En pige uden navn. Et epidemisk udbrud. Moderne byldepest og blodsprøjtende kannibalisme. Mere skal der egentlig ikke til. Den elementære gyser har været et effektivt legetøj længe. Fra børn, der laver medisterpølsefilm i skolen, til voksne, som ikke kan lade være med at lave film. En af de sidstnævnte er den danske pædagog og selvlærte filminstruktør Henrik Andersen. Han har netop smidt sin anden film på gaden. En splattet zombiefilm uden mere handling end, at der på de bare 39 minutter er plads til spandevis af blod, indvolde og makabre måder at dø på. Titlen er Udbrud. Slet og ret. En film, der åbenlyst er lavet af folk uden de helt grundlæggende film-færdigheder, men en nerve og en gennemstrømmende kærlighed til film (og til denne type film især) redder projektet, der faktisk understreger, at filmen er en folkelig produktionsvej.

Alle kan lave film. Og alle har principielt udstyret til det. Et spejlreflekskamera og en computer. Og vi er klar. Udbrud er filmet på et Canon 600D-kamera, hvilket i sig selv er interessant – og modigt. Det kan ses. Billedet virker stedvist unødvendigt fladt, fordi det først er med de seneste spejlreflekskameraer, at fotografiteknikkens dybdevirkning er båret ind i videokameraet på samme maskinel. Holdet har også fravalgt lys og mikrofoner i produktionen, hvilket er med til at understre-ge den hjemmevideoagtige stemning i billederne. På den måde virker filmen – uden tematisk at væ-re det – lidt som en found footage-film i stilen. Alle disse detaljer indrømmer holdet – in casu Hen-rik Andersen – i den lille rammebeskrivelse vedlagt købsdvd’en. ”Med Udbrud vil vi bevise, at man kan lave film, hvis man vil lave film”. Denne hensigt er bevist med den lille zombiesag.

Handlingen er elementær. Noget fra et forsøgslaboratorium slipper ud, og verden går amok. Folk udvikler sære og særdeles smittefarlige bylder. Ofrene for udbruddet bliver nogle morderiske sata-ner, der knap kan slås ihjel. Midt i dette – lige fra middagsbordet, hvor far og mor udvikler syg-dommen – rejser ’the girl with no name’ sig for at flygte ud i ragnarok. Verdens sammenbrud hær-ger omkring hende symboliseret gennem det blodige splatter, der hærger gennem det typiske danske ligusterparadis. Hun formår at slippe væk, men kun for igen og igen at blive jaget vildt af sultne, syge mennesker. Zombietemaet er dog ikke uden bid i Udbrud. Det hele kædes tæt sammen med overforbrug og fedme. En ramme, som vi forbrugerkritisk genkender fra især George A. Ro-meros zombieklassikere, men også fra et utal af andre film i samme genre.

Udbrud vil dog ikke meget mere med kritikken. Undskyldningen er snarere, at apokalypsen kan sættes løs, så Henrik Andersen og specialeffectsfirmaet AMOS FX kan vise, hvad de dur til. Ja, handlingen er banal, og ja, kamera- og klippeteknik halter (det ved holdet godt selv), men filmens specialeffekter er faktisk overraskende fine og med et utal af referencer til film fra især 80’erne. Romero er selvfølgelig oplagt, men det er snarere den såkaldte spaghettihorror, der er omdrejnings-punktet. Klassikere fra Dario Argento, Lucio Fulci og Frank Martin ligger som en resonansbund under store dele af filmen. Især Fulcis Zombi Flesh Eaters (1979) synes at være den oplagte inspirationskilde – en direkte reference til den berygtede øjescene heri er et dead giveaway. Den vedlagte tekst indrømmer dog, at det ikke så meget er stilen, der er hentes fra disse. Snarere tematikken. Fulcis og Argentos præcise stilsikkerhed er også svær at opnå.

Sammen med en række cool – og bevidst gammeldags – specialeffekter er filmens helt store scoop den fabelagtige (og nostalgiske) musik af Flemming Berg. Han har hentet sin inspiration fra Goblin og Claudio Simonettis genkendelige musikstil. Det er faktisk rigtig, rigtig godt gået at få filmen til stemningsmæssigt at hænge (bedre) sammen via en Goblin-pastiche i musikken. Ja, det kommer stedvist til at ligne en noget blodig musikvideo. Men hva’ fa’en gør det, når det bare momentvist ligner og lyder som en Fulci-klassiker. Sammen med musikken skiller den flotte tegnefilmssekvens sig ud ved at være flot animeret og særdeles overbevisende inkorporeret. Det er selvfølgelig en helt tydelig homage til samme model i Quentin Tarantinos Kill Bill vol. 1 (2003), men det minder ligeså meget om den fine tegnefilmspassage i Shaun Ranas Westbrick Murders (2010).

Brugen af musik, referencesystemet, de fine specialeffekter og tegnefilmssekvensen viser, at Henrik Andersen og det hold, han har samlet, faktisk har nogle evner til at bruge sine egne spareskillinger på at lave en film, der viser, at vi alle i noget grad kan være med. Nej, det er langt fra på niveau med de mange referencer (som ofte også var no- eller lowbudge-film), men det gør ikke så meget. Udbrud er en hjemmevideo af en selverkendt amatør, der igennem sit liv bare har set et shitload af video nasties til at lære nogle helt basale teknikker til at skrue en film sam-men, der i vid udstrækning underholder fint. Indrømmet, ja, det ligner også skolegyseren, hvor me-disterpølsen vælter ud af maven på de sagesløse ofre. Filmen har helt elementære fodfejl, og skue-spillet er en mangelvare. Udbrud har i stedet en sær og smittende kærlighed til splattergyset og i sig selv ’det at lave film’. Derfor får filmen fire afhuggede hoveder i anerkendelse for at vise, at filmproduktion er et folkeeje.

Filmen kan købes hos ROCK UGLEN i København eller ved henvendelse på broderbyld@yahoo.dk. Den koster en flad hundredeman plus en tyver i forsendelse. Læs mere på linket her.