Hen over det seneste års tid har skandinaviske Wallander-fans kunnet fornøje sig med udgivelsen af en række på intet mindre end 13 nye film om Henning Mankells efterforsker Kurt Wallander. Skandinavisk krimi har generelt en høj standard, hvilket også er anerkendt som en fin, indtægtsgivende eksportkilde til resten af verden. Men når stil, stemning og fortællinger hænger så godt sammen, som de har gjort i denne lange serie af tv-film, er det ikke overraskende, at mange gerne følger trop. Vi er nu nået til det trettende og sidste afsnit i denne anden serie om Wallander. Titlen er Vidnet, og den er netop blevet tilgængeligt på dvd.

En sag om korruption og brug af sort arbejdskraft fra Østeuropa har ramt lille Ystad. Politianklageren Katarina står over for en stor sag, der skal for retten, da de endelig har fanget en af bagmændene bag foretagendet, der har trukket skandaløse spor helt ind i kommunalt regi. Sveriges øjne hviler på Ystad, der jo – som måske bekendt – ligger som Sveriges grænseland i syd mod hele det østeuropæiske område. Sagen viser sig alligevel at være sværere end som så, da flere vidner begynder at tvivle, angiveligt fordi de er blevet truet. Og da Wallander bliver ramt af en bilbombe, der var tiltænkt Katarina, åbner der sig nye spor, der kræver politiets fulde opmærksomhed.

Samtidig følger vi på tæt hold et renovationsfirma, der har gjort brug litauisk arbejdskraft. Firmaet er temmelig tæt på at få et miljøcertifikat fra EU, der tilmed vil resultere i et tilskud på mange millioner kroner – bare de bliver færdige med ombygningen af firmaets bygninger i tide. Det er netop dette arbejde håndværkerne fra Litauen er hyret til at udfærdige, men det hele forstyrres af et uheld, der koster en mand livet – hans illegalt medbragte lillesøster er nu for sig selv, og flygter ud i Ystad. Hun er nu et vidne til netop det, som Katarina har så svært ved at bevise i sin retssag.

Sagen her er kompliceret, men ikke mindre typisk for de kendte fortællinger om Wallander. Sager, der forgrener sig ud i verden og ind i Ystad, kender vi som et forsøg på at skildre globaliseringens virke over for et lokalt samfund. Diskussionen af indvandrere, arbejdskraft og ikke mindst EU ligger ofte lige for, når det er denne debat, der rejses. Wallander selv er den evige tvivler, der godt se nogle fine aspekter i verdenssamfundet, men han står også ansigt til ansigt med forbrydelser, han ikke kan flette ind i sit verdensbillede. Heraf udspringer den velkendte wallanderske melankoli og ambivalens.

For de, der har fulgt serien hidtil, kan der ikke være de store overraskelser i hverken den stilmæssige eksekvering eller det fortælletekniske sammenføjning af historien. Det er tv-krimi på allerhøjeste niveau, dette her. Det betyder ikke, at vi her får signifikante kunstværker, men det er rettere relevant, aktuelt og samfundskritisk debatkrimi, som efterhånden er ved at være velkendte genretræk i den skandinaviske velfærdskrimi. Det er underholdning med en kritisk nerve, som er velspillet og veludført.

Særligt har Krister Henrikssons versionering af Wallanders besvær med at udholde forbrydelserne fungeret godt. Indledningsvist i serien fungerede han som en helteskikkelse, der var lidt uheldig, men gennemgående i serien er han blevet ramt af mere og mere tungsind – og den intrikate sag i Vidnet rammer lukt ind i samme sorte hul. Serien har været et mødepunkt mellem hastige fortællinger om opklaringer samtidig med, at vi har fulgt en lang række rolige scener, der fortæller noget om Wallander – og afrundingen af serien indeholder derfor også nogle af de længste passager med sådanne visualiseringer. Særligt havet (der jo både adskiller og forener) fungerer fint som et udtryk for denne ambivalente splittelse.

Kommer der så flere film om Wallander? Det er et godt spørgsmål. Efter alt at dømme skriver Mankell i hvert fald ikke flere bøger om ham, men filmserien er – ift. romanernes sidste fortælling – mindre inkonsekvent. Det tydeligt, at det afslutningsvist er det sidste afsnit, men der står tydeligvis stadig en dør på klem for flere afsnit. Og holder det blot det niveau, som denne serie har holdt, gør det vist ikke så meget. Vidnet er på den måde et meget typisk, men også en værdig afslutning af en grundlæggende fin serie af tv-film.