Historien om Robin Hood har været filmatiseret masser af gange. Som stumfilm i 1912 og senere igen i 1922 med Douglas Fairbanks. Klassikeren er naturligvis med Erroll Flynn fra 1938. Siden har bl.a. Sean Connery været den aldrende Robin Hood i Robin and Marion (1976). Kevin Costner forsøgte sig med Robin Hood: Prince of Thieves (1991). Mel Brooks har lavet en spoof Robin Hood: Men in Tights (1993); vi har set en svanset, fransk m'sieur Hood i Shrek - og på dansk har vi Wikke & Rasmussens tv-serie Robin Hat. Så man kan med rette spørge, om vi har brug for endnu en Robin Hood. Det mener Ridley Scott og Russell Crowe, der åbnede årets Cannes Festival med deres bud på Robin Hood.

Det er historien om, hvordan Robin Hood blev den fredløse i Sherwood skoven. Robin Longstride (Russell Crowe) er bueskytte i Richard Lionhearts (Danny Huston) hær, som plyndrer sig gennem Frankrig på vej tilbage til England efter korstoget til Palæstina. Samtidigt foregår et kompliceret rænkespil. Hjemme i England regerer Prins John (Oscar Isaac) i Richards fravær - og ser helst, at kongen ikke vender tilbage, så han selv kan overtage tronen. Prins Johns nære ven Godfrey (Mark Strong) er i Frankrig, hvor han i virkeligheden arbejder for den franske kong Philip, der planlægger at invadere England. Plottet går ud på at dræbe Richard og samtidigt sætte de nordengelske baronater op mod prins John for derved at svække Englands evne til at forsvare sig selv. Men før det kommer så vidt er Richard allerede dræbt i kamp, og det bliver Robin, der kommer til at bringe hans krone tilbage til England.

Da han først er kronet, begynder John - støttet af Godfrey - at udskrive nye skatter for at få dækket den gæld, Richards korstog har påført riget. Dronningemoderen (Eileen Atkins) og William Marshall (William Hurt) fraråder dette, da befolkningen allerede er udpint nok. Imens er Robin nået til Nottingham, hvor Walter Loxley (Max von Sydow) er blandt de, der nægter at betale mere i skat. Her møder han også Lady Marion (Cate Blanchett), hvis mand, Robert Loxley, er faldet i krigen. Walter overtaler Robin til at overtage Roberts identitet, så Marion kan beholde sin jord; et arrangement Marion er alt andet end tilfreds med. Oprøret mod John vokser, mens Godfrey med hjælp fra franske tropper brutalt udplyndrer landet under påskud af at inddrive skat. Robin indtager en central rolle i oprøret og får - sammen med William Marshall - forenet oprørere og Johns tropper i en fælles front mod de franske styrker, der er på vej over Kanalen.

Ridley Scotts Robin Hood er en slags prequel til de kendte Robin Hood film. Vi ser, hvordan Robin Longstride, som følge af Johns forræderi, bliver til den fredløse Robin Hood, vi kender. Det er også en film, der lægger vægt på de politiske og historiske omstændigheder: oprør mod den uindskrænkede kongemagt, krav om frihed, korstogenes økonomiske og politiske omkostninger, krigene mod Frankrig osv., som en forklaring på hvordan myten om Robin Hood opstod. Der er også hentydninger til mere aktuelle politiske spørgsmål: frihedsrettigheder versus krigstilstand, ligesom Robin er anfægtet af nedslagtningen af muslimer under korstogene. Filmen slutter "and so the legend begins", hvilket jo signalerer, at det ikke er den mytiske Robin Hood, vi har set. Det er da også først til allersidst, vi får noget, der ligner den kendte Robin Hood figur, omgivet af sine mænd i Sherwood. Indtil da har det først og fremmest været det historiske drama, Ridley Scott har forsøgt at genskabe. Det har han tidligere gjort ganske overbevisende med Gladiator (2000), også med Russell Crowe, og der er da også en del lighedstræk - ikke mindst i Russell Crowes figur. Slagscenerne er brutale og voldsomme, og langt fra det heroiske i de ældre film. Visuelt er det betagende (som altid hos Ridley Scott) og overbevisende. Dog kan det undre lidt, at en så original billedskaber som Ridley Scott, fremstiller den franske landgang til slut som om det var Saving Private Ryan instrueret af Zhang Yimou.

Filmens to absolutte hovedfigurer er Robin og Marion. Russell Crowe spiller med vanlig tyngde og nærvær og sin forbløffende evne til at fremstå som en fuldt tegnet figur allerede første gang, han viser sig. Der er derfor ikke så meget karakterudvikling i hans Robin, hvilket dog ikke forhindrer ham i at skabe en vedkommende og troværdig figur. Cate Blanchett gør Lady Marion til en karakterstærk og handlekraftig kvinde (som det er typisk hos Ridley Scott), der er meget mere end en damsel in distress, der bliver reddet af Robin Hood. Og endelig er Max von Sydow både pudsig og rørende som den blinde olding Walter Loxley, der liver op, da Robin ankommer - og stolt kan berette at han igen er vågnet med svulmende lem.

Har vi brug for endnu en Robin Hood? Ved at lægge vægten på den historie - og det historiske - der førte til legenden om Robin Hood, har Ridley Scott tilføjet noget nyt til rækken af filmatiseringer. Det er en mere kompleks historie end man vanligvis ser i Robin Hood filmatiseringer, men er fortalt med et solidt greb om fortællingen. Visuelt er det overbevisende som et middelalderligt England. Og endelig er Russell Crowe og Cate Blanchett overbevisende som mere modne udgaver af Robin og Marion. Alt i alt en vellykket og underholdende film med mere vægt på det historiske end det mytiske.