Skumringstid er titlen på en tegneserieantologi udgivet af Forlaget Afkom. Samme forlag, der udsendte Videovold 2, som blev anmeldt på disse sider i 2023 . I det hele taget synes det lille, uafhængige forlag at specialisere sig i tegneserieantologier, der starter som Kickstarterprojekter, og som udmønter sig i disse varierede og fascinerende undergrundsudgivelser.

I Skumringstid er det danske og nordiske mytologiske væsener, der er fællestrækket mellem enkeltfortællingerne i tegneserien. Lidt sammenligneligt med John Kenn Mortensens Julebestiariet får man i denne udgivelse mulighed for at møde en række sagnfigurer og mytologiske væsener udsat for en række meget forskellige tegneres og forfatters hænder.

Som nævnt i forbindelse med anmeldelser af andre, lignende antologier, så er det jo vanskeligt at skrive noget overordnet om sådanne udgivelser, eftersom de mange forskellige visuelle udtryk og måder at arrangere en fortælling på selvsagt skifter, alt efter hvilken af historierne man læser, men skulle Kapellets anmelder alligevel forsøge at gøre dette, så er helhedsindtrykket af Skumringstid måske en anelse mere homogen, end det var tilfældet i førnævnte Videovold 2. Der er selvsagt nogle af tegnerne, hvis grafiske stil ikke nødvendigvis falder helt i undertegnedes smag, men til gengæld er langt de fleste historier både fascinerende og fint fortalt.

Kapellet overvejede kort at lave en minianmeldelse for hver af de 13 historier fra udgivelsen, idet de som sagt jo er ganske forskellige i både stil og narrativ, men en sådan gennemgang ville også blive både en kende tør og repetitiv. I stedet har anmelder valgt først at nævne den håndfuld af fortællinger, der synes at sætte barren højt for dernæst at fortælle om et par, der ikke ender med at være helt så fascinerende. Forhåbentlig er der ikke tegnere/forfattere, der på den vis føler sig overset, for som nævnt så fungerer langt de fleste af fortællingerne fint.

Samlingen indledes stærkt med fortællingen Nøkken af Nikolaj Hvidbjerg Jørgensen. Den er både flot tegnet og fortæller sin enkle historie i en meget klassisk visuel stil. De næste to-tre fortællinger fungerer ligeledes i både tekst og tegning, selv om det er lidt en skam, at det flere steder i Juliane og Tupilakken af Pelle Gedtek, ser ud som om at alle tekster er klippet ud og klistret ovenpå tegningerne, der derefter er blevet affotograferet. Det kan godt være et bevidst valg, men det ser mildest talt lidt rodet og collageagtigt ud i anmelders øjne.

Det står dog værre til i Michael L. Larsens Vig dig for ellepigen, for selv om historien er ganske klassisk, så er hverken tekstningen eller illustrationerne nogle, der imponerer. Måske er det en bevidst naivistisk streg, han arbejder med, men både denne og Kasper Adsbølls Hellhesten synes ganske enkelt ikke helt at kunne leve op til de tegnestile, som mange af de øvrige værker i antologien viser læseren. Det er selvsagt et spørgsmål om smag og behag, men netop disse to historier fremstår visuelt ret dilettantiske sammenlignet med, hvad de øvrige tegnere ellers formår at levere.

I den helt anden grøft finder man Casper Bygum og Bjarke Andersens Gravsoen og Lauge Eilsøe-madsens Ormen, hvor sidstnævnte måske ikke engang kan klassificeres som en egentlig tegenserie, men snarere som en række helsidestegninger med tilhørende tekst. Begge disse hører klart til anmelders favoritindslag, grundet den langt mere gennemarbejdede og stilsikre streg og tone i fortællingerne.

I sådan en antologi er der jo en masse forskellige måder at fortælle de historier på og ikke mindst mindst lige så mange valg i forhold til, hvordan disse historier skal skildres rent visuelt. Derfor vil nogle – som nævnt – virke lidt amatøragtige i deres streg, mens andre vil stå meget stærkere. Til gengæld er det meget svært, uanset hvor dygtig en historiefortæller man end måtte være, at få pisket en ubehagelig, snigende uhyggestemning op på en fem-ti sider, som er den plads, de forskellige mytiske nattevæseners fortællinger er givet – men det er altså meget svært at få til at harmonere med et format som dette.

Til gengæld skal Afkom have ros for at holde gru-kedlerne i gang i den danske tegneserieundergrund. Hvad enten man er til udsplattede voldssekvenser, mere overnaturligt gys eller de historier, hvor fortidens monstre pludselig bliver en del af vores moderne dagligdag, så er er i Skumringstid med garanti noget for enhver smag.

I det hele taget sørger de mindre forlag som Afkom for, at der netop bliver udgivet sager som disse på det danske marked. For der er helt klart et publikum for værker som disse. I trit med at anmelder har været lidt for lang tid om at få gjort sin omtale færdig, er stort set alle eksemplarer af Skumringstid blevet udsolgt. Hold derfor godt øje med forlagets hjemmeside, for måske bliver du nødt til at være hurtig til at fylde din virtuelle indkøbskurv op, når forlagets næste udgivelse I ly af mørket II snart lander. Rygterne vil vide at det er en H.P. Lovecraft inspireret antologi, som Kapellet lover at få anmeldt en hel del hurtigere, end det var tilfældet med Skumringstid.