Da Kapellet her i starten af 2021, som nævnt andetsteds , modtog en imponerende stak nye Marveltegneserier på dansk, var en af disse Daredevil: Genfødt. Anmelders umiddelbare reaktion var, at den jo allerede var at finde i hjemmets tegneseriesamling, men idet albummet blev åbnet, skulle det vise sig at denne hypotese slet ikke holdt stik.

Daredevil: Genfødt var nemlig blevet forvekslet med Darevevil: The Man Without Fear af Frank Miller og John Romita Jr., en tegneserie, der sammen med Miller og Bill Sienkiewicz’ Elektra: Assassin hører til blandt de mest læste superheltetegneserier i hjemmet.

Frank Miller gjorde sig første gang bemærket ift. Daredevil i slutningen af firserne. Første møde med Frank Millers Daredevil eller Dæmonen som han hed på dansk, var i de sort/hvide tegneserier fra forlaget Interpresse, der senere blev byttet ud med et sæt amerikanske samlebind. Miller er som bekendt skaberen af bl.a. Sin City, 300 og den kontroversielle Holy Terror. Han er da også fællestrækket i størstedelen af hjemmets Daredevil-udgivelser, men i Genfødt indtager han, lige som Elektra Assassin (der er tegnet af den superdygtige Bill Sienkewicz), rollen som forfatter og ikke tegner.

Muligvis var undskyldningen for unge Torben Bille, at han ikke ville bruge sine SU-penge på en tegneserie, der ikke var tegnet af Frank Miller. Det er nok mest af alt en dårlig undskyldning. Sandheden er nok snarere, at undertegnede tænkte at Daredevil: Genfødt blot var en lidt halvhjertet forlængelse til de historier, Miller havde lavet tidligere, men det er en fordom, der skal manes i jorden. Genfødt, der er tegnet af David Mazucchelli, er fra 1986, samme år som Miller skabte mesterværket Dark Knight Returns for DC.

Så af uransagelige årsager havde Genfødt undgået undertegnedes opmærksomhed siden 90’erne, så hvor fantastisk var det ikke pludselig at opdage en tegneserie, der på én gang er et nostalgisk trip tilbage i tiden og samtidig, en udgivelse, der føltes helt frisk og original? Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, for det er selvsagt hammerfedt!

Genfødt er en fortælling, der samler enkelthæfterne nummer #226-233. Dette betyder også, at der i hvert kapitel i denne ellers så fine udgivelse konsekvent kommer en gentagelse af historien om den radioaktive isotop, som i sin tid gjorde Matt Murdock blind men som samtidig skærpede alle hans andre sanser i overmenneskelig grad. Hvis man forestiller sig at en læser tilfældigvis samlede et Daredevil blad op, da de originale hæfter udkom, så skulle denne læser forståeligt nok præsenteres for baggrunden for, hvordan en blind mand er i stand til at være så superhelteagtig, som tilfældet er. Til gengæld bliver den konsekvente gentagelse af informationen på sigt lidt irriterende.

Når det så er sagt så er alle andre aspekter af Daredevil: Genfødt helt utrolig sej. Som der skrives i pressematerialet, så var Frank Miller garant for at der blev tilføjet noget rå realisme i superheltetegneserierne på dette tidspunkt, og man kan også godt se mange lighedspunkter mellem denne fortælling og den brutale, nihilistiske tone, der optræder i Nattens Ridder vender tilbage. Faktisk er der også andre lighedspunkter med Batman, for Matt Murdocks deroute i Genfødt minder ganske meget om den nedtur Bruce Wayne skal igennem i Nolans tredje Batmanfilm The Dark Knight Rises . Selv om dette muligvis er den svageste Batmanfilm i Nolans trilogi, så hører Daredevil: Genfødt i kontrast til blandt de allerbedste historier, der nogensinde er lavet om Daredevil.

I starten af Genfødt får Kingpin nys om at det er den succesfulde advokat Matt Murdock, der gemmer sig bag den røde spandexdragt, og som mange ved, er information lig med magt. Kingpin sætter sig for systematisk at smadre Murdock/Daredevils liv. Først fratages Murdock sit advokatembede med list. Dernæst brændes Murdocs hjem ned til grunden, og dette er blot starten.

Som det er blevet observeret af mange læsere før undertegnede kom til, så er Genfødt på mange måder en historie, der benytter sig af en masse elementer hentet fra biblen. Lige som Job og Kristus skal vores hovedperson helt ned i sølet, og længere ned endnu, før han som en anden frelserfigur, kan genopstå fra randen af døden og rejse sig stærkere end nogensinde før. Det er også grunden til at kapellet sammenlignede fortællingen med ovennævnte Batman film.

David Mazzucchelli er helt objektivt set lige så god til at tegne Daredevil som Miller. Faktisk så er deres valg af såvel billedrammer, perspektiver og actionsekvenser ret så ens. Vidste man ikke bedre kunne man nemt tro at dette album faktisk også var tegnet af Miller selv. Dertil kommer at Genfødt er nyoversat af Henrik List, hvilket virker som et perfekt valg. Kender man lidt til Lists eget forfatterskab, vil man også vide at hans sprog virker utroligt velvalgt til at akkompagnere en tegneserie, der emmer af en rå, ligefrem og barsk grundtone. Eksempelvis er kvinden, som afslørede Matt Murdocks identitet, Murdocks stakkels kæreste, der både har måttet prostituere sig selv i pornofilm og er blevet afhængig af heroin. Det er altså i ren desperation for at få sig et fix, at hun vælger at stikke Matt. En handling hun nærmest øjeblikkeligt fortryder. Læseren følger derfor sideløbende med Murdocks liv i New York kærestens vej fra Mexico til New York i håb om at få tilgivelse.

Ovenstående religiøse subtekster og førnævnte fokus på den rå, ubarmhjertig skildring af New York som en dystopisk metropol i midtfirserne plaget af kriminalitet og massive sociale problemer er måske ikke noget, man normalt forbinder med Marvels kulørte superheltetegneserier, men du kan godt regne med, at det fungerer nærmest perfekt hér.

Det er veltegnet, velfortalt og helt vildt fedt! Så har du, lige som Kapellets redaktør, ikke allerede Daredevil: Genfødt stående i din reol, så er der al mulig grund til at få fat på den med det samme. Den er ganske enkelt et must.