Da nærværende anmelder startede med at læse Blueberry – De samlede eventyr var det ud fra en idé om, at det kunne være fantastisk, at have muligheden for at følge udviklingen i en serie, der førhen forekom ret forvirrende, eftersom de albums, der blev hevet med hjem fra det lokale folkebibliotek, ikke blev læst i rigtig rækkefølge. Selvfølgelig er det muligt at nyde et enkelt Blueberry-album på dens egne præmisser, men har man haft muligheden for at følge med helt fra starten, har det været en nærmest overrumplende oplevelse.

Undertegnede tillader sig for et øjeblik at lave en lidt aparte sammenligning med en anden af Cobolts flotte genudgivelser af tegneserieserier – nemlig de fine genudgivelser af Asterix -serien. For til trods for at konceptet bag de to samleserier basalt set er det samme - nemlig at genudgive klassiske tegneseriealbums i toplækker kvalitet med stift bind og komplet med ekstramateriale i form af tekster, fotos og artikler, der dækker både tilblivelsen, fortællinger om personerne bag serierne og ikke mindst det kulturelle miljø, der kan have præget de enkelte albums, så er det slående, hvordan man i Blueberry kan fornemme Jean Girauds streg udvikle sig fra album til album. Han er – og forbliver med garanti – stadig en af de mest alsidige (tegneserie)kunstnere, undertegnede kender til. Hvis du er i tvivl om dette udsagn, så forsøg at få fat i Fusion, der er en samling af mandens skitser, illustrationer og forsidetegninger.

Hvor det grafiske udtryk i det første samlebind allerede var af ganske høj kvalitet, så er det måske også - især for det utrænede øje - svært at skelne Jean Girauds stil fra en lang række andre tegnere af cowboyeventyr fra samtiden. Ulig Asterix, hvor den velkendte, ikoniske stil nærmest er uændret fra første album til det nyeste, så vil man, idet man læser Blueberry kronologisk, opleve en ret vild udvikling i såvel farvevalg, kompleksitet i kompositionerne og ikke mindst den måde, som tegneren organiserer sine sider og billedrammer på. Fra et ganske stift, veltegnet men også lidt upersonligt visuelt udtryk til en ret enestående, gennemgående imponerende og langt mere personlig, genkendelig streg her i de snere albums.

Som det også skrives i ekstramaterialet til Blueberry – De samlede eventyr 6, så var Jean Giraud samtidig med sit arbejde på Blueberry begyndt at udvikle sin helt egen unikke stil via sit alter ego ’Moebius’. Selv om der visuelt kan synes utrolig stor forskel på stilen i udknaldede science fictionfortællinger som Den kåde kyk (der i øvrigt udkom omtrent samtidig med det første album i nærværende samling - red.) og så den grafiske stil man oplever i Blueberry, så er det også muligt at finde en række lighedstræk.

Det er i sagens natur vanskeligt gennem ord at beskrive så mange betagende tegninger som de, der er indeholdt i de fire albums, og som har fundet vej til dette sjette samlealbum. Nærmere bestemt får læseren denne gang serveret titlerne Lovløs, Angel Face, Brækket næse og Den lange March i en og samme udgivelse. Det er virkeligt fedt, at der er blevet samlet så mange titler i en og samme udgivelse.

Da vi sidst slap hovedpersonen, var han blevet anklaget for landsforræderi og taget til fange af regeringens soldater. Det er da også i et brutalt fængsel i Francisville, Alabama, at Lovløs tager sin begyndelse. Hans fangevogtere forsøger at presse Blueberry til at afsløre, hvor den guldskat, som var omdrejningspunktet i den sidste samling af historier, befinder sig, men det er selvsagt meget svært for vores hovedperson at afsløre. (Hvis du vil vide mere om denne skat, så bør du selv læse Blueberry - De samlede eventyr 5 – red.) Det lykkes dog Blueberry, med lidt hjælp udefra at flygte under en fangetransport, og så udvikler fortællingen sig ellers dramatisk.

De fire albums, der ifølge informationsmaterialet kaldes for ”den indianske cyklus”, foregår som navnet så fint antyder meget i selskab med de indfødte. Blueberry har jo helt fra begyndelsen vist, at han har et langt mere nuanceret syn på indianerne end mange af de folk, han i øvrigt omgås med. Derfor forekommer det også ganske troværdigt, at han i de to sidste albums formår at danne tætte alliancer med dem til trods for, at der selvfølgelig også er indianere, som er overbevist om, at Blueberry er en skurk. Vor helt skal dog først sørge for at forpurre et attentatforsøg på den siddende præsident samtidig med, at han jagtes af alle lovmænd og stort set hele hæren.

Som den ærede læser kan fornemme, er der fuld tryk på den kulørte fortælling, men selv om der er mange figurer, handlingsforløb og konflikter undervejs, så bliver det aldrig svært at følge med i. Det bør dog siges, at det virker som om, nogle af historierne i denne samling er lidt mere ujævnt skildret end tidligere. Dette kan godt skyldes nogle kontraktuelle forhold, som ekstramaterialet fortæller langt mere om, end anmelder vil gøre i dette forum. Det skal heller ikke læses som om at historierne er decideret dårlige eller usammenhængende, men det virker blot som om, at der indimellem springes nogle kausale led over, som kan gøre, at man som læser undrer sig en smule. Selv om enkelte af historierne måske ikke er helt lige så strømlinede som i tidligere, så er det stadigvæk utroligt læseværdige cowboyhistorier, der især gennem de helt enestående tegninger og den stemningsfulde, langt mere eksperimentelle farvelægning virkeligt får masser af liv.

På grund af dette er Blueberry – De samlede eventyr 6 lige som de fem andre genudgivelser essentiel læsning for enhver fan af tegneserier og et sikkert køb til tegneseriereolen. Valget om at samle ikke kun tre men hele fire albums i et og samme bind er som nævnt også ultrasympatisk, for selv om der skal være plads til ekstramaterialet (der ret beset jo vil være en af grundene til at de, der i forvejen ejer de enkelte albums, investerer i genudgivelsen), så er det jo selve tegneserierne, der er og bliver hovedattraktionen.