Kevin Smith har, siden sin spillefilmsdebut med Clerks, altid haft et brusende talent for at skrive ufattelig morsomme film med enormt rappe replikker. Hastigheden i replikskiftene tenderer dem man finder hos Woody Allens eller i de klassiske screwball komedier fra Hollywoods glansperiode, men hos Smith er dialogen bogstaveligt talt smurt ind i en mageløs sans for vulgaritet og en række nyskabende bandeord. Når dialogen fungerer så godt, er det fordi den forekommer fuldstændig realistisk, især set i forhold til de arbejdsklassekarakterer, der ofte fungerer som hovedpersonerne i filmene.

Selv om der i Smiths karriere også har været plads til rendyrkede (Disney-) versioner af den romantiske komedie i form af Jersey Girl så er langt de fleste af Smiths film meget mere grovkornede og tiltænkt et voksent, ironisk publikum. Det er og bliver dog parforholdet der gennemsyrer alle hans værker; selv en film som Jay and Silent Bob Strikes Back handler i bund og grund om parforhold. Hos Kevin Smith bliver den romantiske kærlighed og de varme venskaber altid akkompagneret med bidende satire, en stor portion grovkornet humor og konstant krydret med det altoverskyggende emne: sex. Dette gælder også for Smiths seneste epos hvor amatør hardcoreporno bliver den katalysator, der gør at to barndomsvenner kommer videre med deres liv.

Vennerne Zack og Miri er virkeligt på spanden. Regningerne hober sig op og de bliver ikke just i bedre humør af at deltage i den årlige fest på deres gamle high school. Her møder de nemlig en masse gamle klassekammerater, der har langt mere held i livet end dem selv. Bedre bliver det heller ikke da Miri forsøger at forføre hendes drømmefyr, som desværre viser sig at være sprunget ud af skabet med så megen kraft at han er endt med at tjene fedt på en karriere i bøsseporno. For at føje spot til skade, opdager Miri et øjeblik senere, at en video, der viser Miri der går rundt i gigantiske trusser, er blevet en af de meste sete videoer på Youtube.

Da kommunen først lukker for vandet, dernæst for strømmen, er gode råd dyre, men Zack får heldigvis en idé. Hvis nu de udnytter Miris store internetberømmelse og skynder sig at filme en amatørsexvideo med hende i hovedrollen, så er han overbevist om at de både vil kunne tjene nok penge til at få deres vand og strøm igen, men samtidig også eliminere al deres anden gæld– for som han siger ”hvem har ikke lyst til at se ’mormortrussen’ have sex?”. Miri er først meget afvisende, især fordi hun mener at de umuligt kan have sex, da en sådan handling ubetinget vil ødelægge deres mangeårige venskab. Hun overbevises dog både af ren og skær nød og da hun ser hvor meget Zack brænder for ideen. Inden længe er der blevet samlet et improviseret produktionshold, fundet et kamera og en række statister, der er helt friske på at medvirke i vennernes pornofilm.

Zack and Miri make a porno er naturligvis så plat og vulgær som man kunne forvente det fra en Kevin Smith film, men selv om der er blottede silikonebryster i filmen kan langt de fleste fyre trygt bruge den som en hver anden datemovie (forudsat at den udkårne har humor og ikke er sippet), for selv om præmissen om at den vaskeægte kærlighed måske kan findes under de svedige optagelserne til en amatørpornofilm, så er det stadig den romantiske kærlighed der driver filmens historie frem. Den er naturligvis sat i kontrast til suggestiv knaldhård sex, men det bliver den ikke nødvendigvis mindre romantisk af.

Filmen byder på et ensemble af skuespillere som virkeligt gør det godt. Seth Rogen er storcharmerende i rollen som den kiksede Zack og Miri i Elizabeth Banks skikkelse synes at være den drømmepige alle rigtige nørder går og drømmer om – come on, hun er frisk på at lave amatørporno med Star Wars tema! Dertil kommer et gensyn med to af Kevin Smiths faste spillere nemlig Jason Mewes, der nok bedst kendes for rollen som Jay, og Jeff Anderson der huskes fra bl.a. Clerks. Endelig vil old school pornofans glædes over at selveste Traci Lords har fået en mindre rolle.

Kevin Smiths nyeste film er langt fra hans bedste, men den er stadig lysår bedre and mange af de middelmådige komedier, der spyttes ud fa Hollywood i en lind strøm. Det er den ikke kun på grund af dens skarpe dialog men især fordi den tør at være den tøddel grovere og mere usmagelig end sine konkurrenter. Det er nok ikke en film der med tiden vil opnå kultstatus som andre af Smiths film, men den er stadig en meget seværdig komedie, der sikkert vil få enkelte seere til at slukke forarget og alle os andre til at grine højlydt hele vejen igennem.