Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Wallander – Inkassatoren (90 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 6/7 2010, 21:33 af Kim Toft Hansen

Alle har en fortid


Alle har en fortid

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Wallander lakker mod enden. Den svenske krimiforfatter Henning Mankell har allerede endegyldigt gjort det af med ham i sin seneste – og efter alt at dømme sidste – kriminalroman med Kurt Wallander som efterforsker Den urolige mand. Nu er vi også tæt på afslutningen af anden sæson i Yellow Birds ganske fornuftige tv-serie. Vi er nu nået til afsnit 12 i anden sæson, afsnit 25 i den samlede serie, der afsluttes i næste afsnit, som udkommer i næste måned. Indtil da kan vi begive os ud i det næstsidste afsnit, der hedder Inkassatoren. Afsnittet har danske Kathrine Windfeld ved instruktørroret – Windfeld, som vi kender fra film- og tv-succeser såsom Flugten, Kronprinsessen og Kongemordet.

Selvom serien handler om et politikollektiv med Wallander i spidsen, så har serien i begge sæsoner vekslet i forhold til det centrale fokus. Oftest spiller Wallander selvfølgelig en vigtig rolle, men birollerne får hver deres stjernestunder, og det gælder også de to unge politiaspiranter Pontus og Isabelle (som i et af de seneste afsnit i øvrigt også begyndte at være mere end ekstraordinært kærlige ved hinanden). I anden sæsons ottende afsnit – Skytten – var det Pontus, der fik en mere eller mindre frivillig hovedrolle, og i det sidste afsnit af første sæson var det betjenten Stefan, hvis fortid skulle vise sig at have betydning for hans tilstedeværelse i lille Ystad. I dette næstsidste afsnit er det så Isabelles tur til at granske i fortidens lakuner.

Under et indbrud i en lejlighed bliver en kvinde myrdet. Det fastsættes hurtigt som et rovmord, eftersom hendes værdigenstande alle er forsvundne. De kender kvinden, men en mand, der figurerer på et billede i hendes lejlighed, tiltrækker sig fokus – mest fordi de ikke ved, hvem han er. Samtidig tager gruppen af politifolk i Ystad afsked med Pontus og Isabelle, der begge nu er færdige som aspiranter. Men da Isabelle ved et tilfælde ser billedet af den afdøde kvinde og den ukendte mand, indser hun hurtigt, at hun kan bidrage med information. Ikke nok med at hun med det samme genkender manden – sagen trækker også tråde ind i et kampsportsmiljø, som Isabelle færdes i. Og da politiet – ledsaget af Isabelle – tager til stævne for at finde manden, overvælder en mystisk fortid hurtigt Isabelle – en fortid, der kan true hendes fremtid som politikvinde.

Filmen stiller spørgsmål og giver svar, som krimien jo normalt gør. Men Wallanders etiske fordringer har ofte aflejringer af en meget selvstændig måde at bedrive efterforskning på. Ikke nok med at han oftest supplerer den hårdnakkede analyse med intuitive fornemmelser, der ikke sjældent leder ham på rette spor. Han former også ofte retfærdigheden selv, så fortællingerne kommer til at fremstå som små etiske bud på, hvordan verden ikke altid fungerer, som juraen dikterer. Det gælder også dette afsnit, hvor Wallander sættes på en svær opgave, idet han skal til bunds i en mordsag, der viser sig at implicere flere personer, som han selv – professionelt og personligt (Wallander skelner ikke) – holder af. Det er et velkendt træk i Mankells fortællinger, men derfor ikke uinteressant.

Afsnittet her holder, som seriens standard i øvrigt gør, et fint niveau. Det fortælletekniske er stramt, og selvom dette – og mange andre – afsnit gradvist afslører mere for seeren, end efterforskerne ved, formår spændingen stadig at holde stand. På den måde er der ikke – i forhold til de øvrige afsnit – de store overraskelser i afsnittet her, men ud fra at være et afsnit i en helstøbt serie er det jo heller ikke nødvendigt. Stilmæssigt afsluttes afsnittet – uden at det afslører noget af plottet – med en eftertænksom Wallander, der længe, meget længe skuer ud over havet, der slår ind over stranden. Wallanders fornemmelse lader ane, at – selvom denne sag er opklaret – så venter der nye fare forude. Alle har en fortid – Isabelles blev sat til skue i dette afsnit – men fremtiden er ofte, hvad der vånder Wallander. Hvordan det hele rundes af, må vi dog vente med at se til sæsonens sidste afsnit.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Yellow Bird vil producere en svensk tredje sæson. Skulle hungeren efter mere svensk krimiidyl med melankolske Wallander i hovedrollen, udkommer der til efteråret i stedet tre nye afsnit i BBC’s engelske serie om Wallander – de første tre meget udmærkede afsnit er allerede ude på dvd.


Forrige anmeldelse
« Tobruk «
Næste anmeldelse
» Predators »


Filmanmeldelser