Den store selvbiografiske coming-of-age odyssé om den franske tegner Riad Sattoufs opvækst er nu nået til femte og næstsidste bind. Bindet dækker årene 1992-1994, og vi følger en række intense år i familien, fordi Riads lømmel af en fader – i afslutningen af bind fire – tog Riads yngste lillebror Fadi med til Syrien, og nu går Sattouf-familien langsomt i opløsning. På samme tid modnes Riad og er optaget af teenageproblemer og -lyster, samt en gryende interesse for tegnefaget, som jo altså ender med at blive hans livsvej. De politiske temaer fra de forrige bind og den mildt kritiske fremstilling af Mellemøstens kultur og religion er stærkt nedtonet i dette bind, og bindet fremstår mere rent selvbiografisk, hvilket er med til at give bindet sin egen tone i den store serie.

Fortælleformen er på én måde meget lineær og følger den narrative progression, som knytter sig til det biografiske. Men på en anden måde er det fine ved Sattoufs krønike, at der er en stigende kompleksitet i fortællingen, som naturligt følger Riads aldersmæssige stadie. Fortællestemmen er stadig bagudskuende, så det er en alvidende fortæller, der kender begivenhedernes gang og som jo altså må være ældre og mere moden, som skal gengive historien. Men det gøres ømt og indlevende.

Sattoufs fortællestil er nok ligefrem, men det er også digressionernes og de indskudte sætningers poesi. Som med de populære Esther’s Notebooks, som han skriver parallelt med udgivelsen af denne serie, er der en førstepersonsfortæller, som styrer fremstillingen af historien, men den overordnede fortælleramme brydes hele tiden af indskudte sætninger, der skriver rundt omkring på de enkelte frames med kursiv. Det giver en kakofonisk læsefornemmelse, som nogle vil finde støjende, andre stærkt effektfuld.

Billedsiden er velkendt og har fastholdt sit spor fra bind 1-4. Det er en ret simpel streg, der bærer karakter- og miljøtegningen, men det er minimalismens kræsne udvælgelse. Der er stadig masser af indlevelse i den enkelte ramme, og overgangen mellem dem har et godt flow. Tre-fire farver bærer koloritten – sort, hvid, lyseblå og mørkerød – hvilket giver en coolness, som klart kommer den simpel streg til hjælp.

Den familiære deroute fylder naturligt meget, for moderen er ved at gå i opløsning og har gjort det til sin besættelse at få Fadi hjem, men der er ikke meget at gøre, for forældrene er ikke skilt, og Syrien er ikke et enkelt land at udveksle informationer med. Intrigerne her kender vi fra de tidligere bind, og det er bestemt velgørende, at det tematiske fokus primært handler om noget andet her, nemlig Riads første teenageår. Her fylder tøserne, vennerne, musikken og drømmene hele billedet, og det er en sval og humoristisk portrættering af Riad og omgangskredsen, som vi får givet. Det er både forståeligt og pinligt, at man som teenager kan gøre dén fest, dén plade, dén pige til verdens centrum, dét man bare ikke må misse, men hvor fortætningen omkring dette epicenter alligevel oftest opløser sig i den umiddelbare fremtid og andre ting træder i stedet.

Det vigtigste møde bliver nok med veninden/kæresten Anaïck, hvis fader er professionel tegner, og det sætter en tanke i Riad, som altså gør, at vi i dag kan læse disse fantastiske bind. Det er også Anaïck, der introducerer Riad til en stribe af de største tegnere som Moebius, Drillet og Bilal. Men der er også mange andre påvirkninger særligt fra vennerne Nicholas og Grégory og deres fælles musiksmag i den hårdere amerikanske rock og den franske hip-hop. Det er både en kunstnerisk ambition, der tændes, men også en længsel efter anerkendelse og efter personlig frihed.

Vi mangler altså stadig sjette og sidste bind. Suspensen er fastholdt – bind fem afsluttes med, at Riads fader endelig kommer til Frankrig, men han har ikke Fadi med. Han lover dog, at han vil komme med ham, men skal vi tro på den? Tomgangen i den familiære intrige har ikke længere fokus for læseren, nu er det Riads egen persona, vi vil se modnet og formet. Derfor er det også det, man ser mest frem til ved seriens afslutning: Hvordan runder Riad sin egen barndoms- og ungdomsfortælling af? Hvilke af de mange berørte temaer sætter sig de varige spor i den unge kunstner? Bryder han med familien for at forfølge sine drømme?