Joann Sfar er en virkelig produktiv tegneserieskaber. Er du I tvivl om dette kan du blot gøre som Kapellets anmelder og slå Sfar op på Wikipedia. I perioden fra 2002 til 2021 har han skabt hele 11 albums i serien Rabbinerens kat. Ni af disse enkelte album er nu blevet oversat til dansk og udgivet af Forlaget Fahrenheit i tre store bind med stift bind og med oversættelse af Per Vadmand.

Rabbinerens kat er en meget ambitiøs tegneserie. For selv om den egentlig blot følger den gamle enkemand rabbineren, dennes datter Zlaya og selvfølgelig katten, samt alle de mennesker de omgås, så tackler tegneserien også religion – især den jødiske – traditioner, skikke, teologi, fortællingens kraft, kønsroller og meget, meget mere. Det kunne måske godt lyde tungt, trist og fortænkt, men takket være Sfars gavmilde, snørklede streg, fede farveholdning og store fortælleglæde, så ender alle disse mange delelementer med at gå op i en højere enhed.

Hånden på hjertet, så vidste anmelder før læsningen af disse albums ikke ret meget om hverdagslivet hos ortodokse jøder, ud over de klicheer man ofte støder på i populærlitteratur, film og tv-serier. Sfar formår takket være sin store peronlige indsigt i dette at formidle mange af det jødiske folks traditioner, leveregler og tanker til et sekulært publikum, uden at det føles forceret eller ensidigt.

De mange historier i disse tre bind er henlagt til en større by i Algeriet i starten af forrige århundrede. Kort fortalt så starter første historie med at katten fra titlen spiser den papegøje der konstant skræpper op i det lille rabbinerhjem. Efter gerningen opdager katten, at den har fået evnen til at tale med menneskerne omkring sig, en evne der naturligvis bliver en af drivkræfterne i serien. Katten bliver den figur der konstant stiller sig spørgende overfor de mange påbud, rituelle handlinger og levemåder som netop jødedommen dikterer. Den tillader sig også at kommentere de ting den finder fjollede, det som virker som direkte i strid med sund fornuft eller blot umulige. Katten, der lige som rabbineren, ikke har noget egentlig navn bliver en slags stedfortræder for læseren, for den spørger om alt det man muligvis selv er interesseret i. I nogle af de sidste bind kaldes katten ligefrem for Shaitan (Satan), idet den formår at irritere sin ejermand nok så meget med alle sine kommentarer og spørgsmål.

Det ville bliver for lang og omfattende en anmeldelse, hvis undertegnede skridt for skridt skulle genfortælle alle de moralske spørgsmål, dilemmaer og filosofiske overvejelser der optræder i serien, endsige gøre rede for persongalleriet og de forviklinger der opstår. Til gengæld kan der godt blive plads til at præsentere et par af de vigtigste aktører. Ud over rabbinere og katten er der Zlaya, der til trods for at hun er sin fars datter, er rebelsk og har lyst til at gå sine helt egne veje. Ikke forstået på den måde at hun trodser de mange påbud i religionen, hun har bare svært ved at finde sig til rette i rollen som henholdsvis den pige, hustru og mor som hun er i løbet af historien udvikler sig til.

Den omrejsende historiefortæller kendt som ´løvernes Malka´ er en anden gennemgående karakter. Han er en senet vandringsmand, der drager fra by til by sammen med sin gamle, tamme løve, for at fortælle historier og spille musik. Indimellem benytter han sit rovdyr til at intimidere de lokale, for herefter at ´skræmme´ den væk mod betaling, andre gange har folk for længst gennemskuet dette trick og så får han lidt almisser ved at fortælle historier i stedet. Blandt andet fortællinger om rabbinerens kat. Endelig er der rabbinerens rabbiner, altså hovedpersonens læremester, der er langt mere radikal i sin fortolkning af Toraen end han selv er.

En anden ret så vigtig bifigur er rabbinerens fætter, der er imam i den lokale moske. Der diskuteres nemlig ofte forskelle og ligheder mellem de forskellige religioner. Dette sker i særdeleshed i starten af det andet samlebind, hvor en vandskade har oversvømmet den lokale moske og de to forsøger at finde ud af en måde hvor begge deres menigheder kan mødes under samme tag. En løsning der skal vise sig er langt fra uproblematisk. Denne lokale tvist er svær at læse som andet end en kommentar til den nærmest uendelige strid i mellemøsten mellem muslimer og jøder.

For Kapellets tegneserieglade anmelder dukkede Rabbinerens kat helt ud af det blå. Til gengæld var det en tegneserie der blev fortæret med stor interesse. Ikke kun på grund af religionsaspektet, men også fordi Sfar lader sine karakterer komme ud for mange forskellige dilemmaer og sender dem endda på et tidspunkt på en nærmest magisk rejse til Etiopien i jagt på de såkaldte ´oprindelige jøder´.

Dette er ikke en tegneserieserie, der rammer en virkelig bred målgruppe, men helt sikkert en der vil få de tegneseriefans, der har mod på at give sig i kast med den, en masse indsigt i jødiske skikke, traditioner, tanker. Alt sammen serveret med et glimt i øjet. For selvfølgelig er der også masse af både humor og drama i fortællingen.

Sfar er ikke er nærig med sine tegninger. Selv om de 560 siders tegneserie selvsagt indeholder meget tekst, så gives der også masser af plads til tegningerne, så der ofte er ruder hvor der kun er meget lidt tekst. Dette giver en rigtig fin balance i den fremadskridende historie. Desuden bliver man også undervejs investeret og interesseret i de primære karakterer, fordi man ganske enkelt er sammen med dem over hele tre samlealbum.

Sfars tegneserie er ulig noget andet undertegnede før har læst. Den tager sit emne seriøst, samtidig med at den også ironiserer over mange af tingene og så stiller den fandens kat hele tiden tilpas mange provokerende spørgsmål, der både udfordrer rabbineren og måske også læseren.

Det er et både grafisk flot og indholdsmæssigt tankevækkende humanistisk værk, der er skabt i både dyb respekt og med sekulær tvivlen overfor en kultur og religion der for udenforstående kan forekomme både mystisk og lettere sær, hvilket katten ikke undlader at kommentere.

De eneste mangler der findes i denne overdådige danske udgivelser er dels at forlaget burde have inkluderet forsiderne til alle de enkelte albums i serien (naturligvis er der tre af disse benyttet som forsider til samlebindene, men hvorfor ikke gengive alle ni ?), dels mangler man også de seneste to album, for lige som man når til slutningen af det sidste samlealbum, mødes man med teksten ”bare rolig, katten vender tilbage”. Som nævnt har Sfar lavet elleve albums i serien. Sagt på en anden måde så slutter trebindsværket jo ikke helt, men peger frem mod værker der desværre ikke er til at få i dansk oversættelse endnu. Man kan jo bare håbe, at der bliver rådet bod på dette i fremtiden, for Kapellets anmelder har i al fald været rigtigt godt underholdt og er ikke mindst blevet en hel del klogere ved bare at læse en tegneserie.