad dette formål er skal ikke afsløres her og foruden dette er der en række andre handlingstråde, der ikke entydigt besvares i dette album. Efter endt læsning sidder man derfor med tegneserieabstinenser. Der er nemlig ganske mange ting, der peger på at fortællingen der starter her bliver afrundet i album nummer 58, som forhåbentlig også snart indfinder sig i Kapellet.

Det er erfarne kræfter, der står bag Splints død. Olivier Schwartz' tegnestil kan opleves i de hele tre ’ekstraordinære eventyr’ bl.a. Operation Falgermus https://cobolt.dk/shop/splint-co-operation-320p.html, og de to forfattere bag dette nye album, Sophie Guerrive og Benjamin Abitan, har begge mange års erfaring, med såvel andre tegneserier og teater.

Når man overtager så ikonisk en tegneserieserie, er der selvsagt et vist pres på folkene bag. For det første bør man jo respektere traditionerne etableret af seriens tidligere tegnere og forfattere, men samtidig er der muligvis også en forventning om at man også er i stand til at skabe fornyelse. Begge dele lever det nye hold bag Splint & Co. op til. Selv om anmelder – indrømmet – ikke har læst alle albums i serien, så virker det bestemt som om, de virkelig er lykkedes med projektet. Der er mange referencer til tidligere albums, ikke alene det førnævnte, men det er også muligt at finde en meget konkret reference til Månebase Z i albummets start.

Som faste læsere af disse sider måske vil vide, så er nærværende skriverkarl ofte mægtigt begejstret for skurke, og her er Zorglub bestemt ingen undtagelse. I de helt klassiske Franquin-albums som Z som Zorglub og I skyggen af Z etableres han, men han har selvfølgelig spillet hovedrollen som nederdrægtig rival mange gange siden. Om det lykkes vores helte at lokalisere ham i det nye album, vil selvsagt heller ikke blive afsløret. For at få svaret, så må du selv opsøge Splints død.

Splints død er en veloplagt, kulørt historie, der skummer over med fantasifulde ideer og visuelle lækkerier. Olivier Schwartz er en vildt dygtig tegner, der formår at skabe masser af liv i hver enkelt rude. Der er masser af detaljer, som man kan give sig til at nærstudere, men samtidig formår Schwartz ikke at tvangsproppe for mange unødige elementer ind i hver af sine tegninger, hvilket gør at de stadig virker tingængelige og nemme at afkode. Dertil kommer at Alex Douchets farvelægning er lige i vinkel. Det er på én gang både meget traditionelt lavet og friskt i sit udtryk. Så når man får serveret en fed historie – med en vild cliffhanger – en masse flotte tegninger smurt ind i en lækker farvepalette, så er det altså svært ikke bare at anbefale det seneste eventyr med Splint & Co. til alle de, der holder af serien.