Det danske tegneserieforlag Afkom har flere gange gjort sig bemærket på disse sider, senest med Skumringstid og Videovold 2, og snart udsender de også en 10-års jubilæumsudgave af den effektive gyersertegneserie Fordærvet under titlen Made Flesh.

Mange af forlagets kickstarterfinancierede udgivelser er antologier, hvilket vil sige en samling kortere tegneserier bundet sammen af et centralt tema. Deres seneste udgivelse I ly af mørket II – en H.P. Lovecraf tegneserietantologi, hvilket virker som en ganske passende titel, da der findes en forgænger til denne fra 2020

Lige som undertegnede noterede i sin anmeldelse af Skumringstid, så er det ganske vanskeligt at anmelde sådanne antologier uden at gøre det til minianmeldelser af hver af de korte tegneserier, der optræder. Da der er i alt tolv bidrag, så vil det både blive en ganske lang og for læseren måske også lettere træls anmeldelse at tygge sig gennem, så i stedet har Kapellet forsøgt at skrive mere overordnet om antologien.

Som overskriften antyder, så er helhedsindtrykket rigtigt godt. Læseren præsenteres først for en indledende tekst, hvor Thomas Winther forklarer lidt om det unikke ved H.P Lovecrafts tekstuniverser. Han observerer helt rigtigt, at Lovecraft i sine tekster benyttede sig meget af antydninger, overlod meget til læserens fantasi. Eksempelvis er mange af de skumle væsener, som optræder i Lovecrafts romaner, noveller og digte af en sådan beskaffenhed, at den menneskelige hjerne ikke er i stand til at opfatte dem. Her kan man tilføje at mange af fortællerne i Lovecrafts univers enten er på kanten af sindssygen eller langt ud over, hvilket også gør, at de, der forsøger at sætte ord på deres oplevelser, kan have svært ved dette..

Af samme grund kan det også være en udfordring netop at skabe tegneserier baseret på Lovecrafts historier, for idet uhyrlighederne blot er antydet, så er det sandsynligt at din forestilling om et givent monster er ret forskelligt fra hvordan andre forestiller sig det. Tegnere kan derfor være svært at ramme plet. Heldigvis er det da muligt at finde en masse visuelle referencer til disse monstre, både i diverse film inspireret af Lovecrafts værker, i rollespilsmanualerne til det populære Call of Cthulhu-spil, i forskellige gyserspil og i illustrerede udgaver af Lovecrafts tekster.

I I ly af mørket II præsenteres læseren for en række kortere tegneseriefortællinger, der tager udgangspunkt i både noveller, digte og endda en enkelt roman fra den populære gyserforfatter. Fælles for dem er at de både grafisk og indholdsmæssigt er meget forskellige. Eksempelvis fornemmer man kraftig mangainspiration i KIKs Azatoth, får serveret syrede helsidestegninger i Bjarke Friis Kristensens Fra det hinsides, og det virker som om, man befinder sig i en tatovørs hoved i Nmaars ordknappe Hvad månen bringer. Endelig er forsøget på at omsætte romanen På vandviddets bjerge også ganske vellykket, selv om det måske klart er en fordel at kende originalteksten, for at få det fulde udbytte af denne forkortede version.

Det er i denne anmelders øjne denne gang lykkedes Afkom at lave en langt mere helstøbt antologi end eksempelvis var tilfældet med Skumringstid, for visuelt står den ganske enkelt meget stærkere. Desuden er der flere af fortællingerne, eksempelvis førnævnte Hvad månen bringer og Lauge Eilsøe-Madsens Sarnaths undergang der har hhv. 30 og 32 sider at boltre sig på, hvilket gør, at der er tid til at opbygge en masse af den ubehagelige stemning, som kendetegner Lovecraft. Det er til gengæld ikke nødvendigt at have så megen plads, for Sanne Lausen Wolffs Outsideren lykkes også at formidle en ganske skarp genfortælling på blot 16 sider.

Alt i alt er I ly af mørket II derfor en rigtig fin samling af danskproducerede gysertegneserier, der beviser at der er masser af talent i undergrunden. Selv om bogen står virkelig flot i flot farvetrykt hardcover, så bliver den nærtagende anmelder også nødt til at notere et per trykmæssige elementer, der trækker lidt ned. Eksempelvis virker det som om at side 17 ikke er blevet grundigt efterbehandlet, idet man her kan ane tuschstregerne i det, der burde være en kulsort nattehimmel, og i bogens sidste fortælling, ser det ud som om den typografi, der er anvendt i tekstboksene går fra en klassisk skrivemaskine-skrift (courrier – red.) til en font, der desværre mest af alt ligner en, der er kommet ud af en gammel matrixprinter tilsluttet en Amiga.

Det er dog mindre detaljer, som man nemt kan se igennem fingrene med. For som nævnt så er helhedsindtrykket virkeligt fint og gør, at I ly af mørket er en samling historier, der både vil appellere til os, der har været kæmpefans af Lovecraft siden teenageårene og de læsere, der først lige har fået øjnene op for hans kosmiske rædsler.