Mike Enslin (John Cusack) er en forfatter, der har opgivet sin drøm om at skrive ”rigtig” litteratur. Nu lever han af at skrive populære bøger om paranormale fænomener: 10 Haunted Hotels, 10 Haunted Graveyards osv. Ikke fordi han selv tror på spøgelser, poltergeister osv. Men bøgerne sælger. En dag modtager han et postkort, der advarer ham mod værelse 1408 på The Dolphin Hotel i New York. Da han ønsker at overnatte i værelset, får han at vide, at det ikke er tilgængeligt. Han insisterer, men hotellets direktør Gerald Olin (Samuel L. Jackson) forsøger at tale ham fra det. Der har siden hotellets åbning været 56 dødsfald alene i det værelse, det ene mere makabert end det andet. Ingen overlever mere end en time i værelse 1408. Til slut får Enslin dog lov til at overnatte i værelset. Snart begynder der er at ske uforklarlige ting. Clockradioen viser pludselig 60 minutter og nedtællingen går i gang.

1408 er baseret på en novelle af Stephen King – og det er da også en typisk Stephen King historie. Mike Enslin er en forfatter, der har svigtet sin familie, sit talent, litteraturen – og sig selv. Det antydes, at han slæber dæmoner fra fortiden med sig. Hoteldirektøren synes at kende foruroligende meget til hans fortid, og da han først er lukket inde i værelse 1408 slippes alle dæmonerne løs. Freud sagde som bekendt, at det fortrængte altid vender tilbage. Det gør det i allerhøjeste grad hos Stephen King.

Hotelværelset som topos kender vi også fra en anden Stephen King historie og – filmatisering: The Shining. Det er et sted, der på samme tid skal fungere som en erstatning for ens hjem, og et fremmed sted hvor en lang række af anonyme mennesker og skæbner har passeret igennem. I The Shining tales der om, at fortiden kan efterlade et aftryk, og det er der i høj grad også tale om her. Mike Enslin bliver konfronteret med sig selv og sin fortids mest smertefulde hændelser. Fra receptionen ringer man og spørger om han ønsker at checke ud. Det er underforstået, at der ikke er tale om blot at forlade værelset med sin bagage.

1408 er altså endnu en Stephen King-filmatisering. Den interessante præmis i denne film er, at det meste af filmen foregår i værelse 1408 med John Cusack som eneste medvirkende. Cusack er en glimrende skuespiller, så når filmen ikke er helt overbevisende skyldes mere den svenske instruktør Mikael Håfström. Følelsen af klaustrofobi og paranoia kommer aldrig helt ind under huden. Oplevelsen af at være lukket inde i et rum, hvor man bliver konfronteret med alle sin fortrængte traumer, forplanter sig ikke fra lærredet og ud i salen. Filmen har ikke helt tiltro til, at det værste er det, man ikke ser, og forfalder i stedet til at anvende en række effekter, der ikke rigtig formår at skræmme.

Det er hverken den værste eller den bedste Stephen King-filmatisering. Filmen er underholdende nok, men ikke uforglemmelig. Man kan selvfølgelig more sig med, at tværsummen af 1408 er 13, lige som der ikke er nogen 13. sal på hotellet – hvilket jo gør 14. sal til den trettende. Gå selv videre og find andre referencer til tallet 13.