I slutningen af 2024 kom den første superheltefilm med Kraven – the Hunter i biografen. Det er jo stadigvæk Sony der ejer rettighederne til Spider-Man og alle de figurer der optræder i Edderkoppens univers. Det skal selvsagt udnyttes. Hvis du udelukkende har set filmen er du muligvis ikke er synderligt imponeret over Kraven som figur, for selv om filmen byder på masser af blodige konfrontationer, så kunne oprindelseshistorien beklageligvis ikke helt leve op til den man kender, hvis man har læst Marvel siden barnsben.

Hvis du fulgte undertegnedes anbefalinger og anskaffede dig de to Spider-Man bøger af Todd McFarlane der kom på dansk sidste år, har du allerede mødt Kravens ekskæreste Calypso. Hun var jo farlig nok i sig selv og ville netop have Spidey ned med nakken, fordi hun så ham som den direkte årsag til Kravens død. Kender du ’Jægeren’ andetsteds fra vil du også vide, at han bestemt ikke er en af de figurer der er nem at få bugt med, så hvad er der mon sket?

Før vi når tættere på et svar på dette, lidt om Kravens baggrundshistorie. Han blev født af en russisk aristokrat, længe før kommunistpartiet overtog landet hvilket fik Kravens familie til at immigrere til USA. Ud over at holde sine aristokratiske dyder højt, er han i besiddelse af et mystisk serum, der giver ham overmenneskelig styrke og samtidig gør at han ældes meget langsomt.

Kraven har som livsmål sat sig for at være den bedste jæger i hele verden. Han har også et kodeks om helst ikke at anvende våben i sin jagt på sine modstandere, men i stedet at nedlægge langt de fleste byttedyr med de bare næver. Kraven er sammen med Doc Ock, Green Goblin og Venom en af Spider-Mans mest ikoniske fjender, nemt genkendelig på den vest lavet af et løveskind som han optræder i.

I starten af 2025 udkom Spider-Man: Kravens sidste jagt på dansk fra forlaget Fahrenheit, en fortælling der originalt udkom på i 1987. Derfor er udgivelsen blandt de bøger, der har fået status som en ”Marvel klassiker.”

Det skal slås fast med syvtommersøm, at selv om dine børn måske er vildt glade for Spider-man, så vil du gøre dem en bjørnetjeneste ved at købe dette album til dem, for det er en virkelig voldsom og brutal historie der udfolder sig. En historie fyldt med mareridtssyner, kannibalisme og død. Faktisk så ender det allerførste kapitel ud af de seks med at Kraven tilsyneladende slår Spiderman ihjel. Så er vi ligesom i gang.

At det ikke er en særlig børnevenlig tegneserie betyder ikke, at du bør undgå den, du skal bare stille den øverst i reolen, så de mindste ikke kan nå. Desuden lyder anbefalingen herfra, at du ikke læser den korte bagsidetekst, idet den afslører alt for meget af hoverhistorien. Kast dig i stedet direkte ud i fortællingen, for at se den udfolde sig som den rettelig burde uden forhåndskendskab til hvad der kommer til at ske.

Kraven er mildest talt træt af det hele. Han vil bevise overfor sig selv, at han er den ultimative jæger og hvilken bedre måde at gøre dette på end ved at slå selveste Spider-Man ihjel? Idet Peter Parker er blevet skudt på klods hold og er blevet begravet på Kravens landsted, ifører jægeren sig Spider-Mans dragt (der i Web of Spider-Man,som var det blad historien oprindeligt blev trykt i, er sort som natten, med en hvid edderkop på brystet – red.). Kravens plan er at gøre det som Parker kun kunne opnå med Captain Americas hjælp, nemlig én gang for alle at få uskadeliggjort den skumle skurk Vermin. Vermin er et rottelignende, muteret væsen, der lever i New Yorks kloaker. Her trækker han ofte tilfældige mennesker ned i undergrunden, for efterfølgende at spise dem. Som om dette ikke er nok har Vermin evnen til at styre byens rotter og benytte dem som en slags våben.

Selv om denne udgivelse måske i både streg og farvelægning i sagens natur er ganske ”old-school” især sammenlignet med mange af de Marveltegneserier der udgives nu, så er den både veltegnet og solidt fortalt, både visuelt og i tekst. H. Christian Vang har lavet en glimrende oversættelse, men det er til gengæld lidt en skam at genudgivelsen ikke er håndtekstet. Muligvis kan det være et spørgsmål om at holde omkostningen nede, men typografien er desværre ret maskinel. Det er nok også en af de få ting man at kritisere denne tegneserie for.

Dette er en Spider-Man historie der er langt mere dyster og horror-agtig end dem du er vant til. Der var enkelte sekvenser som var direkte afskyvækkende og lider du af araknofobi, så bør du lytte til Kapellet og springe videre til en langt mere familievenlig Spider-Man serie. I den forbindelse kan vi anbefale den om Miles Morales. Hvis du til gengæld er fascineret af såvel superhelte som groteske gys, så er dette helt sikkert noget for dig.

Spider-man: Kravens sidste jagt er til gengæld uundgåelig, hvis du har lyst til at finde ud af hvorfor - og måske især hvordan Kraven mødte sit endeligt i Marvels univers. Mere skal ikke siges her, for dramaet udfolder sig i al sin vederstyggelighed i løbet af denne tegneserie. En udgivelse du selv kan jagte overalt hvor der sælges gode tegneserier.