Historien er enkel, udramatisk og hverdagsagtig. Sophie på 11 år er skilsmissebarn og bor med sin mor i Glasgow, engang i sluthalvfemserne. Sammen med sin fraskilte far, Callum, dengang 30 år, var hun på charterferie i det solrige Tyrkiet. I en erindringsmosaik, baseret bl.a. på fotos og ferievideoer, genoplever hun ferieugen, som et nært og varmt far/datter forhold.

Er det det hele? Både ja og nej. For den skotske debutant Charlotte Wells har med Aftersun skabt et stille univers af ægte følelser, hvor kærlighed, smerte og sorg veksler med livsglæde og latter. Underspillet, men troværdigt, i det halvnussede chartermiljø med for små værelser, en overbefolket swimmingpool nær havet og en livlig bar med fri udskænkning til de mange allinclusive, især blege/forbrændte, britiske turister.

Det er far/datter forholdet, der gør filmen til mere end blot nostalgiske fragmenter fra en traditionel chartertur, med badning, buffeter, drinks og småudflugter til ruiner og mudderbade. Det er Sophie og Callum, deres nærhed og samvær, der er så autentisk og tæt på, at vi bliver mere end blot tilskuere, vi gennemlever deres søgen efter hinanden i en indforstået far/datter kærlighed. Ikke mindst takket være pragtpræstationer af Frankie Corio som Sophie og Paul Mescal som faren.

Sophie er naturligvis nysgerrig efter alt hvad det kommende teenagerliv har at byde på, ikke mindst det, der har med dreng/pige-forhold at gøre. Det lykkes hende, endda uopfordret, at blive kysset af en jævnaldrende dreng. En oplevelse hun helt nøgternt fortæller faren om, mens de sammen vugger på en platform på det åbne hav. ”Du kan tale med mig om alt, også når du bliver ældre” er farens svar.

Hvem er egentlig denne far?

Køn, muskuløs, omsorgsfuld, fraskilt fra moren, bor i England og siger, at han ikke kan vende tilbage. Alligevel afslutter han en telefonsamtale med sin fraskilte hustru, som Sophie overhører, med ordene: ”Jeg elsker dig”. At han nok har et eller flere psykiske problemer skinner af og til igennem. Hans afvisning, da Sophie spørger ham om hvad han drømte om da han var i hendes alder, er underligt uafklaret. Hans svigt, da Sophie går på scenen for at forsøge at synge Karaoke, er ydmygende. Ligesom episoden, hvor han drikker sig i hegnet og låser sig inde på værelset, hvor Sophie ved receptionens hjælp, finder ham nøgen på sengen. Noget afklaret billede af faren, har hverken vi eller Sophie, da hun godt 20 år senere forsøger at lægge følelsernes puslespil.

Aftersun er ikke kun en lige ud ad landevejen film. Det understreger filmens erindringsmosaik med en række hurtige, ofte ret forvirrende klip, bl.a. med faren som stor dreng, ivrigt dansende i halvmørke. Filmens styrke er det fremragende samspil mellem far/datter, med en detailrigdom så sjælden ægte og rørende. Et portræt af to generationers søgen efter hinanden – for sammen at finde den kærlighed, der netop binder dem sammen. Alt sammen på en uge.