Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Rachels gave / Fahrenheit / 200 sider
Tekst: Anne-Caroline Pandolfo , ill: Terkel Risbjerg
Anmeldt 20/10 2022, 15:01 af Torben Rølmer Bille

Gave eller forbandelse?


Gave eller forbandelse?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I 2017 anmeldte vi her på Kapellet Løvinden – et portræt af Karen Blixen en tegneserie skabt af Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg. I 2021 blev er de klar med endnu en stor, flot tegneserieudgivelse, der har fået titlen Rachels gave.

Den første del af historien foregår i Paris i 1840’erne. Her introduceres læseren til den unge, smukke Rachel Archer, der er født med en række særlige overnaturlige evner. Rachel er synsk, og i starten af fortællingen er vi vidne til at en af hendes forestillinger udvikler sig til meget mere end blot et trylleshow. For selv om en blandt publikum beder hende fortælle, hvad han har i sin lomme, så insisterer Rachel i stedet på, at han bør opsøge din søn, der ligger syg og bliver fejlmedicineret. Det viser sig selvsagt at holde stik, selv om skeptikerne blandt publikum mener, det er aftalt spil. Idet Rachels samtid synes at være meget fascineret af esoteriske videnskaber og overnaturlige fænomener, bliver hun et hit på såvel scenen som hos de rige, priviligerede dele af befolkningen, der ønsker at komme i kontakt med deres afdøde familiemedlemmer, få viden om, hvor arvestykker er placeret eller blot vil henrykkes over Rachels ovenstående evner.

. Indimellem får vi også indblik i Rachels private liv, hvor hun danner par med en ung digter. Hun har dog ikke har tænkt sig hverken at blive gift eller få børn med ham. Tillige får læseren flashbacks til Rachels barndom, hvor det antydes at hun også er i stand til at bevæge ting ved tankens kraft eller rejse på det astrale plan, når hun sover. Disse afsnit ledsages af en helt særlig fortællerstemme (gengivet ved en skråskriftlignende font), men hvem denne fortællestemme tilhører, er ikke umiddelbart klart. Det er op til læseren at tolke på dette.

Det er til gengæld ikke uproblematisk at være Rachel selv, for på den ene side så gør hendes ret enestående evner, at hun forholdsvis nemt kan tjene penge til dagen og vejen, samtidig er der også en tynd linje mellem at arbejde og så at blive udnyttet af alle de, der konstant har behov for hendes tjenester.

Som i mange andre historier om personer med overnaturlige evner (tænk blot på så forskellige fiktioner som Stephen Kings Dead Zone eller Harry Potter) kommer Rachel selvsagt i tvivl om, hvorvidt hendes evner er en gave eller en slags forbandelse. Træt af at skulle behage alle mulige og umulige, beslutter Rachel sig derfor for at forsvinde, selv om det ikke er helt klart, hvad denne forsvinden egentlig består i.

Rachels gave foregår ikke udelukkende i fortiden, for i albummets sidste del er der en del at historien, der foregår i henholdsvis 1980 og mange år senere i London. Her møder læseren først den unge skuespillerinde Liv, der på Det Kongelige Teater i København skal spille rollen Rachel Archer i en balletforestilling. Noget tyder på at Rachel dog er til stede i ånden, for i al fald besøges Liv om natten af en figur, der minder meget om Rachel fra den tidligere viste drømmerejse.

Senere tages læseren som nævnt med til London hvor en ung, kvindelig fotograf Virginia Day netop har lavet en vellykket soloudstilling. Ved siden af anmeldelsen i avisen er der helt ’tilfældigvis’ et interview med førnævnte Liv. Hun er nu blevet en ældre dame. Artiklen bringer også et foto af Rachel, et foto som Virginia ’tilfældigvis’ også har hængende på væggen. På den vis bliver disse tre kvinders skæbner, måske ved et tilfælde, måske ikke, viklet ind i hinandens.

Virkeligheden kan indimellem imitere kunsten, hvad enten dette er tilfældigt eller det er universets skjulte kræfter, der spiller ind. For som det skrives i tegneseriens efterord, så dukkede der et brev op fra netop Det Kongelige Teater, samtidig med at Pandolfo & Risbjerg var ved at skabe den del af historien, der handler om Liv. I brevet blev parret inviteret til premieren på en balletforestilling, som teatret havde baseret på den førnævnte tegneserie Løvinden, altså fortællingen om Karen Blixen. En begivenhed som Pandolfino betegner som ’foruroligende’ i efterordet.

Rachels gave er en poetisk, fint fortalt og stemningsfuldt tegnet udgivelse. Den er hurtigt læst, men takket være de mange ’tilfældigheder’ og skæbner, der præsenteres, bliver det en tegenserie, der vinder ved en genlæsning. Primært synes historien at handle to kvinder, der har succes, men som muligvis også har svært ved helt at finde sig til rette med det. Bindeledet mellem dem er Rachel, der i ud over at fungere som en slags muse for hendes digterkæreste i 1880ernes Paris, også kommer til at være det for henholdsvis Liv og Virginia. Fortællingen rummer derfor en fin magisk realisme, der gør at den hæver sig over gennemsnittet og skaber en fortælling, der både er dragende, poetisk smuk og ikke så lidt interessant.

Forrige anmeldelse
« Den udødelige Hulk 1: Spejlbil... «
Næste anmeldelse
» Pacific Palace – et ekstaordi... »