Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




*REC (85 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 17/8 2008, 21:22 af Torben Rølmer Bille

Enzymet er ustabilt!


Enzymet er ustabilt!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Filmmarkedet har altid været oversvømmet med dårlige zombiefilm. Hver gang der udsendes ny af slagsen, er det helt almindeligt, at man som fan møder den med en naturlig skepsis. Alt for mange gange har man håbet på film på højde med Fulci eller Romero, men er i stedet blevet konfronteret med cinematografisk dilettantkomedie og alt for usle effekter. Heldigvis er der også plads til ind imellem at blive oprigtigt overrasket og begejstret.

Spanske filmfolk, lige som deres franske åndsbrødre, i de seneste år formået at placere sig solidt på gyserlandkortet. Selv om den nye zombiefilm *Rec på ingen måde har lige så stor kunstnerisk værdi som sidste års El Orfanato , så formår den stadigvæk at jage en solid skræk i livet på selv en garvet gyserfan.

Filmens præmis er ganske simpel. En kvindelig journalist og en kameramand, der arbejder på lokal-tv-programmet Mens du sover, aflægger den lokale brandstation visit for at se, hvordan brandmændene arbejder om natten. I lang tid sker der ikke rigtigt noget, og den kvindelige journalist må irriteret prøve at finde på forskellige vinkler, i forsøget på at have nok underholdende materiale til et helt program. Vandreturene i den øde brandstation i filmens start er ikke kun enormt stemningsskabende, men den leverer også den nødvendige ro, før zombiestormen bryder ud.

Alarmen lyder endelig, og journalistteamet tager med på en rutineaktion. En ældre beboer har fået smækket sig inde i sin lejlighed, og naboerne har tilkaldt brandvæsenet, efter de har hørt hende råbe på hjælp. Da brandmændene når frem, er de nervøse beboere samlet nederst i opgangen. En politimand på stedet samt viceværten forsøger desperat at berolige gemytterne. Brandmændene og kameraholdet finder frem til den gamle dames lejlighed, og da døren er brudt op, mødes de af en blodindsmurt, fed, gammel, ussel kælling i en møgbeskidt natkjole med viltert gråt hår. Hun angriber pludseligt en i gruppen ved at bide vedkommende i ansigtet. De får skilt damen og ofret ad, og da brandmændene forsøger at få den sårede ud af huset, er ejendommen blevet spærret helt af. Karantænen er i effekt, og ingen i huset ved reelt, hvad der foregår. Seeren ved dog udmærket godt, takket være genrekonventionerne, at de levende er blevet spærret inde med de levende døde.

*REC er formidabelt godt skuret sammen. Ideen om, at kameramanden bliver ved med at filme i et håb om at dokumentere de overgreb, myndighederne udsætter husets beboere for, er rigtigt godt tænkt. Selv om man måske kan blive en anelse træt af det søsygefremkaldende, kinetiske, dogme-cam koblet med journalistens evindelige brokken-sig-over-situationen, så er fup-dokumentarfilmseffekten så overbevisende, at selv garvede seere i det mindste må lade sig imponere over nogle af de meget lange takes filmen byder på.

I sin fup-dopkumentarstil er *REC direkte sammenlignelig med Romeros fabelagtige Diary of the Dead, men *REC er dog langt mere stilistisk troværdig. I Diary of the Dead må en voiceover forklare, hvordan filmen er blevet til, og hvorfor der pludselig optræder musik, mens *REC næsten forekommer som et objet trouvé (illusionen brydes kun i den scene, hvor der fysisk bliver spolet tilbage på båndet, så journalisten kan se, hvad det var der lige foregik).

Filmen bevæger sig stilsikkert og frem i et godt tempo. Samtidig byder den på nogle overbevisende skuespillerpræstationer, der gør at alle husets beboere bliver skildret knivskarpt med de meget få virkemidler, som har været til rådighed. Filmen giver, lidt som i Night of the Living Dead, en masse bud på, men aldrig nogen egentlig årsag til, epidemien. Det ville være monstrøst uretfærdigt at afsløre for meget om filmens finale, i stedet kan konstateres, at det er lang tid siden, det har været muligt at opleve noget mere intens gys. Hvorfor *REC ikke har fundet vej til biograferne er et under, især når man tænker på, hvor store successer andre zombiefilm har haft i de sidste år. Til gengæld får den amerikanske versionering af filmen (der har fået titlen Quarantine) med stor sikkerhed biografpremiere.

Undervejs i *REC er der et par kærlige vink til Evil Dead - især hvad angår det spolebånd, som bliver afspillet, uden dog at *REC benytter sig af de samme Lovecraft-referencer eller har fokus på andet overnaturligt end de døde, der frådende jagter det kamera, der aldrig slukkes, uanset hvilke hårrejsende ting linsen indfanger.


Forrige anmeldelse
« Batman – Gotham Knight «
Næste anmeldelse
» Dragon Squad »


Filmanmeldelser