De er altid fascinerende at modtage nye udgivelser fra forlaget Baggaardsbaroner, for de er altid noget helt særligt. Tænk blot på tegneserier som Repulsive Attraction, Dr. Murder and the Island of Death eller de finurlige ´baglommebøger´, som Kapellet også har anmeldt . Til trods for at Dark Halo – del 1 næppe kan betegnes som en nyhed (Kapellet modtog den i juni måned – red.) skulle det blive oktober, før anmelder fik gang i tasterne.

Dette sløvsind skyldes bestemt ikke en modvilje mod værket, for det er helt bestemt en meget interessant tegneserie. Dark Halo er nemlig en tegneserie, der udmærker sig ved at være særlig og ret så enestpende på flere fronter.

Lad os starte med det åbenlyse. Internettet er, som du ved, bestemt ikke et taktilt medie, men primært visuelt. Derfor kan det også være svært at gengive oplevelsen ved første gang at have Dark Halo i hænderne. Anmelder holder, som alle der har fulgt med på Kapellets sider ved, uendeligt meget af bøger og tegneserier. Ja, selv duften af tryksværte kan få det brede smil frem. Idet du åbner en dugfrisk udgave af Dark Halo vil du også opleve, at dine olfaktoriske sans bliver aktiveret. Ikke af tryksværte alene, men også takket være de æteriske olier, som siderne er præget med. Sagt på anden vis, det er en tegneserie der dufter eksotisk.

Selve tegneserien er indbundet i stift gråt pap, der omslutter sider, der stråler neongrønt idet tegneserien er lukket. Idet man begynder at læse, så er det vanskeligt ikke at tænke på Moebius, idet både figurerne og interiørerne der dukker op godt kunne være udtænkt af ham. Det skal samtidig siges, at Gabriel Teidt Lange, er en del mere løs i sit udtryk end Jean Giraud var. Den cli-fi fortælling (et begreb der dækker over science fiction-historier der italesætter klimaet – red.) der følger, er ligeledes med til at skabe et ret unikt helhedsindtryk.

Fortællingen er en som man, i forskellige variationer, har set eller læst andre steder før. Det gør ikke så meget, for det er stadig en vedkommende og fascinerende beretning der udfolder sig. Vi befinder os langt ude i fremtiden. Menneskeheden har for længst udslettet alt biologisk liv – ud over dem selv – og hele jorden ligger øde og gold hen. Dette vises med al tydelighed vises i bogen første håndfuld sider, hvor alle tegningerne er holdt i mørke og gråbrune nuancer.

Et rumskib der er på mission finder til gengæld noget helt ekstraordinært. De har lokaliseret et gigantisk rumfartøj, som de — på bedste Aliens-manér — skærer hul i skroget på, hvorefter astronauterne begynder at udforske interiøret. De finder dog hverken xenomorphs eller mystiske æg, men derimod et frodigt landskab, der summer af liv. Pludselig begynder stærke grønne farver fra alskens blade, græs og bevoksning at fylde siderne plus alt det liv, som i øvrigt findes dér. Astronauterne er meget skeptiske og forskningslederen anser alle disse ting som farligt organisk materiale. Det viser sig nemlig, at det hverken er planter eller dyr, som de søger efter.

Det som de finder i denne fremtidsarks dyb er en mystisk figur, der kun omtale som ´The controller´ (fik vi nævnt at bogen, lige som sin titel, er på engelsk? -red.) der, svævende over sit hoved, har den mørke glorie, der har givet tegneserien sin titel. Idet astronauterne begynde at trække denne figur med sig, visner planterne i hans fodspor, myggene falder livløse til jorden og fiskene vender bugen op, idet de krydser et vandløb. Denne ´controller´ spreder tilsyneladende død og ødelæggelse overalt, men det skal vise sig at vore astronauter endnu ikke har opdaget det mest spektakulære ved denne enorme rumstation.

Som titlen antyder er dette første del og det skal blive spændende at se hvordan handlingen fortsætter, for den har en åben slutning, der potentielt kan gå i mange retninger. Det er en ret enestående tegneserie i dansk forstand, idet den er ganske ordknap og i stedet lader de stemningsfulde tegninger fortælle de vigtigste ting.

Det eneste man kan sætte en finger på er (som forhenværende engelskunderviser) sætningen ”Readings from the radar are off the charge”. Der burde vist retmæssigt stå ”charts” i stedet? Dett er er blot et mindre irritationsmoment, for både historien, de stemningsfyldte tegninger, duften der emanerer fra siderne og især den meget stemningsfulde farvelægning er med til at gøre Dark Halo – 1 til en virkelig helstøbt læseoplevelse. Det kan godt være at duften fra siderne er knap så kraftig, som da Kapellet modtog udgivelsen, men resten af bogen er med garanti virkelig langtidsholdbar.