Splint & Co. (eller Spirou et Fantasio som serien hedder på fransk) behøver næppe nogen nærmere introduktion, da de fleste tegneseriefans i Danmark på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med makkerparret, der ikke kun har oplevet eventyr med Spirillen, Zorglub, Spib, Grev Champinac og mange andre, i løbet af de over halvtreds albums som er udgivet på dansk.

Ligesom det er tilfældet med Lucky Luke og Linda & Valentin er der i løbet af de seneste par år også kommet Splint og Co.-albums under overskriften ”Et ekstraordinært eventyr med..”. Serien giver andre tegnere og forfattere end de, der normalt arbejder med serierne, mulighed for at være kreative med figurerne og skabe albums, der både præsenterer nogle lidt alternative fortællinger og et grafisk udtryk, der måske er lidt forskelligt fra det, man normalt forbinder med serierne.

I tilfældet med netop Splint & Co. er der i skrivende stund blevet skabt hele ni af disse ”ekstraordinære eventyr” og det seneste har fået titlen Kviks brudefærd. Det skal med det samme indrømmes at undertegnede ikke har læst de andre albums i denne serie og at det også er ganske mange år siden at et helt traditionelt Splint & Co. album blev fordøjet, men lad os nu være ærlige – man behøver jo ikke at have et indgående kendskab til alle seriens albums for at kunne vurdere om det aktuelle album er værd at læse. Den korte version er: Kviks brudefærd er meget læsværdigt.

Fortællingen starter midt under Anden Verdenskrig, hvor læseren ser en mor og en datter forsøge at undgå nazisterne. Dette gør de blandt andet ved at lade månen skinne på et magisk halssmykke, der ledsaget af en trylleformular forvandler den unge datter til en lille pige. Hun kan derefter smutte ubemærket væk. Vi springer frem til nutiden hvor jagten på selvsamme smykke er det som Kviks Brudefærd bæres frem af.

Som titlen antyder, så har Kvik fundet sig en kæreste og flytter i starten ud af ungekarlehyblen som han hidtil har delt med hans piccolouniformbærende ven, for at flytte sammen med sin kommende kone. Myg, den hurtigsnakkende veninde, dukker straks efter op på sin scooter og tilbyder at være Splints assistent, nu da Kvik er ude af billedet. Sammen med hende bliver både han og hans giftelystne ven blandet ind i sagen om det mystiske smykke fra starten.

Det viser sig nemlig at smykket i sin tid er blevet delt op i tre dele og en skummel, sortklædt motorcyklist har allerede stjålet de to første dele. Deres efterforskning bringer trioen ind i modeverdenen, for måske skal svarene findes netop hér.

Der har været en række tegnere på Splint & Co. gennem tiderne. Serien startede allerede i 1938 i det franske magasin Spirou, men blev nok mest kendt på vore breddegrader da Franquin svingede pennen på ikke mindre end 16 albums. Efter hans død var det Fournier, herefter Tomé & Janry og senere en række andre der overtog arbejdet. I Kviks Brudefærd er det Benoît Feroumont der har tegnet fortællingen og selv om der ingen tvivl er om at manden kan tegne, er stilen i dette album lidt stivere end man ellers er vant til, samtidig med at det ernemt at identificere dette som et Splint & Co. album.

Det ekstraordinære ved denne historie er egentlig ikke at hovedpersonerne hvirvles ind i et mysterium eller for den sags skyld at Kvik skal giftes, men det der adskiller den fra de almindelige albums er den måde historien fletter kønspolitik ind i ligningen. Der er undervejs ikke kun en masse observationer om kvinder, især set fra Kviks perspektiv, nu han skal giftes, men også om ligestilling, om drenges forhold til deres mor og så leverer historien en syngende lussing til modebranchens overfladiske og konstante jagt på skønhed og ungdomsidealer.

Selv om det måske er ”ekstraordinært” er det også en både letlæst, actionfyldt og morsom fortælling, der sagtens kan nydes for historien alene og ikke kun for subteksten om ”den lille forskel på os to”, som Kaj og Andrea engang sang. På den måde har den en dobbeltappeal – en sjov og eventyrlig fortælling som ungerne i familien kan læse og et par underholdende pointer om kønskamp til de lidt mere modne læsere.

Så selv om man måske fra forsiden at dømme ikke tænker at dette er et album der vil tiltale unge drenge, er vi her på kapellet sikre på at de også vil synes at historien er medrivende og morsom. Den blev testet på husets 13-årige Sebastian, der selv om han godt nok syntes at det handlede meget om piger, så var der også masser af ting i den, som drenge vil synes er spændende.