En række af de Marvelfilm der udkommer i disse år, er som bekendt mere eller mindre løst baseret på eksisterende tegneserieforlæg. Dette gælder også Jim Starlins Den kosmiske krig, der på engelsk bærer titlen Infinity War. Denne serie er nu kommet på dansk, takket være samarbejdet mellem forlaget Fahrenheit og tegneserie- og spilforretningen Faraos Cigarer.

Da Kapellet modtog Den kosmiske krig til anmeldelse, stod det hurtigt klart at dette var den tredje bind i en længere historie. Da de to forgængere Den Kosmiske handske og Den Kosmiske handske: Efterspil ikke allerede stod på hylden, blev de to første dele selvsagt indkøbt og læst med stor begejstring, idet anmelder ikke skulle vurdere Den kosmiske krig alene på baggrund af de to siders referat, som man møder indledningsvis.

Idet man (gen)læser disse tegneserier, der oprindeligt udkom i starten af 90’erne, bliver man klar over hvor forskellige filmversionerne er fra Jim Starlins udsyrede og i bogstaveligste forstand kosmiske eventyr. Faktisk er det ikke vildt mange fortællemæssige elementer, eller for den sags skyld figurer fra tegneserieudgaverne, der er endt i filmversionerne. Eksempelvis så er en af de bærende figurer i denne serie faktisk den udødelige Adam Warlock, hvis mørke side, kendt som Magus er den superskurk universets helte kæmper mod i Den Kosmiske handske: Efterspil.

I Den kosmiske Krig er Adam Warlock stadig en af de vigtigste figurer, for foruden en masse allerede velkendte superheltegrupperinger, som bl.a. Avengers, men også den tidligere superskurk Thanos, der sammen med andre anløbne figurer som Gamora, Doctor Doom, ja også selveste Galactus, bliver nødt til at forene deres kræfter, for at have en chance for at modstå Magus. Magus har nemlig ikke alene fået guddommelige kræfter takket være den kosmiske handske, men han eftertragter nu også de kosmiske terninger, som han er sikker på vil give ham uendelige, guddommelige kræfter over alt. Dette må selvsagt ikke ske, for selv om han blot er en slags manifestation af Warlocks mørke side, så vil dette bogstaveligt talt betyde enden på virkeligheden, som vi kender den.

Det har været en sand fornøjelse at læse disse tegneserier, for ikke alene bliver man svært imponeret over Jim Starlins evne til at skabe superheltehistorier der på én gang inkluderer stort set alle de figurer man kan komme i tanke om fra Marvels univers (ja, både Moon Knight og Silver Surfer deltager også), så er det også fantastisk at opleve de meget kulørte og vilde tegninger, der selvsagt er en mindst lige så vigtig medfortæller. Selv om der har været tilknyttet en række forskellige tegnere og farvelæggere til de forskellige Marvelhæfter inkluderet i dette samlebind, så har de alle det til fælles at de er superdygtige og i stand til at skabe illustrationer til en historie, der er så sprængfyldt af kosmisk energi, samt rejser gennem tid, rum og virkeligheder, at man nærmest selv taber pusten undervejs.

Når dette er sagt, så er denne tredje del; Den kosmiske krig muligvis også den svageste fortælling af den trilogi, der blev nævnt indledningsvist. Dette handler mest om, at den røde tråd bliver en anelse ulden idet man føres gennem krigen. Læsningen bliver heller ikke gjort lettere for den læser der måske ikke er så velbevandret i Marvels universer, når der undervejs i de over 400 sider, bliver lavet referencer til begivenheder, som optræder enten tidligere eller senerehen i bogen. Det er selvfølgelig virkeligt flinkt at man har forsøgt at hjælpe læseren ved at skrive, ”Historien på de næste sider foregår sideløbende med begivenhederne fra side 205”, for så kun at opdage, at det kun er et fåtal af siderne i tegneserien, der rent faktisk er nummererede. Dette kan føre til en hel del bladren frem og tilbage.

Det er selvsagt en mindre detalje, for selv om enkelte (læs: de, der ikke bryder sig om superheltetegneserier – red.) måske vil påstå at fortællingen er noget søgt, forvrøvlet og én der muligvis genanvender mange af de samme kneb undervejs (f.eks. at en superskurk pludselig besidder uendelig magt – red.), så knuselsker denne anmelder stort set hver en ramme i denne udgivelse.

Som nævnt er selve hovedhistorien ikke helt lige så gennemført og fascinerende som i de to foregående bind, men det er stadig svært ikke at finde ens indre teenager frem, når man oplever Galactus sammen med lige så ustyrligt magtfulde, gudeagtige væsener som Living Tribunal og Eternity forsøge at finde en løsning på den tilsyneladende udødelige, urørlige fjende, som truer al eksistens. Kapellet kan i al fald kun anbefale at du får fat i dette mastodontværk, for der er mange timers rigtig god tegneserieunderholdning i vente.