Den amerikanske gyserforfatter H. P. Lovecraft var racist. Det er vist efterhånden vidt og bredt kendt. Selv om det næppe er en undskyldning, så nævnes det ofte – også i slutningen på det værk som anmeldes hér - at han levede på et tidspunkt og i et miljø, hvor dette ikke var helt ualmindeligt.

Når det så er sagt, så kan man heller ikke underkende Lovecrafts kolossale indflydelse på de mange generationer af gyserforfattere og kunstnere der levede i mandens samtid, for slet ikke at tale om de forfattere, der først langt senere satte pen til papir. Hverken Clive Barker, Stephen King eller China Mieville – for nu blot at nævne et par tilfældigt udvalgte - havde næppe kunne skabe deres fortællinger havde det ikke været for Lovecraft. Hertil kommer det væld af film, rollespil, kunstværker, computerspil og tegneserier, der også ville være ganske utænkelige uden H.Ps indflydelse. Senest har undertegnede især nydt tentakler og kosmisk horror i Grant Morrisons formidable Nameless og den overraskende fine kommentar til Lovecrafts univers og manden selv i den virkelig morsomme Rick & Morty vs. Lovecraft.

Nu skal det jo hverken handle om racisme eller andre folks værker, men derimod om novellen The Dunwich Horror som er blevet udsendt i endnu en pragtversion af det svenske rollespilsforlag Free League Publishing. De har tidligere udgivet både The Call of Cthulhu og At The Mountains of Madness, som en slags overdimensionerede billedbøger for voksne, illustreret af den afsindigt dygtige franske multikunstner François Baranger.

Bøgerne har alle det samme format som et stort tegneseriealbum og lige så mange sider som et sådant. Selv om dette gør bogen lidt uhandy at sidde med, så er det ikke desto mindre en stor oplevelse at få præsenteret Lovecrafts bedste noveller akkompagneret med fantastiske illustrationer, der emmer af gyselige stemninger og farlige ting der kryber over de mørke sider.

Anmelder kan i al fald ikke forestille sig en bedre illustrator til disse historier. Lovecrafts prosa kendetegnes ofte ved at være ret detaljeret, når det kommer til beskrivelser af landskaber eller personerne, der optræder i fortællingerne. Til gengæld kan det være svært for en læser at forestille sig de konkrete detaljer når det kommer til de monstre, kosmiske rædsler og deforme lig som hovedpersonerne støder på undervejs. Uhyrlighederne er ofte så væmmelige at beskrivelserne af dem transcenderer det menneskelige sprog, som det eksplicit nævnes i teksterne. Alternativt kan de, der forsøger at beskrive rædslerne være så tilpas grebet af sindssyge eller frygt, at de ikke kan finde de rette ord, til at beskrive deres frygtelige oplevelser med.

Af samme grund er det sikkert både en velsignelse og en forbandelse for en illustrator, at skulle leverer den visuelle side til teksten, men Baranger ryster ikke det mindste på hånden. Hans ledsagende billeder leverer varen i sådan en grad, at man har svært ved at forestille sig scenen der beskrives på nogen anden måde end det man ser på siden. Uden anden sammenligning i øvrigt, er Baranger i undertegendes optik for Lovecrafts tekst, hvad Alan Lee er for Tolkiens univers. Det bliver ganske enkelt ikke bedre!

Én ting er Barangers formidable illustrationer, som selvsagt er grunden til at alle Lovecraft-fans straks bør finde betalingskortet frem, men selvfølgelig skal også selve teksten anmeldes, selv om The Dunwich Horror har været tilgængelig på tryk siden 1928. For det virker heller ikke helt tilfældigt, at det er netop denne novelle som er blevet udvalgt.

The Dunwich Horror er en af de mange Lovecraft-historier, der mest tydeligt skriver sig ind i hvad der kaldes for ´Cthulhu-Mythos´-fortællingerne. Selv om The Call of Cthulhu (først udgivet i 1926) måske er moderhistorien, så er nærværende bog en af ældstesønnerne. Der er flere tegn på dette, først og fremmest nævnes guden Cthulhu ved navn, dernæst spiller den uhellige, magiske bog Necronomicion ligeledes en ikke uvæsentlig rolle i historien og dernæst antydes også konceptet om ”The Old Ones” – guder, der lever i mellemrummet mellem virkelighederne og som har eksisteret i mange milliarder af år, før der overhovedet var mulighed for menneskehedens opståen. I det kosmiske puslespil er vi her på jorden blot ubetydelige støvkorn i det kosmiske regnskab og på den vis spiller mange af Lovecrafts bedste historier også på meningsløsheden i tilværelsen sat i perspektiv overfor disse udødelige, kosmiske kræfter.

Kort fortalt, så føres læseren til den afsidesbeliggende by Dunwich, hvor noget frygteligt er sket. Vanen tro springer Lovecraft dog ikke til hvad denne rædsel består af, men starter et helt andet sted, ved at præsentere sin læser for en familie af indavlede okkultister, der foretager sig en masse mærkværdige ting i og omkring byen. En gammel særling er faderen i familien som har giftet sig med en ufattelig grim albinokvinde. De får et barn, der ikke kun vokser og udvikler sig unaturligt hurtigt, men som også begynder at bygge den faldefærdige gård som de bor på om. Ingen ved helt hvorfor, for familien holder sig meget for sig selv.

Der springes nogle år frem. Familiens far dør og førnævnte søn, der nu er blevet en kleppert af en mand, tager rundt til bl.a. Arkham (Lovecrafts mest berømte fiktive by i Massachusetts – red.), hvor han på det lokale universitet vil studere førnævnte uhellige bog. Her nægter den lokale forsker og bibliotekar at udlåne bogen til den intimiderende fyr for han fornemmer, at der er noget helt, helt galt. Dette leder bibliotekaren til at samle en lille gruppe mænd, så de forhåbentlig kan nå at standse den katastrofe der er under udvikling i Dunwich. Mere skal selvsagt ikke afsløres her.

Har du aldrig læst The Dunwich Horror så er du gået glip af en af Lovecrafts bedste fortællinger. Den er velskrevet, atmosfærisk som ind i helvede og så bliver den bestemt ikke dårligere af at være blevet forsynet med så imponerende illustrationer. Denne nye udgave er med andre ord et must for alle de, der holder af Lovecrafts unikke stil og af stemningsfyldte, uhyggelige billeder. Især novellens dramatiske slutning er helt overtruffent skildret visuelt. Rådet herfra er derfor: tæm dig selv når du får bogen i hånden! Lad nu være med at bladre frem i den, men lad dig i stedet overrumple af begivenhederne i trit med at de udfolder sig. Det bliver ganske enkelt ikke meget bedre!