Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser (133 min.) Købefilm / 20th Century Fox / Paramount
Anmeldt 30/4 2019, 14:31 af Torben Rølmer Bille
Toernes forbandelse
Toernes forbandelse
« TilbageKapellet anmeldte i sin tid, med moderat begejstring, den første film om Newt Scamander, Fantastiske væsener og hvor de findes. En film, der foregår en del år før Harry Potter blev afleveret på familien Dursleys dørtrin og som er en del mørkere i stilen. Filmen er muligvis er henvendt til et kernepublikum der er vokset op med Harry Potter og som nu er blevet så tilpas gamle, at de er klar til nogle fantasyhistorier der ikke længere er henvendt til unge.
I 2018 kom så den anden film Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser, som Kapellet desværre missede i biografen, men nu er den udkommet på DVD, BluRay og diverse streamingtjenester, så derfor blev det endeligt muligt at anmelde den.
Det er svært ikke at gentage ordene, som også blev brugt om den anden bog i Elmer Baltazar-serien, for selv om man som fan selvsagt ønsker at der bliver lavet mere i en serie man holder af, så er den anden film om Newt Scamander ikke en film der har en egentlig slutning, men derimod en film, der lægger op til en fortsættelse. Det er lidt af et antiklimaks at rulleteksterne begynder, lige som handlingen spidser til. Seeren efterlades midt i en historie og må væbne sig med tålmodighed ind til næste del i filmserien kommer. Kigger man forbi IMDB og slår instruktør David Yates op, så kan man se, at der er hele fem film planlagt i denne serie, så hvem ved om der faktisk kommer en mere valafbalanceret slutning i tredje film, eller vi skal vente helt il den sidste?
J. K. Rowling havde ikke svært ved at lave fine afrundede fortællinger i Harry Potter-romanerne. Det var kun den næstsidste, der på samme måde som Fantastiske skabninger 2 stoppede på et meget spændende tidspunkt. Lad os dog for et øjeblik fokusere på det der er i filmen i stedet for det der mangler.
Filmen starter året efter begivenhederne i den første film. Den skumle skurk Grindelwald er stadig i fængsel. Selv om filmhistorien er fyldt med eksempler på, at det er en dum idé at overflytte meget farlige fanger, har torldmændende på Magiministeriet tilsyneladende ikke set film og inden man kan nå at fremstamme ”Anteoculatia” (en trylleformular fra Harry Potters univers, der forvandler hår til horn – red.) , lykkes det Grindelwald at flygte fra sine fangevogtere.
Newt Scamander er dog alt for travlt beskæftiget med at passe på alle de fantastiske skabninger, som han opbevarer i den smarte kuffert, der, som Doktor Whos Tardis, er meget større indeni end udenpå. Hans fokus ændres dog da der pludselig dukker gamle venner op og fortæller at Grindelwald igen er på fri fod. Selveste Dumbledore (spillet af Jude Law) lokker Newt til Paris hvor det rygtes at skurken befinder sig, men det skal vise sig at Grindlewald langt fra er alene, for det er lykkedes ham at samle en masse renblodsmagikere om ham i forsøget på at skabe en ny dagsorden, hvor de har planer om at undertvinge sig alle ikke-magikere (læs: os mennesker).
Den nye film er mindst lige så flot og dramatisk som etteren, men den er også en hel del mere rodet. Med mindre man er hardcore Potter/Rowling-fan, så er der masser af elementer i filmen, som virker indforståede eller kryptiske, hvis man ikke kan gætte sig til sammenhængene, eller for den sags skyld huske hvad der skete i den første film. Som vanligt er persongalleriet også ganske omfattende og derfor er det en af de film der henvender sig primært til fans og som bestemt ikke bør være den man ser som den allerførste, hvis man har lyst til at tage et kig ind i Rowlings magiske verden.
Ud over de mange figurer og deres indbyrdes relationer som man skal holde styr på, er der også flere sideløbende historier, der forstærker den spirende forvirring som seeren kan sidde med. Sagt på en anden måde, så kræver den nye film, at tilskueren er virkeligt godt inde i dette fantasyunivers for at få det fulde udbytte af filmen. Samlet set betyder det også at filmen kommer til at fremstå langt mere rodet, forvirrende og set i lyset af at filmen er et uafsluttet mellemspil, så ender den med at virke lidt skuffende og placerer sig derfor ind i en lang række to’ere, der blegner i forhold til originalen.