Selv om Danmark er et ret begrænset sprogområde, så er det stadigvæk imponerende hvor mange tegneserier der udgives her til lands hvert år - både de der er oversat fra andre sprog og de der er pæredanske. Det danske tegneseriemarked synes altså at have det godt, for i løbet af de senere par år har vi her i Kapellet haft den store fornøjelse at læse både morsomme, rørende og spændende tegneserier, skabt af danske tegnere og forfattere.

Wayfinders, der kom på gaden før nytår 2024, er endnu en danskproduceret tegneserie, der umiddelbart synes at henvende sig til et tween-publikum, men som bestemt også sagtens kan nydes af en midaldrende tegneseriefan som undertegnede. Her er vi langt fra undergrundstegneserier, nichefortællinger og personlige beretninger om et levet liv, for Wayfinders er en fantasytegneserie med stort F og mindst lige så store ambitioner. Vidste man ikke bedre, ville man nemt kunne tro at man sad med en tegneserie fra en af de helt store amerikanske forlag i hænderne. Dette bør bestemt ikke opfattes som noget negativt eller som om tegneserien er generisk og tandløs, men blot et udtryk for at Cecilie Maintz Thorsen & Heidi Nat Holmeås tegneserie virkelig fortjener en læserskare, der rækker langt ud over vort lands grænser.

Læseren kastes ind i eventyret helt fra første side, da det første man ser er en afhugget arm, der sammen med vraggods og kroppe daler mod en havbund. I næste nu er vi om bord på et skib i en voldsom storm, et skib, der er ved at blive flået fra hinanden, dels på grund af bølgerne, dels på grund af et enormt ormelignende væsen med røde øjne. Før du kan nå at tænke, ”wow” springes der tilbage i tiden og læseren er nu vidne til selvsamme skib, der et par uger tidligere lastes og stævner ud. Skibet er på vej over havet med forsoningsgaver til et andet land som passagererne har været i krig med i utallige år. En af udfordringerne ved rejsen er, at det er svært at navigere, idet kompasser for mange år siden er holdt op med at virke.

Kaptajnen på dette skib hedder Hr. Malakit og minder udseendesmæssigt lidt om en klassisk djævel. Malakit har følgeskab af en ung, bleg magiker kaldet Lani. Undervejs opdager Lani, at der er en blind passager med ombord. Det viser sig at være den mystiske pige Sally – og det var hendes arm vi så dale mod havbunden på første side. Sally er ganske særlig. Hun kan også magi, bare ikke helt så kontroleret som Lani og det virker som om at hun er sat sammen af forskellige løsdele som var hun an form for kvindelig pendent til Frankensteins monster.

Det viser sig at vore tre hovedpersoner alle overlever det dramatiske skibsforlis fra starten af bogen og vildere endnu er det, at den ø de er landet på tilsyneladende gemmer på langt flere hemmeligheder. Hemmeligheder, der både vil hjælpe vores fortabte trio og på personer som måske, måske ikke slutter sig til deres rejsefællesskab.

Wayfinders er grafisk ustyrligt flot tegnet. Den er holdt i en meget børnevenlig streg, der godt kunne minde om noget Disney havde sendt på gaden, med de aber dabei at både delvis nøgenhed og nogle af de oplevelser som vores helte kommer ud for ikke ofte ses hos Disney og Co. Det skal dog lyde en stor ros til seriens tegnere, for de er virkelig gode til at skabe figurer fulde af liv og med fed mimik, der i den grad understøtter fortællingen.

Dertil kommer at farvelægninger er vildt lækker og at tegner er meget kreativ i forhodl til den måde billedrammerne organiserers på. Et fint eksempel er at Hr. Malakit (TJSCK DET TOTTE) nederst på en side sidder og nærstuderer den bog, han er ved at skrive noget i og idet man bladrer videre får man serveret det dagbogsopslag som han var i gang med at forfatte. Dette er blot et enkelt opfindsomt indlæg mellem flere.

Fortællingen er vitterligt engangerende. Selv om du sikkert har oplevet eventyr i form af denne slags før – altså en gruppe umage eventyrere tager på tur, og i løbet af rejsen så lærer vi dem selvsagt bedre at kende. Nu er dette kun den første bog i serien, men Kapellet håber bestemt på at det bliver en succes, for der er masser af ubesvarede spørgsmål idet man når til slutningen. Eksempelvis, hvad er det for et mystisk objekt de har fundet? Hvor stammer Sally virkelig fra? Hvad med uhyret fra starten? ...bare for at nævne et par stykker. Ud over at være veloplagt tegnet og eventyrligt fortalt, så er det også bare en af den slags sjove tegneserier, som er svær at lægge fra sig idet man først er begyndt at læse i den.

Så for at sammenfatte ovenstående så er Wayfinders: Ude af kurs en virkelig imponerende dansk tegneseriedebut med internationalt snit. Det er selvsikkert lavet, den fortjener et kæmpestort publikum og kan bogens forfattere holde denne kadence i de næste bøger, så spår Kapellet både serien og dens skabere en lysende fremtid. Det er muligvis ikke den dybe tallerken der er blevet opfundet påny, men det er knageme godt tegneseriehåndværk og en udgivelse der fortjener al den hype den kan rumme. Wayfinders synes i al fald at være en lysende flot stjerne på den i forvejen ret så imponerende danske tegneseriehimmel.