Når en populær (film)serie slutter så skabes der som regel et tomrum hos de der er fans af serien. En tristesse over at det hele nu er slut og at der ikke kommer mere. Sådan var der sikkert mange fans af Harry Potter der følte i to omgange – først idet J. K. Rowling afrundede bogserien med Harry Potter og Dødsregalierne og senere da den sidste film, baseret på samme roman dukkede op i 2011.

Til gengæld har Rowling ikke helt kunnet holde hvad hun lovede. Oprindeligt stod hun stejlt fast ved at hun havde planlagt syv og kun syv bøger om Harry Potter. Alligevel har det i et stykke tid været muligt at købe manuskriptet til teaterstykket Harry Potter and the Cursed Child som rigtige ”potterheads” både har stående på hylden i en pragtudgave og er muligvis endda har fløjet til Londons Palace Theatre for at se blive opført. Derudover har Rowling også skrevet manuskriptet til en film, der til trods for at Harry Potter ikke er med i den, så er det en fortælling der foregår i det samme magiske univers, dog mange år før Potter blev født, for filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes er nu kommet til din hjemmebiograf.

Der er vist ikke megen grund til at gentage det handlingsreferat af filmen som nærværende anmelder forsøgte at viderebringe i forbindelse med biografpremieren, men den umiddelbare begejstring over filmen, er stadig intakt ved gensynet. Selv om den ikke helt føles som en ”rigtig” Harry Potter film, mest af alt på grund af fraværet af de centrale figurer og den dannelseshistorie, der fungerer som fremdrift, så er der stadig nok elementer der knytter filmen til det univers som fans kender og holder af.

Man kan også sagtens se filmen uden noget forhåndskendskab til Harry Potter, men det er en klar fordel at vide lidt om universet, for undervejs i filmen kommer der ganske mange referencer til steder og personer fra originalserien (f.eks. Dumbledore & Hogwarts). Samtidig leger filmen bevidst med forskellen mellem det amerikanske (hvor troldkarlene fra USA f.eks. kalder ”muggler” for ”no-maj” ’er) og det britiske. Vi ser eksempelvis filmens hovedperson Newt Scamander (spillet af den dygtige Eddie Redmayne) vandre rundt i 20’ernes New York som om han er faldet ned fra månen. Parallellen til virkelighedens immigranter er slående, med det aber dabei, at denne version af New York er fyldt med mindst lige så mange parallelle virkeligheder som Potters England.

Selv om anmelder egentlig tænkte tilbage på filmens fortælling som værende lidt tyndbenet, var gensynet med til at rokke en anelse ved denne tanke i en mere positiv retning. Fortællingen er langt fra så medrivende som de ”rigtige” Harry Potter-fortællinger, men den vandt også ved gensynet. Det var som om at de mange småfortællinger og bifigurer kom meget stærkere, selv om dette stadig ikke betyder at filmen af den grund kan måle sig med Potters bedste eventyr. Det er sikkert heller ikke meningen, men det er altså svært ikke at drage sammenligningen konstant.

For fans er der masser at give sig i kast med på BluRayudgivelsen. Filmen fungerer flot i 3D også i hjemmet, (forudsat man altså har det rette gear) og imponerer også med sine ganske gennemførte effekter på en mindre skærm. Fordelen ved at anskaffe sig filmen på Blu er selvsagt også at der er masser af ekstramateriale som man kan kaste sig over.

Der er eksempelvis 11 slettede scener, som man kan opleve og vurdere om de ville have biddraget positivt til filmens helhed eller ej. Endnu engang kan det undre, at når man nu har et format som BluRay, at det så ikke er muligt at se filmen med disse scener klippet tilbage i filmen, især fordi alle se slettede scener er lavet helt færdige. Ingen af dem byder på green-screenbaggrunde eller andet, som man ofte kan opleve når man kigge den slags fraklip igennem. Foruden de slettede scener bydes der på en række småfilm, hvor seeren kan opleve filmens instruktør og indimellem også Rowling selv vise rundt på sættet og de forskellige locations der er blevet brugt. Desuden er der særskilte gennemgange af filmens vigtigste figurer, heriblandt også de fantastiske skabninger som har givet filmen dens titel. Der er altså rigeligt med ekstramateriale, en gave til fans og de der måske har tænkt sig at nærstudere filmen i anden, mere analytisk sammenhæng.

Så selv om Fantastiske skabninger og hvor de findes ikke er en ny Potter-film, så er indtrykket at det er en lidt rodet fortalt, men overordnet fin fantasyfilm, der foregår i samme univers. Den byder på den samme form for visuelle og fortællermæssige hittepåsomhed, som vi kender fra Rowlings andre historier, men i jagten på fremdrift ender man med at være en smule forvirret over, hvad der egentlig var filmens budskab, ud over at man selvsagt bør respektere og lære at holde af alle former for (overnaturlige) væsener, uanset hvor drabelige de ellers indledningsvist måtte virke.