Forlaget Cobolt er nået til det fjerde samlebind i Jean ”Moebius” Giraud & Jean-Michell Charliers episke westerntegnserie om løjtnant Blueberrys mange dramatiske oplevelser i det vilde vest. Det antages, uden at dette dog står direkte i bogen, at de med dette fjerde er nået cirka halvvejs i denne fantastiske serie, for studerer man ryggen af de fire samlebind, vil man nu kunne se, at de samme danner cirka halvdelen af en tegning med Blueberry, der højt til hest rider afsted på ens tegneseriehylde.

De tre albums inkluderet i dette fjerde bind består af General Guldmanke, der afslutter den længere fortælling, der startede i sidste bind, samt to andre albums der byder på en afsluttet fortælling, nærmere bestemt; Den gale tyskers guldmine og Genfærdet skyder med guldkugler, som hører til blandt anmelders personlige favorithistorier med Blueberry.

Som omtalt i anmeldelserne af de tidligere udgivelser, så præsenteres læseren før selve hovedattraktionerne for en længere, beskrivende tekst, der er med til at sætte de tre albums i samlebindet i kontekst, mens teksten samtidig leverer ganske fin baggrundsinformation om skabelsesprocessen i såvel tekst, som i billeder.

I denne baggrundstekst foregriber forfatteren den undren, der måske kan opstå idet man (gen)læser General Guldmanke. For motivationen bag flere af de handlingselementer, der optræder i det album kan virke lidt svær at finde. Dette kommer nok mest til udtryk i den scene, hvor Blueberry uselvisk redder den hadske tåbe af en general fra druknedøden, idet han falder gennem isen på sin hest. Selvfølgelig er det enhver soldats pligt at hjælpe en overordnet, men med tanke på hvor mange kontroverser der førhen har været mellem vor hovedperson og dennes racistiske og usympatiske chef, kan dette godt forekomme sært.

Selv om der på den måde dukker et par lettere umotiverede handlingselementer op, er det dog stadigvæk fedt endelig at få bundet en sløjfe på denne længere historie om den feje krig mod de indfødte, hvorefter man så kastes ud i et kortere, men lige så episk westerneventyr, der har jagten på guld som det helt centrale fremdriftselement.

I Den gale tyskers guldmine og fortsættelsen Genfærdet skyder med guldkugler får Blueberry og hans trofaste, fordrukne, følgesvend Jim McClure nys om en legendarisk guldmine, der ifølge en tilrejsende tysk adelsmand skulle befinde sig i et bjergmassiv, der selv frygtes af indianerne. Efter at have løst de værste problemer med lokale selvtægtsmænd, der alle vil have fingrene i den irriterende tysker og dennes guld, begiver først McClure, så Mike sig ud i ørkenen, tæt forfulgt af både dusørjægere og muligvis et overnaturligt væsen.

Blandt grundene til at denne fortælling hører til iblandt undertegnedes Blueberry-favorittter er, at den ud over at have lighedspunkter med klassiske skattejægerfortællinger, eksempelvis [lille spoiler alert følger] en skjult Pueblo, skjulte døre og en klassisk morale om at guld kan drive folk til grådighed, had, sindssyge og hævn, så byder historien også indledningsvis på legenden om et genfærd, der efter sigende skulle hjemsøge området omkring den hemmelighedsfulde mine. Et genfærd der, som titlen antyder, støber sine kugler af det pureste guld.

Man har ikke nødig at være tegneserieentusiast eller kunstkritiker for at kunne se at der er sket utroligt meget med Jean Girauds streg og den måde de enkelte billeder er komponeret på i dette fjerde samlealbum. Hiver man den første samling af Blueberryalbums ned fra hylden, er ikke svært at se, at der her i nummer fire er sket en masse. Detaljerigdommen i de enkelte tegninger er langt større, der leges langt mere med forskellige perspektiver og med de forhold der er mellem de enkelte billedrammer og det der fortælles. Kort sagt, så er Blueberry her i fjerde bog ved at finde sin endelige form.

Som det nævnes i introduktionen, så bevæger Charlier sig også væk fra de noget mere rigide ’cowboydere mod indianere’-historier og begynder (selvfølgelig stadig med inspiration fra klassiske westerns) at skabe forløb, der i trit med samtiden, nuancerer figurerne, de miljøer de færdes i og ikke mindst de tematikker der optræder på en meget mere afvekslende måde.

Hvad enten du har lyttet til kapellets anbefalinger og er begyndt at samle på Blueberrys samlede værker elle ej, så er det ikke for sent at starte nu. Det er nemlig guf for alle os der holder af velskrevne og meget flotte westernhistorier. Desuden står udgivelsen samtidig som en slags visuel dokumentation over hvordan Jean Giraud gennem en håndfuld år har udviklet sig markant som tegner.

Som der skrives i introduktionsteksten, så var Giraud sideløbende med Blueberry begyndt at udgive mere psykedeliske, udknaldede science-fiction- og fantasy-inspirerede historier under det velkendte alias ’Moebius’. Iden forbindelse kunne det være interessant at få et kronologisk billede over de serier han lavede samtidig med Blueberry. Man kunne måske krydse fingrene for at der ville være nogen der også ville overveje at udsende Moebius’ samlede værker i kronologisk form, selv om det i forvejen er muligt at få fingrene i genoptryk af mange af disse historier fra forlaget Faraos Cigarer. Disse flot trykte bøger, der kan fås i samlebind, udmærker sig dog ved ikke at byde på noget ekstramateriale, men lad os være ærlige, det er også selve tegneserierne, der er og bliver hovedattraktionen.