Måske husker du Statens Filmcentral. Det var dem der i tidernes morgen, før iPad og iPhone var fast klasseinventar, distribuerede 16mm dokumentarfilm til skolerne. Oplysende og pædagogiske film, oftest i sort/hvid. Film, der fik geografi- og naturfagstimerne til at blive til en fest, hvor man i halvmørke nød, at man kunne slippe for at blive hørt i lektierne, samtidigt med at projektoren hvæsende fremviste eksotiske billeder fra fremmede lande, lidt naturvidenskab og måske i heldigste fald om ”blomster og bier”.

En sådan film er Anna von Lowzows dokumentarfilm Niels Bohr verdens bedste menneske, teknisk tidssvarende og med et indhold, der nok er oplysende og pædagogisk, men først og fremmest spændende og fastholdende – og en biograftur værd. En dokumentarfilm baseret på arkivoptagelser og nye indslag, der kronologisk og loyalt fortæller om Danmarks største atomforsker, professor Niels Bohr (1885-1962). Videnskabsmanden, der bl.a. gennem sin forskning havde et medansvar for skabelsen af atombomben. Det er ikke tilfældigt at filmen netop starter med, at Niels Bohr for åbent kamera, efter amerikanernes atombombning i august 1945 af den japanske by Hiroshima, appellerer til FN, om fredelig sameksistens og et tættere samarbejde nationerne imellem omkring atomforskning, for at forhindre fremtidig anvendelse af den alt ødelæggende bombe.

Dokumentarfilmen er meget grundig og kronologisk i sin fremlægning af Niels Bohrs liv. Både familie- og forskerlivet dokumenteres gennem stribevis af interviews med de nærmeste – ikke mindst gennem barnebarnet, selv også forsker, Harald Bohr, får vi indsigt i farfarens menneskelige side og forskertalent. Spændende som en Hitchcock film. Ja, vi mindres om spionfilmen De 39 trin (1935). Niels Bohr er, med sin viden og forskning omkring atomkernespaltning og den dermed frigivelse af stor energi, med til at skabe grundlaget for massedestruktionsbomben. Derfor er han under anden verdenskrig, ombejlet af de krigsførende nationer i kampen om først at skabe den bombe, der vil sikre sejren. Den tyske forsker Heisenbergs besøg hos Bohr i København er velkendt – ikke mindst igennem teaterstykket, der pt. opføres på Det Kongelige. Men Niels Bohr ender, efter hemmelige besøg i Rusland og England til sidst i USA, hvor han i krigens sidste år bliver medlem af forskergruppen ’Manhattan’, der rent faktisk kom først med atombomben.

Niel Bohr vender tilbage efter krigen til Danmark, hvor han med stor bekymring følger den kolde krigs kapløb om fortsat udvikling af atomvåbenet – særlig bekymret er han, da flere af hans tidligere russiske kollegaer falder for Stalins unåde – en direkte henvendelse til diktatoren synes at have haft en positiv virkning.

At Niels Bohr er et geni indenfor atomvidenskaben er vi ikke i tvivl om – men også hans menneskelige side er unik. Hurtigt bliver han professor og leder af sit eget institut, hvor en stribe forskere, ikke mindst fra udlandet, understreger hans evne til at skabe et givende forskermiljø, hvor man respekterer alle medarbejdere, erfarne som uerfarne. Filmen giver et meget fint og nuanceret billede af et varmt og følsomt menneske, hvor ikke mindst, hustruen Margrethe, børnene og broderen Harald var en del af hans livsnerve, som æresboligen på Carlsberg dannede den smukkeste ramme om.

Kvanteteorien og atomspaltning er et kompliceret emne som filmen klogeligt kun perifert berør. Vil man vide mere, må man ty til Børge Høsts film En ny virkelighed (1963), der netop går i dybden med Bohrs teorier og forskning. Hos Anna von Lowzow, der har stor erfaring med portrætfilm, bl.a. Karen Blixen (2005) og Jørn Utzon (2018), får vi en loyal veldokumenteret, bred skildring af forskeren og mennesket Niels Bohr.

Det er nu nok noget af en tilsnigelse, når man i filmens titel kalder Niels Bohr: Verdens bedste menneske. Det behøver man hverken at kunne forstå relativitetsteorien eller have en almindelig menneskelig dømmekraft for at kunne se, at det er en subjektiv værdiladet konklusion, uden substans. Det er jeg helt sikker på at videnskabsmanden Niels Bohr ville give mig ret i.