I de glade universitetsdage var der en af undertegnedes undervisere, der havde en kæphest, hvilken vedkommende underviste i semester efter semester. Nærmere bestemt var dette de såkaldte ’bildungsromaner’. Kort fortalt var det de værker, hvor man fulgte et ungt menneskes udvikling fra barn til voksen.

Her tænkes ikke alene på de mange såkaldte ’coming-of-age’ fortællinger men lige så meget på de fortællinger, der beskriver hvordan protagonisten udvikler sig ved at tilegne sig viden fra både det akademiske miljø og livets skole. Tænk eksempelvis på så forskellige romaner som James Joyces A Portrait of the Artist as a Young Man, Frank Herberts Dune eller Sallingers Catcher in the Rye.

Den italienskfødte tegner og forfatter Vittorio Gardino har med de to bind om Jonas Fink skabt, hvad der godt kunne betegnes som en ’bildungstegneserie’. Det er måske ikke enestående, for man vil også kunne genrebestemme Serperis Persepolis eller Sattoufs Fremtidens Araber på samme vis. Det, der dog i særdeleshed er lykkedes for Gardino, er at fortælle en historie om en ung mands opvækst, der samtidig bliver historien om Prags udvikling under den kolde krig.

Der er sikkert mange af Kapellets tegneseriefans, der foretrækker en saftig superheltefortælling i stedet for et stykke med hverdagsrealisme, men det bør derfor straks siges, at der er masser af saft, kraft, drama og ikke mindst virkelig flotte tegninger i de to bøger om Jonas Fink. Oprindeligt udkom der tre albums fra forlaget Carlsen i perioden 1994-97, men den fjerde og sidste del af historien er altså ikke udkommet på dansk før Forlaget Fahrenheit samlede alle fire og udsendte dem i to samlebind.

Som du nok allerede har gættet hedder hovedpersonen Jonas Fink. Han har en jødisk baggrund, faderen er læge og psykiater men pludselig ændres familielivet til det værre da Jonas’ far pludselig anklages for statsfjendtlig virksomhed og sendes væk fra familien. Præcis, hvor faderen ender, vides ikke, til trods for at Jonas’ mor forgæves forsøger – som en anden Josef K – at få bureaukratiet til at give hende og sønnen de svar, hun ønsker. Hemmelighedskræmmeriet er så gennemført, at den lille familie faktisk er i tvivl om, hvorvidt faderen i det hele taget er i live eller ej.

Når man får stemplet 'uønsket' i et totalitært system som det, der eksisterede i Tjekkoslovakiet på den tid, så havde det ikke kun følger for den enkelte men også for de nærmeste. Derfor oplever man også, hvordan Jonas bliver frosset ud. Han må ikke længere gå i skole, og selv hans bedste ven mister han efter et stykke tid. Denne uretfærdighed kommer helt tæt på en, da man er vidne til det systematiske overgreb, der finder sted, alt sammen fordi Jonas’ far er anklaget for noget, ingen ved, hvad er.

I den første bog, der har undertitlen Folkets fjende, oplever man også, hvordan Jonas begynder at omgås en lille gruppe unge, der lige som han ønsker forandring i samfundet, men det er ikke ufarligt at tænke i den slags baner, for som alle ved så lytter og registrerer systemet alt og sørger for at slå hårdt ned på de, der formaster sig til at gå andre veje end de, der er udstukket fra officielt hold.

Idet serien skrider frem er det ikke kun Jonas som læseren følger men også en række andre figurer som Jonas møder og som kommer til at have direkte indflydelse på hovedpersonens liv. Dette gælder ikke kun Jonas’ venner og ligesindede men også flere af dem, der arbejder for styret. På den måde får læseren en indsigt i, hvordan politiske dogmer og ideologier potentielt kan gribe ind i alle menneskers liv. I det andet samlebind Boghandleren i Prag, er læseren også vidne til den russiske invasion af landet i ’68 – og hvordan befolkningen forholdt sig til dette. En fin detalje er scenen, hvori Jonas’ venner fjerner byskiltene i håbet om, at invasionsstyrken får vanskeligere ved at koordinere deres indsats.

Serien om Jonas Fink handler dog ikke kun om storpolitik og historiske begivenheder men snarere om, hvordan hverdagslivet bliver præget af totalitære ideologier. Samtidig med dette, er det ligeledes en fortælling om kærlighed, for som ganske ung forelsker Jonas sig i Tatiana, som bliver en af de figurer i historien, der kommer til at stå som et billede på, hvordan kærligheden, der ret beset burde være ubesværet, har trange kår under det system, der skildres.

Selv om fortællingen om Jonas Fink tager udgangspunkt i, hvad der bedst kan beskrives som realisme, og hvor meget af handlingen består af samtaler imellem figurerne, så er den samtidig rigtigt flot tegnet. Det er vanskeligt ikke at sammenligne Vittorio Giardinos streg med en anden italiensk tegner nemlig Milo Manara, idet man læser serien. For både i forhold til den sirlige linje noire men også den afdæmpende pastelagtige farvepallette, forekommer de to tegnere meget ens. Manara er dog i denne anmelders optik en del mere sikker og dristig i sin streg end Giardino.

Kapellet kan derfor på det varmeste anbefale Jonas Fink. Det er en spændende og dragende bildungstegneserie, der får fortalt om en periode i vores nyere historie som ikke bør glemmes. Den er samtidig uhyggeligt aktuel, især set i lyset af den helt aktuelle russiske invasion af Ukraine. Historien har det desværre med at gentage sig selv, og det fine ved Jonas Fink er, at den formår at bringe historiens vingesus helt tæt på, da man nærmest på sin egen krop kommer til at føle, hvor uretfærdig magthavernes ønske om kontrol er. En meget humanistisk, vigtig og sympatisk tegneserie, som i den grad fortjener at få en bred læserskare.

Forrige anmeldelse
« Pacific Palace – et ekstaordi... «

Næste anmeldelse
» Blueberry – De samlede eventy... »

Tegneserieanmeldelser