Det var med lidt bange anelser, at Deres udsendte medarbejder gav sig i kast med at se foreløbigt sidste del i *Rec-serien: *Rec 4: Apocalypse. Dette havde flere årsager. Dels var det, fordi tredje del var en katastrofal skuffelse, dels fordi filmen af andre anmeldere havde fået en en noget blandet men ofte hård modtagelse, af de der ellers var begejstrede for de første film i serien.

Det skal da også blive sagt med det samme, at fjerde del ikke kan leve op til de to første. For det første var originalfilmen banebrydende på mange måder så det er svært at lade en fjerde film indeholde lige så mange overraskende momenter som den første. For det andet benytter filmen kun sporadisk overvågningsbilleder og found-footage materiale og slægter i den forbindelse stilistisk mere sin forgænger på.

Til gengæld er det instruktøren af de to første film i serien, Jaume Balagueró (der også stod bag den lille, men effektive gyser Sleep Tight), der har skrevet og instrueret *Rec 4: Apocalypse. Endelig er det heldigvis kun gennem dialogen, at seeren hører om begivenhederne fra den rædderlige tredje del blive nævnt, for den ny film tager nemlig tempomæssigt og handlingsmæssigt udgangspunkt i de to første, fantastiske zombiefilm.

Man opdager hurtigt, at en af præmisserne for den nye film er at bygge direkte ovenpå handlingsstrenge fra de to første film. Derfor bliver der i løbet af *Rec 4 vist scener, som vi ikke tidligere har oplevet. Scener fra det inficerede hus som vi alle husker fra de to første. Der er sikkert de, der vil synes at det kan være irriterende, at filmen på den måde, lige som de klassiske serie-matinee-film, tilføjer information som oprindeligt ikke var en del af handlingen, men ulig de klassiske, revisionistiske cliff-hangers, benyttes disse scener faktisk til at skabe fremdrift og spænding, samt at få fulgt op på nogle handlingsmæssige spor fra de foregående film.

I fjerde del er hovedpersonen den unge reporter Ángela, som de fleste nok husker som den særdeles handlekraftige heltinde fra de første film. Hun befinder sig pludselig om bord på et stort fragtskib. Tilsyneladende er der nogen, der vil holde hende fanget som et forsøgsdyr og i filmens start ved både hun eller tilskueren ikke hvorfor. Med om bord er, foruden en masse elitesoldater nemlig også et par læger, der desperat forsøger at finde en videnskabelig forklaring på zombiesmitten, og som er overbeviste om, at Ángela er nøglen.

Foruden vores handlekraftige Ángela, møder seeren også en ældre, Altzheimer-ramt dame fra brylluppet samt Guzman og dennes soldaterkammerat. Denne blandede gruppe passagerer holdes alle nøje i skak af de øvrige svært bevæbnede tropper på skibet. Der går dog ikke lang tid før zombiesmitten igen bryder ud. Spørgsmålet er så, hvordan man håndterer dette, når man både er ubevæbnet og tillige befinder sig i rum sø på vej mod en større stormfront. Det er simpelthen så dramatisk, at skibets kaptajn, som en af de få morsomme, selvironiske indslag undervejs, kommenterer direkte på deres desperate situation.

Det er en virkelig god ide at lade handlingen udspille sig på et skib, for hvad der i starten virker som en virkelig smart idé, der kan isolere resten af verden fra smitten, bliver hurtigt forvandlet til verdens dårligste idé, idet smitten bryder ud, da der ikke er muligheder for at flygte nogen steder hen. De der har ovetaget kommandoen med skibet, har nemlig sørget for at sænke alle redningsbåde før de stak til søs.

Det er også en virkelig god idé at benytte et skib som kulisse. Har man selv opholdt sig på skibe, især i de områder der normalt ikke huser kahytterne, så er et skib som dette russiske fiskefartøj nærmest perfekt til at skabe en række virkelig klaustrofobiske scener som fungerer perfekt til en action-zombiefilm. Skibets bug er nemlig fyldt med snævre passager, fra de smalle gange mellem kahytterne, over maskinrummets snavsede og rørfyldte kringelkroge, gennem industrikøkkenet og endelig mod det topsikrede laboratorie, som viruseksperterne har ladet opføre.

Selv om filmen muligvis ikke kan byde på helt samme intensitet som de to første, så er det også en meget værdig fortsættelse til serien, for sande fans af serien vil få ny, måske overraskende, information om hvordan smittekilden til zombievirussen er opstået, og især hvad Àngelas rolle i dette er. Derudover er filmen også leveringsdygtig i en række ganske intense scener, både de rent dramatiske figurerne imellem og naturligvis en perlerække af brutale nærkampe mellem vore protagonister og frådende, hurtige inficerede, med hvad nu der eksisterer af våbenlignende genstande.

Rent dramaturgisk og tempomæssigt fungerer *Rec 4: Apocalypse ganske fint i denne anmelders optik. Den kan ikke leve op til de to første films hittepåsomhed, men til gengæld er den en langt fra så pinlig en affære som den 3. del. Ángela er, på mange måder, *Rec-seriens svar på Alice fra Resident Evil. Hun tager nemlig tingene i egen hånd, har en nærmest medfødt overlevelsesevne, har ben i næsen og ser overraskende godt ud, mens hun ekspederer zombier på stribe.

Så tager man i betragtning, hvor stor en mængde usle zombiefilm, der bliver klemt ud på et næsten mættet filmmarked for tiden, så er *Rec 4: Apocalypse et virkeligt godt bud på en film, der både har fået et ordentligt budget og som tillige er instrueret af en mand, der virkelig forstår at formidle en helt klassisk, vellavet, klaustrofobisk zombie-action på film.