Orbital 3: Modstandskamp / Cobolt / 114 sider
Tekst: Sylvain Runberg, ill: Serge Pellé
Anmeldt 11/5 2021, 13:16 af Torben Rølmer Bille
Jaget vildt
Jaget vildt
« TilbageDen tredje del af tegnserieserien Orbital landede for kort tid siden hos Kapellet, og lige som de sidste to albums er denne tredje del også to albums samlet i et. Dette fungerer fint, for man får som tegneseriesamler både præsenteret serien i en flot udgave med stift omslag, man får rent sidemæssigt også en masse tegneserie for pengene.
Både i undertegnedes tidligere omtaler og andetsteds (b.la. på bagsiden af Orbital) sammenlignes serien med den ikoniske Linda og Valentin. Dette giver god mening, idet hovedpersonerne er hhv. mand og kvinde (selv om Mezoke er en alien) men også fordi historien, der udfolder sig, foregår i et ganske komplekst fremtidsunivers, komplet med storpolitiske emner og masser af forskellige væsener, der har hver deres kulturelle baggrunde og interesser. Til gengæld er tegnestilen og fortællestilen ret forskellig, ikke mindst fordi Orbital fungerer som én lang, sammenhængende, episk rumopera snarere end Linda og Valentins række af kortere historier, der afsluttes i slutningen af hvert (andet) album.
Tredje del samler derfor historien op umiddelbart efter Nomader sluttede. Den ene af de to hovedpersoner Caleb er blevet invaderet af en mystisk kraft, en form for energivæsen, der godt nok holder Caleb i live, men som også besidder kræfter, som han har vanskeligt ved at tøjle. Det lykkes dog Mezoke i starten af den nye historie at få befriet Caleb fra den sikringsanstalt regeringen har anbragt ham på. De er nu begge på flugt, for fra officiel side anklages vore helte for at være direkte ansvarlige for den katastrofe, der kunne opleves i anden del.
For at skrue op for dramatikken, udbryder der en reel borgerkrig på jorden, hvor den fred, der tidligere har eksisteret mellem mennesker og repræsentanter for den intergalaktiske føderation er truet, godt hjulpet på vej af en gruppe mennesker, der iværksætter terroristangreb på de fremmede væsener, som de mener er en direkte trussel mod menneskeheden. Hårdt bliver sat mod hårdt og vore to hovedpersoner bliver nødt til at vurdere, hvordan de skal forholde sig til denne ufred, der truer med at destabilisere freden - ikke kun på jorden men i hele galaksen.
Sideløbende med alt dette, så vender fortællingen også tilbage til begivenheder som den trofatse tegneserielæser husker fra det allerførste album, nemlig det raktetangreb, der dræbte tusindvis, deriblandt Calebs mor og far. En vigtig person fra Calebs fortid dukker uventet op, og hun har nye informationer om den sammensværgelse, der stod bag forældrenes død.
Som det muligvis fremgår af ovenstående beskrivelse, så handler det for læseren af Orbital om ikke at sove i timen, for idet historien er en lang, sammenhængende fortælling, betyder det, at de læsere, der først nu opdager serien, burde starte med at læse det allerførste album, for at have en chance for at følge med i de forskellige historier og de mange intriger, som præsenteres undervejs.
Ved første øjekast, forekom Orbital 3: Modstandskamp i denne anmelders øjne, ikke at være helt lige så præcist tegnet som i de to første samlebind. Dette hang dog sammen med at farvepaletten i denne tredje udgivelse ikke er helt lige så bred som tidligere. Faktisk mindede de mange orangebrune og blågrå nuancer, der dominerer denne tredje del om dem, man finder i Bilals fremtidsvisioner . Giver man sig til at sammenligne den nye tegneserie med de to forrige, vil man dog hurtigt opdage, at der er blevet lagt mindst lige så meget energi i både baggrunde og figurtegninger som hidtil.
Der er noget lækkert, graffitiagtigt schwung over Serge Pellés streg, der gør figurerne meget tegneserieagtige og lettere karikerede, mens maskiner, rumfartøj, baggrunde og bygninger fremstår som noget mere realistiske – hvis man da kan bruge et sådant ord om dette science-fictionunivers?
Orbital 3: Modstandskamp er hurtigt læst, men skal man få det fulde udbytte af såvel Caleb og Mezokes historie så vel som baggrundene for de bredere sociopolitiske magtkampe, så er det i Kapellets optik en god ide at afsætte et par timer til lige at genlæse de to første albums, før man frådende kaster sig over det seneste. Som før slutter fortællingen ikke her men byder på en åben slutning, der peger frem mod endnu et spændende kapitel i denne fortsatte saga. Et kapitel som denne kapellan allerede nu glæder sig rigtigt meget til.