I første del af BUG oplevede læseren ved selvsyn, at alle data på jorden, som ved et trylleslag forsvandt, stort set samtidig med at en kosmonaut på vej hjem fra en mission til Mars, blev invaderet af et mærkværdigt rumvæsen, der ud over at efterlade ham med en blå plamage i hovedet, tilsyneladende også sikrede ham al den viden og de data, der indtil dette tidspunkt kun havde eksisteret på vore computere og servere.

Tegneseriens hovedperson med det mærkværdigt klingende navn Kameron Obb, er af samme årsag en jaget mand. Sidst vi slap ham, var han, sammen med en allieret, på vej for at finde frem til de uslinge, der havde kidnappet hans datter. Obb ved udmærket, at dette er sket udelukkende for at de som har taget datteren som gidsel, kan få fingrene i ham - men noget bliver han jo nødt til at gøre!

I løbet af BUG – bog 2 følger læseren en lang række andre figurer på tværs af jordkloden. Fælles for dem er, at de alle forsøger at genfinde deres ståsted. Eksempelvis møder man politikere, der kæmper om magten i en verden hvor en af de vigtigste informationsværktøjer nu er samlet i en enkelt person. Ud over at skabe en særegen fremtidsvision, flotte tegninger og en medrivende science-fictionfortælling, så vil seriens skaber Enki Bilal samtidig give sin læser nogle samfundssatiriske og samfundskritiske pointer med på rejsen. For det er en utrolig spændende at lege med ideen om at internettet en dag ikke længere eksisterer.

Science fictiongenren er af flere blevet betegnet som en ”hvad mon..”-genre, altså en type fortælling, hvor forfatterne leger med koncepter, ideer og visioner om en fremtid der præges af en eller flere tænkte scenarier, der ofte tager udgangspunkt i en allerede eksisterende teknologi. I mange tilfælde kommenterer science fictionhistorier på hvad der monstro ville ske, hvis vor teknologi fik mulighed for at udvikle sig radikalt, men Bilal synes at gå den modsatte retning og stille spørgsmålet om, hvor hjælpeløse vi mennesker vil blive, hvis vores nuværende vigtigste kilde til information og vidensdeling pludselig var væk. Det er en både interessant og skræmmende vision, som er resultatet af dette tankeeksperiment.

Som tidligere nævnt er Bilal en tegneserieskaber, der ikke leger voldsomt med de enkelte paneler (de er stort set alle rektangulære og det er udelukkende talebobler eller tekstbokse der i få tilfælde bryder med rammen). Dertil kommer at hans figurer og landskaber, smukt tegnet som de nu engang er, forekommer både ret dystre og uden den dynamiske svungne streg, som man finder i mange andre tegneserier. Der er ikke mange fartstriber at finde hos Bilal, men til gengæld så forekommer hver enkelt tegning, som et maleri mange med glæde ville finde plads til i hjemmet.

Bilal er fantastisk til at iblande sine historier en masse multietniske elementer, en masse forskelligartede kulturelle aspekter og ikke at forglemme en særlig evne til at vende en masse klicheer og troper, som ellers gennemsyrer vores kultur på hovedet. Lige som science fiction indbyder til ’fri leg’ i forhold til vores teknologiske landskab, så leger Bilal også konsekvent med storpolitiske fraktioner, diverse modstandsbevægelser og interesseorganisationer der i dette univers bliver på én gang velkendte og fremmedartede. I en form for særlig symbiose synes disse mærkværdige stillbilleder og den tilhørende tekst at passe overordentligt fint til hinanden og skabe en helt unik fremtidsvision, som ikke rigtigt minder om noget andet man har set tidligere. Lige med undtagelse af tidligere Bilal-tegneserier, selvfølgelig.

Normalt er toere i såvel bøgernes, filmens, videospillenes eller tegneseriernes verden (med ganske få undtagelser) aldrig så vellykkede som første del. Anden del i en trilogi kan indimellem føles som et mellemspil, eller en langstrakt optakt til det endelige klimaks, som forventeligt kommer i tredje og sidste akt. Sådan er det ikke med BUG – bog 2. Dette skal ikke forstås som om, at den kan læses som selvstændigt værk, men snarere som om, at der er så mange spændende aspekter den anden del af Bilals fremtidsfabel, både af visuel og narrativ art, at den er svær at lægge fra sig.

Er du i forvejen glad for Bilals tegneserier, så har du jo allerede fået fingeren i både første og anden del af mandens seneste epos. Har du ikke læst ham før, så er BUG et virkeligt godt bud på at lære Bilal bedre at kende. Uanset hvad, så ventes det tredje og sidste bind, der ifølge planen skulle dukke op på dansk i foråret 2021, med spænding her i Kapellet, for hvad skal der dog blive af Kameron Obb, al hans viden, den parasit der bor i ham og ikke mindst resten af verden der lige nu synes at drives mod kaos?