Som fans af den amerikanske gyserforfatter H.P. Lovecraft vil vide, så er der ofte langt mellem snapsene når man forsøger at opdrive film enten baseret på eller inspireret af hans værker. Heldigvis er der godt nyt for alle de, der har sukket efter en god gang Lovecraftuhygge, for selv om filmen The Endless (desværre) ikke er fyldt med tentakler, så er det alligevel en film, der passer overordentligt fint ind i Lovecrafts mytologier.

Filmen er instrueret af makkerparret Justin Benson og Aaron Moorhead, der i øvrigt også spiller filmens to mandlige hovedroller. Det var samme fyre der lavede den fine low-budget gyser Resolution og den endnu mere fantastiske Spring som på virkelig fin vis kombinerede en fin, romantisk, kærlighedshistorie med et dystert, overnaturligt element. (Kapellets udsendte vil i den forbindelse postulere at Guillermo Del Toro har skulet til den film, før han gik i gang med den lige så fabelagtige The Shape of Water). Benson og Moorhead har en virkelig original tilgang til deres materiale. De har en evne til at lave film som fortæller historier der måske minder om nogle man har set mange andre steder før, men tillige tilføjer de altid en række twists og plotmæssige udviklinger, som er reelt overraskende – også for de seere der har gysere som deres yndlingsgenrer.

I The Endless vender et par brødre tilbage til den kult, som de engang var medlemmer af. Det kan umiddelbart virke lidt mærkværdigt, at den ene bror har lyst til at opsøge en kult som de begge er overbeviste om var decideret farlig for dem. En kult som de har brugt tid til at lægge bag sig, som de hævder har hjernevasket dem. Til gengæld har livet udenfor kultens trygge hippie-agtige rammer været plaget af nedture. Begge brødre har haft svært ved at leve et normalt liv. En af årsagerne til at returnerer er at især den ene af brødrene har brug for at få en form for fred i sindet. Få afsluttet dette kapitel i sit liv. Derfor beslutter de sig modvilligt for at køre tilbage til den afsondrede lejr, for at sige et sidste farvel til deres tidligere bekendte, som de også er bekymrede over. Brødrene frygter at de har været en del af en selvmordssekt.

Da de ankommer, bliver de hjerteligt modtaget af deres gamle ”familie” og alt er som før, eller det vil sige næsten alt. Der er hele tiden små ting som forstyrrer den idyl, der tilsyneladende hersker på overfladen. Det er svært for brødrene konkret at sætte fingeren på hvad det er som er galt, men som filmen skrider frem, dukker der flere og flere brikker op som mod filmens slutning kommer til at tegne et bizart puslespil, der muligvis ser ganske anderledes ud end man havde forventet da filmen startede.

The Endless er det man med et populært låneudtryk fra engelsk vil kalde for en ”slow burn” film, altså en film der tager sig god tid til at bygge stemning op. Det gør den også ganske effektivt, takket være ganske originalt tænkte scenarier, som vil blive husket længe efter filmen er slut. Det skal selvsagt ikke afsløres hér hvordan tingene hænger sammen, lad det bare være sagt, at der arbejdes med elementer der både vil kunne genkendes af Lovecraft-fans og af de der holder af science fiction: mystiske kultister, ritualer, hændelser der synes at trodse enhver form for logik og meget mere.

Endelig er The Endless ikke en af den slags film der overforklarer alting, så selv de mest langsomopfattende tilskuere kan være med. Tværtimod. Der overlades faktisk, lige som i Lovecrafts historier, en hel del som tilskuerens fantasi kan arbejde videre med. Det vil enkelte seere sikkert opfatte som huller i plottet, mens andre (inklusive skrivekarlen her) synes det er skønt, at man kan danne sig og forkaste hypoteser om tingenes årsagssammenhæng mens man ser filmen. Det gør også at The Endless er en film der er velegnet til et gensyn, så man efter den er slut kan gense den med den fordel det har været at allerede have set den én gang.

Selv om filmen, sammenlignet med mainstreamgysere, måske ikke har nær så mange chok eller blodige excesser, så ender den alligevel med at være en fin lille, meget stemningsfuld og opfindsom horrorfilm, der på bedste vis kanaliserer Lovecrafts ideer om kosmisk terror. Et absolut must for fans af H.P.L. og er man bare til gyserfilm i al almindelighed, burde man også give filmen den chance som den helt sikkert fortjener.