Forlaget Fahrenheit har gennem de seneste år i samarbejde med Faraos Cigarer udsendt en række både spritnye og klassiske Marveltegneserier på dansk. Et samarbejde som Kapellets anmelder er svært glad for, for heldigvis kan nye generationer af superhelteglade danskere få lov til at læse de albums som tidligere krævede at man ud over at være god til engelsk også havde mulighed for at få fat i disse tegneserier ved at besøge en af de (desværre alt for få) butikker, der sælger amerikanske tegneserier.

Chris Claremont og Frank Millers klassiske tegneserie der blot bærer titlen Wolverine er nu kommet i en ny dansk version. Den samler de fire enkeltblade som Miller og Claremont skabte i 1982. Denne første solohistorie med Logan, har været samlet i adskillige amerikanske udgivelser tidligere og er en som du måske også er stødt på før - for i 2004 udgav forlaget G. Floy faktisk selvsamme historie (ikke at forveksle med Logan der er en prequelhistorie, der udkom i 2014).

De tegneseriefans der i forvejen kender Claremont og Miller, vil vide at man er i trygge hænder – for Claremont er en fremragende forfatter og det samme kan siges om Miller, der tillige er en formidabel tegner. Mange kender nok Miller for hans arbejde med såvel det banebrydende Batman-fortællingNattens Ridder, den episke 300 og neo-noir serien Sin City. Det var samme Miller, der gav figuren Daredevil (Dæmonen - da.) et tiltrængt visuelt løft i genudgivelsen af Genfødt. Selv om Miller på den måde har sat sit helt eget præg på både centrale superhelte fra Marvel og DC - havde han i midten af 1980´erne ikke fundet frem til den helt særlige stil og streg, der sidenhen har kendetegnet ham.

Når det så er sagt, så kan man flere steder i Wolverine godt ane at Miller er ved at finde sin form. Især i mandens tegninger af ninjaer. For i denne første solohistorie med Jærven går turen til Japan, hvor horder af sortklædte fjender fra skurkeorganisationen The Hand forsøger at få bugt med vores adamantiumbefængte protagonist.

Det fede ved samlede historier som disse er selvsagt at læseren ikke har nødig at få fat i de fire enkelthæfter, som var den måde fortællingen oprindeligt udkom. Ulempen er at da det jo er enkeltblade der er samlet til et hele, så forekommer der i stort set hvert kapitel gentagelser af information, som forekommer unødvendig idet man allerede har fået den et par gange tidligere. Eksempelvis at Logan har fået skiftet sine knogler ud med adamantium (hvordan, spørger du – men det var jo en begivenhed som du kan læse om i tegneserien om Weapon X – red.) , at han har drabelige kløer, er nærmest usårlig, kan hele på rekordtid og er taget til Japan for at redde kvinden han elsker fra den lede stodder af en mand, som hun er blevet gift med.

Det er jo forståeligt nok at denne genudgivelse reproducerer tegneserien trofast i sin oprindelige form, for ideen var jo netop, at hvis du i sin tid havde fået fat i Wolverine vol. 3 så kunne du takket være teksten stadig følge med i hvad det var der skete og hvem hovedpersonen var, uden noget forkendskab til disse ting. Det bliver blot en anelse repetitivt, når man læser Wolverine fra cover til cover.

Dette er dog kun et lille, ubetydeligt kritikpunkt, for i øvrigt er dette en helt fantastisk superhelteklassiker som du ikke bør snyde dig selv for. Miller er i topform og tegner både de mange nærkampe, de føromtalte ninjaer og Tokyos nat som en drøm. Han presser comics-code censuren til det yderste i sine skildringer af de voldsomme kampe Logan deltager i, men selv om det langt fra er alle voldsomme detaljer man får lov at se, så er der eksempelvis ingen tvivl om hvad der sker, idet man ser Wolverine føre sin ene næve helt tæt op til fjæset af sin modstander, hvorefter Miller tegner Logans ansigt i tæt på, med et halvt smil på læben og den velkendte lyd ”Snikt” i billedfladen. Jærvenfans vil ikke være i tvivl om hvad det er Kapellet hentyder til her.

Dertil kommer at Claremonts historie, til trods for at den er ganske formularisk, er virkelig veleksekveret med gode dialoger, en åbenlys begejstring af samuraikodekser og vaskeægte drama, hvor kærligheden og begær danner par med vold og intriger. På de 118 sider får man ikke kun serveret en historie om hævn, kærlighed og kan opleve en mere følsom side af Wolverine, man får tillige også serveret en sides tekst om tegneseriens tilblivelse, reproduktioner af Millers oprindelige skitser i s/h og covers til en række forskellige genudgivelser. Udgivelsen er desuden virkelig glimrende oversat af Henry Sørensen. Kort sagt, så er Wolverine alt man kunne ønske sig af en genudgivelse af en af de superheltetegneserier som alle fans af sådanne burde have stående på hylden.

Der er fuldt knald på fra start til slut og til trods for at det visuelle udtryk og farvelægningen måske kan virke en smule gammeldags set med 2023-briller, så bør alle være tvangsindlagt til at læse Wolverine.