Der er i skrivende stund en fascination, eller måske noget man kunne kalde en nostalgisk bølge, der skyller ind over populærkulturen af 1980´erne. Det er selvsagt ret umuligt at sige præcist, hvorfor dette er tilfældet. Denne fascination af firserne kan ses i tv-serier som Stranger Things eller The Americans, foruden en lang række film (fra Guardians of the Galaxy til Straight Outa Compton, og i aktuelle romaner, f.eks. Brett Easton-Ellis´The Shards. Lytter man til ny popmusik kan man også flere steder spore lyden fra dette årti.

Det kan der være mange grunde til, men her i Kapellet vil vi vove den påstand, at det måske kan være fordi mange af de, der skaber al denne kunst selv var børn eller unge dengang, eller også holder man af årtiet, fordi det var en tid før alle knækkede nakken ned i deres mobiltelefoner, og hvor ens sociale netværk bestod i at mødes med vennerne på den lokale. Det var også i den periode, at nogle af verdens mest ikoniske gyserfilm blev skabt, for det var i halvfjerdserne og firserne at ikoniske gyserfigurer som Leatherface (fra Motorsavsmassakren), The Shape (også kendt som Michael Myers fra Maskernes nat), Jason (fra Fredag den 13.) og Freddy Kruger (fra Morderisk mareridt) dukkede op første gang.

Det er netop fascinationen ved sådanne figurer og de mest ekstreme volds- og actionfilm fra perioden, der ligger til baggrund for den nye danske antologitegneserie Videovold 2. Det er ikke lige til at se af forsiden, at der er tale om en egentlig 2´er, men den første antologi med samme titel udkom allerede i 2021.

Du kan dog sagtens starte med nummer 2, for som allerede nævnt, er der tale om en antologiserie, der byder på en håndfuld korte historier lavet af en række vidt forskellige tegnere og tekstforfattere. Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde bevæger sig i velkendt territorie i forhold til den ovennævnte beskrivelse af perioden.

Der er endda et enkelt af indlæggene, der direkte kommenterer 80´erne, nærmere bestemt Sure svin siger stop af Steven Plato & Martin Schjönning. Hele striben består faktisk af hovedpersonens tirade mod perioden, idet han vitterligt undrer sig over, hvad der i grunden gør, at folk synes, at netop firserne skulle have været så kodylt fedt. Dette metaindlæg er også det eneste, for de andre tegneserier i bogen synes at være blodige bamsekram til b-, splatter- og gyserfilm samt rollespillenes verden.

På denne baggrund mødes læseren af både helte i form af politirobotter, ninjaer, muskelbøffer, børn og handlekraftige politimænd og skurke i form af kvindelige nazistbødler, hekse, for ikke at snakke om en masse klamme uhyrer og aliens, der som regel lykkes at gennemføre deres nederdrægtige planer.

Det er i sagens natur vanskeligt at lave en helhedsbedømmelse af en antologi som denne, da både fortællingerne og det grafiske udtryk kan svinge utroligt meget. Det er selvsagt et spørgsmål om smag og behag, men hvor nogle af historierne godt kan virke lidt sjuskede eller hurtigt tegnet – forstået på den måde, at proportioner i eksempelvis ansigter eller kroppe ikke altid er vellykket, så hiver disse fortællinger ofte´point hjem på de vilde historier. Det kan sammenlignes lidt med at kaste sig over et 80´er filmmaraton med b-film – det kan godt være flere af disse virker ubehjælpsomme og ufrivilligt komiske, men det er netop det, der er charmen.

For charme det har Videovold 2 helt bestemt. Det er en tegneserie der vil virke ekstremt provokerende og grænseoverskridende for alle de læsere, der ikke holder af denne type fortællinger og figurer, men som til gengæld er både sjov og vildt underholdende for alle os freaks, der holder af at se fiktive figurer blive flået fra hinanden på den ene mere brutale måde efter den anden.

Så er du til platte replikker, ninjaer, zombier, giftige edderkopper, opkast, dræberbamser eller ting, der er endnu længere ude, så tøv ikke men skynd dig at hoppe ind på Afkoms hjemmeside eller dask forbi din lokale tegneserieforretning, så du kan skaffe sig et eksemplar af Videovold 2 men skynd dig, for rygterne på nettet forlyder, at den første bog næsten ikke er til at få fat i længere, så mon ikke også samme skæbne vil overgå denne anden del?