Det er jo langt fra alle computerspil, der klarer overførelsen til det store lærred (prøv blot at se Super Mario Brothers eller BloodRayne uden at hoste blod op), men indimellem fungerer det. En af grundene til, at de meget populære Resident Evil-spil har klaret overgangen så fint, er sikkert, at spildesignerne hele tiden har ladet sig kraftigt inspirere af forskellige zombiefilm.

R.E. Extinction er den tredje film om forsøgskaninen Alice (Mila Jojovich), hvis fornemmeste opgave er at skaffe zombier af vejen, fortrinsvis på spektakulære måder. Hvor de to forrige film primært handlede om at holde smittefaren stangen, er det i treeren menneskehedens overlevelse, der er i fokus. Umbrellas T-Virus har spredt sig ud over Racoon City, ud over USA's grænser, og verden er blevet lagt øde. Den sidste rest af mennesker kæmper såvel indbyrdes som mod de massive horder af zombier i et post-apokalyptisk ørkenlandskab, hvor de overlevende i bedste Road Warrior stil drøner rund i customisede off-roaders. Apokalypsen er ikke længere skabt af en a-bombe men af et virus.

Der er primært tre spillere mod horderne af udøde, førnævnte Alice, Claire Renfield der er leder for en lille gruppe rejsende på jagt efter et fristed fra zombieplagen, og så det multinationale imperium Umbrella, som synes at overleve selv de værste katastrofer. Man må spørge sig selv, om hvorvidt deres investorer ikke efterhånden er begyndt at miste troen på, at aktierne vil give overskud til næste år. Umbrella er desperate for at få fat i Alice, da en af deres dygtigste (og mest sindsforvirrede) forskere er overbevist om, at blod tappet fra den oprindelige Alice (og ikke en af hendes mange kloner som han har på lager) kan være med til at skabe en modgift. Håbet er, at denne modgift ikke alene kan dæmpe den evige kødhunger i zombierne, men muligvis vende hele zombificeringsprocessen om. I stedet for at spørge Alice pænt – det er jo ikke Umbrellas stil – forsøger de at få hende dræbt måske efter devisen, at det på den måde jo også er nemmere at få fat i hendes blod.

Lad os skære ind til benet… skyde en pil gennem kraniet… eller fyre det oversavede haglgevær af i munden på det, der er kernen i sagen – uanset plot, eller mangel på samme, så handler det i Resident Evil primært om at få skabt en række dramatiske actionsekvenser, hvor mennesker og monstre mødes – og det klarer R.E. Extinction til U.G.

Hvor især seriens første kapitel kunne forekomme en anelse anæmisk, bliver der ikke sparet på hverken blod eller hjernemasse i treeren, og det er med til at begejstre en gammel fan af såvel spillene som zombiefilm generelt. Ud over blodet dvæles der også en hel del ved Alices spinkle, men sexede ydre – for slet ikke at tale om de andre kvinder i filmen. ”Indstil kameraet på T&A” synes instruktør Russell Mulcahy (der nu måske endelig har gjort bod ovenpå Highlander II) at have sagt. Selv om der aldrig vises blottede bryster eller bagdele (sikkert fordi filmen også skal kunne blive solgt til Kina og forskellige muslimske lande), så er blandingen af sex og død jo noget, der med garanti sælger billetter. Selv med George Batailles Eroticism i hånden, er R.E. Extinction stadigvæk en spændende og underholdende actiongyser, som især vil vække en indre glød hos alle ”raske” drenge på 15 og derover.

Chokeffekterne virker, musikken er larmende men passende, zombierne lige så klamme og ulækre, som de bør være, og det kan tydelig ses, at denne tredje del har haft et væsentligt større budget, især hvad angår setdesign.

Filmens primære publikum er heldigvis stadig fans af spillene, vent bare til det endelige Boss-monster afsløres, det burde vække genkendelsens glæde hos mange. Der lægges umiddelbart op til en fortsættelse, men den åbne slutning bliver der forhåbentligt ikke fulgt direkte op på. For selvom R.E. Extinction måske er en endnu bedre film end seriens 2’er, så håber jeg (og det deler jeg sikkert med andre fans), at filmmagerne lærer af spilprogrammørerne og ændrer hele Resident Evil-konceptet. En 4. film i serien baseret direkte på det fjerde og måske mest vellykkede spil kunne være en formidabel idé, men indtil dette sker, så få fat i en spand popcorn og en stor cola og se filmen, imens vi alle tålmodigt venter til 2009, hvor Resident Evil 5 ifølge rygterne rammer alle next-gen-konsollerne.