Det er oplagt. En bestseller, der tordner igennem med humor, friske replikker, plus den klassiske konfrontation mellem den kvikke københavner og bonderøvene i Udkantsdanmark, tilsat indspiste højskoleveganere, fællessang, økofanatikere og forsinkede 68’er. Sådan er Stine Pilgaards skønne roman Meter i sekundet – oplagt til en filmatisering. Og det er den blevet, med Hella Joof i instruktørstolen.

Marie og Rasmus er parret med deres et årige søn Muh (opkaldt efter det eneste ord han kan sige). Rasmus, som lovende lyriker, får ønskejobbet som skrivelærer på en højskole tæt på landsbyen Velling i Vestjylland. Marie og Muh er medfølgende og hun modstræbende hustru. Det er Marie, der er omdrejningspunktet, charmerende, irriterende, åbenmundet, sjov og provokerende. Det er lige netop det Sofie Torp er – et fund til rollen. Vi er med hende når hun konfronteres og negligeres af højskolemiljøets frelsthed, men også når hendes umiddelbarhed er sårende og dum. Tilgivet, fordi der er en underliggende nysgerrighed og kærlighed til hendes medmennesker fra Vestjyllands barske vindblæste natur, hvor man er fåmælet og sprogligt tilbageholdende med følelser og meninger.

Selvfølgelig er det ikke nok for Marie bare at være medfølgende hjemmegående mor, ikke mindst uden de traditionelle huslige sysler, for de bor og spiser på højskolen. Derfor kontakter hun den lokale plejemor (Bodil Jørgensen). De får sig en stille snak om børn, hvor plejemor holder masken, da de taler om at børn vokser til og Marie svarer: ”Og tænk det tager ikke ti minutter at lave dem, ja, i bedste fald en halv time”. Dette selv om Maries guru, tv-værten Anders Agger, der problemløst kan tale med alle, som hendes ledestjerne i verbalomgang med mennesker, har sagt, at man altid skal holde sig fra at tale om sex. Samme Agger spiller en stor rolle i Maries tankeverden. Klimaks nås, da hun møder idolet in person i det lokale supermarked.

Marie bliver brevkasseredaktør på den lokale avis, hvor hun af karsken bælg, rådgiver frustrerede læsere af begge køn, mest om deres kærlighedsliv. Filmisk lidt kluntet løst med voice-over og indklip af brevskriveren - plus en underforstået parallel til Maries egen ensomhed midt i højskolefællesskabet - og så skal hun endda i en akut krisesituation møde en taknemmelig brevskriver.

Marie vil mere. Et kørekort kunne måske hjælpe med at gøre følelsen af indespærring mindre. Nu kommer konfrontationen mellem det at være fremmed og indfødt, for alvor på en prøve. ”Du kører ikke godt, men du kører spændende”, siger kørelæreren. Hun når at slide tre kørelærere op inden hun med hiv og sving får kørekortet, mod at love den lokale motorsagkyndige, kun at køre i dagslys og altid lige ud!

Alt imens nyder Rasmus, overbevisende spillet af Thomas Hwan, sin lyriker- og skrivelærerpopularitet ikke mindst hos de kvindelige elever. ”Højskolen er som en elskerinde, man ikke kan konkurrere med”, er hans konklusion på opholdet. Det inkluderer økologi-mad med ristede myrer, ukrudt-suppe, fællesdans og sang, plus de lokale Vellingebeboeres uforståenhed overfor de halv-intellektuelles gæstevisit i ”Støjberg-land”.

Meter i sekundet er med en stribe af prøvede danske skuespiller ganske vellykket omsat til film. Manuskriptforfatterne Jenny Lund Madsen og Ida Maria Rydén har sammen med Hella Joof behændigt overført både humor og alvor i den sociale omgangsform mellem de to miljøer, som gør romanen så populær. Men mest af alt fordi Sofie Torp med energi og talent til fulde dækker den frembrusende charmerende Maries møde med ’den ordknappe verden’ og højskolens selvtilstrækkelighed. En imponerende præstation, med boblende humor og selvironi.