Hører du til de læsere der dels besøger Kapellet og dels holder af tegneserier, så vil nu allerede vide, at der er kommet en del såkaldte Ekstraordinære eventyr med Splint og Co.. Det er tegneserier der placerer sig udenfor hovedserien, hvor andre tegnere og forfattere har fået mulighed for at prøve kræfter med de velkendte figurer fra denne serie.

Eksempelvis har vi tidligere kunne opleve Kvick blive gift , en stemningsfuld noir-fortælling eller for den sags skyld en form for ´Matador´-fortælling med figurerne i hovedrollerne.

I det nyeste ekstraordinære eventyr tager Splint, Kvick, Myg, Spirillen og Spip til Cuba, men ikke på et hvilket som helst tidspunkt- året er nemlig 1961 og temperaturen på den Kolde Kriger er tæt på det absolutte nulpunkt.

Myg er i egenskab som journalist dukket op på øen for at skulle lave interviews med både Castro og hans højre hånd Che Guevarra, mens Splint og Kvick er blevet hyret af CIA til at spionere. Det lykkes ganske hurtigt Myg at få Cubas øverste ledere i tale, men Splint bliver hurtigt arresteret af myndighederne. Derfor beslutter Kvick og Myg sig for at lokalisere en gruppe af amerikanere der er på Cuba for at spionere. De opholder sig på en base dybt inde i junglen. Måske kan de hjælpe med at befrie Splint?

Selv om anmelder normalt er virkelig begejstret for både Splint & Co og de mange fantasifulde ekstraordinære eventyr som de mange gæste-tegnere og -forfattere kaster dem ud i, så var dette album ikke et som umiddelbart fremkaldte store, episke jubelscener.

At dette album ikke blev nydt lige så meget som de andre, skyldes ingenlunde at albummets tegner Elric ikke har formået at skabe et visuelt udtryk, der ikke holder. Når det er sagt, så er hans tegninger ikke er nær så spændstige, som dem man husker fra mestre som Franquin, Fournier, Janry eller Yann. Den overordnede streg er dog godkendt. Der er i sammenligning med de nævnte tegnere ikke nær så mange detaljer eller overraskelser i baggrunden af billederne som man kan nærstudere, så ved genlæsning bliver billedsiden bliver en kende generisk.

Det er i stedet selve historien der ikke er helt i top. Det er i teorien en fed idé at fortælle en historie fra Cuba, men selv om den da kan læses, så er den ganske træg i forhold til det man i øvrigt er vant fra Splint & Co. Det er ikke fordi historien fortælles på en ganske seriøs baggrund, for det sker også i eksempelvis Håbets tid, men i den serie er tegnestilen også bevidst tilpasset det mere alvorstunge historie.

Blandingen mellem kold krig og så Kvick der har taget atom-gamma-generatoren med (et apparat der første gang optrådte i Franquins Buddhas fange (album nr. 5)), bliver i denne anmelders øjne ganske sær. Det samme gør Che der i en scene optræder med klovnemakeup. Når det er sagt, så er scenen hvor Che først får sort maling i ansigtet og derefter rammes af en rød t-shirt, der selvfølgelig ender med at skabe den ikoniske t-shirt med hans ansigt på dog ganske morsomt fundet på.

Det kan godt være at det blot er anmelders personlige smag, men det virker som om flere af de gags der gerne skulle gøre albummet sjovt at læse bliver enten lidt for forcerede eller falder til jorden. Eksempelvis har det måske virket som en god idé i teorien at lade lederen af de amerikanske styrker der gemmer sig i junglen, visuelt være nærmest identisk med Lucky Luke, men eftersom figuren er gennemført usympatisk og intet har til fælles med den populære figur, synes denne visuelle gag at falde ret hårdt til jorden.

Det er lykkedes andre tegnere og forfattere flere gange tidligere at skabe både eminent veltegnede og ikke mindst stemningsfulde og veloplagte ekstraordinære eventyr med Splint & Co., men desværre må Splint i Cuba være den undtagelse der bekræfter reglen. Det kan meget vel være at du kan se en masse fede ting i denne udgivelse, men nærværende skribent endte desværre med at blive ganske ganske skuffet.