Det er næppe nogen nyhed, i al fald ikke for danske tegneseriefans, at Cobolt gennem flere år har udgivet albums med fællesbetegnelsen ´ekstraordinære eventyr´. Det betyder at ikoniske figurer som eksempelvis Lucky Luke, Splint og Co., Linda og Valentin, har optrådt i albums, tegnet og fortalt på en anden måde end vi er vant til.

Disse mange fortællinger kan med kyniske briller godt ses som tegneserieforlagenes forsøg på at hive endnu flere penge ud af dedikerede fans, men det er langt fra hele sandheden, for kaster man sig over disse albums, så vil man også opleve at der er noget ganske forfriskende ved at benytte figurerne på forskellig vis. Du får mulighed for at læse fortællinger, der både bliver en slags paralleller til de vi kender fra de kanoniserede albums og samtidig oplever man, at de populære figurer også sagtens kan fungere på andre præmisser og miljøer, end dem man kender fra de primære serier, de optræder i.

I Humboldtdyret er det så blevet Spirillens tur til at komme på et af disse ekstraordinære eventyr. Lige som Kvick og Splint også har oplevet det, foregår hoveddelen af dette album i Tyskland i perioden umiddelbart før udbruddet af Anden Verdenskrig. I prologen oplever læseren en ustyrligt begejstret Alexander Humboldt, der sammen med sin forskerfælle er draget dybt ind i den Sydamerikanske jungle, for at opdage nye planter, dyrearter og katalogisere disse. Ja, du har gættet det, det er selvfølgelig tale om en tegneserieversion af den tyske videnskabsmand, der muligvis sammen med Einstein har betydet allermest for den måde vi betragter vores verden på.

Humboldt fremstilles som overivrig og letsindig, for foruden at få sat ild til regnskoven, så finder han også ved et tilfælde en ´behåret slange´, som han kalder den. Et dyr som læseren for længst har gættet er Spirillens hale. Af forskellige omveje, bliver dette ellers så uregerlige dyr pacificeret og fragtet til Berlin. Scenen skifter og vi befinder os nu i en taglejlighed hos en enlig mor, der bor her sammen med sin datter, Mimi. Moderen arbejder hele tiden for at få skrabet penge sammen til deres tilværelse, men Mimi keder sig. Heldigvis tager en venlig underbo Mimi med på arbejde på det lokale naturhistoriske museum. Igen vil tilfældet, at Mimi får fundet og åbnet kassen med Spirillen, der vågner op til dåd og så kan eventyret for alvor begynde.

Det er en virkelig fin idé at bytte junglen ud med storbyjunglen. Selvfølgelig har faste læsere af Splint & Co. tidligere oplevet det gule pelsdyr i bymiljøer, men tegneren Flix (et synonym for den tyske tegneserietegner Felix Görmann - der i øvrigt også lavede Splint i Berlin) har valgt at benytte sin hjemby, som ramme om sine to albums. I Splint i Berlin var handlingen henlagt til senfirserne, i dette album er læseren hensat til det Berlin, som vedkommende måske kender fra Babylon Berlin eller et utal af andre skildringer fra Weimarrepublikkens sidste tid.

Flix er virkelig god til at tegne sin hjemby. Alle der har besøgt Berlin vil kunne genkende bygninger og vartegn, også selv om fortællingen som nævnt foregår i trediverne. Hans streg er gennemgående let og fin og samtidig viser Flix på den måde han iscenesætter de mange løjer med Spirillen på, at han har forstået figuren til perfektion. Det virker lidt som om det er en kæmpefan, der har fået lov til at boltre sig med en af sine favoritfigurer. På den vis kan det godtsammenlignes med Ralph Königs version af Lucky Luke i Chokoladedrenge https://kulturkapellet.dk/tegneserieanmeldelse.php?id=306.

Som faste læsere af Splint & Co. ved, så dukker der undervejs også mange referencer op til populærkultur. Eksempelvis i scenen hvor Spirillen bringer Mimi helt op på toppen af Siegesseule, udbryder hun; ”Vi kan ikke se andet end himlen over Berlin” - naturligvis en reference til Wim Wenders klassiker, men også den mærkværdige mumie, som Humbolt finder helt i albummets start minder ufatteligt meget om den, der har traumatiseret generationer af børn i Tintin-albummet De syv krystalkugler. Der er selvsagt flere af den slags referencer undervejs, men Kapellet vil ikke afsløre flere hér, men i stedet blot ønske dig god jagt.

Humboldtdyret er sjov, præsenterer dig for en veloplagt historie og er godt, gedigent tegneseriehåndværk. Så holder du af Spirillen eller er du bare på udkig efter en sjov tegneserie, der måske allermest er for familiens yngre segment, så er dette et rigtigt godt bud på sådan en.