Et er ganske vist; vampyrer dør aldrig – i hvert fald ikke de vampyrer, som filmmagere i over 100 år har fremmanet på det hvide lærred. Der er dog meget stor forskel på, hvordan disse vampyrer bliver fremstillet. Spektret er ret bredt, fra de frådende vilddyr vi ser i 30 Days of Night til den sofistikerede gentleman-Dracula som Bela Lugosi og Christopher Lee er genrens ypperste fortolkere af. Der er postmoderne, selvrefleksive vampyrer i Shadow of the Vampire og Nadja og i samme åndedrag kan man nævne art-house vampyrer, som de, der optræder i bl.a. The Hunger og The Addiction.

Vampyren er da også en mægtig fascinerende skabning, for som den svenske filmsensation Lad den rette komme ind med al tydelighed beviste, så kan man sagtens fortælle en afdæmpet og meget, meget smuk kærlighedshistorie, selv om der er en blodsuger i den centrale hovedrolle. Vampyren, der af freudianere så ofte er blevet reduceret til ikke at være andet end maskulin penetrationsfantasi, er og bliver en fascinerende og melankolsk skabning der, uanset i hvilken skikkelse den optræder i, forekommer både farlig, foruroligende og fantastisk fascinerende. Det er måske lige netop dette, som den romantiske teenagefilm Twilight forsøger at udnytte.

Selve handlingen i filmen har min kollega Steen Christiansen så fint præsenteret i forbindelse med biografanmeldelsen, så derfor er der ingen grund til at repetere dette ud over at tilføje, at filmen konsekvent er holdt i en grønlig teint, muligvis for at skildre byen Forks som Bella (hvem sagde intertekstuel reference?) er flyttet til i et mere mystisk lys, men det ændrer ikke på, at billedsiden bliver en anelse triviel, selv om langt de fleste billeder både er fint fotograferet og lyssat. Desuden præsenterer Twilight en hel del handlingselementer, som aldrig afsluttes i løbet af filmen, og nogle, som virker ganske ulogiske på folk, der (som nærværende anmelder) ikke har læst romanforlægget.

I al retfærdighed skal det nævnes, at filmen er første del i en planlagt serie på fire, der ligesom Stephanie Meyers romaner, grangiveligt vil udvikle sit fiktionelle univers undervejs og samtidig få bundet mange af de løse ender sammen. Men der ændrer ikke på, at der her i filmens første del bliver givet en del antydninger til eks. forholdet mellem de lokale indianere, som efter deres egne legender nedstammer fra ulve og den fredsaftale de for mange måner siden indgik med Cullen familien - filmens venligtsindede vampyrer. Forhåbentlig er her sået kimen til en klassisk kamp mellem varulve vs. vampyrer i senere afsnit af serien.

Twilight adskiller sig ikke kun ved dens latente mangel på blodsudgydelser – der helt sikkert er bestemt af alderen på den målgruppe, som producenterne vil have i tale, men selv om der utvivlsomt er mange tween-tøser, som har svært ved at sidde stille på stolen, når Edward Cullen (Robert Pattison) glaner hypnotisk ind i kameraet, er filmens meget puritanske og næsten moralske tone en der ikke rigtigt slår an, især ikke når det er en garvet vampyrfan, der skal lægge øjne til.

Kærlighedshistorien er ganske banal, når man fjerner al vampyrstaffagen, for det handler om et utilpasset, ungt menneske - Bella - der på sin nye High School fascineres af et andet særdeles utilpasset ungt menneske – Edward. Faktisk betages hun i sådan en grad at hun overvinder hendes dødsangst for at være sammen med drengen, der har stjålet hendes hjerte (i overført betydning, desværre!).

Filmen kan derfor metaforisk ses som en fortælling om den svære overgang fra pige til kvinde, gjort en anelse mere kompleks af at den udkårne er blodsuger og derfor selvsagt ikke er i stand til at penetrere som alle de andre liderlige pubertetsdrenge i klassen. Samtidig er både Bella og Edward vegetarer, dvs. hun spiser ikke kød, og han dræber kun dyr. Så kan det vist ikke blive hverken mere anæmisk eller politisk korrekt.

Der er samtidigt en snert af noget pædofilt i forholdet mellem den unge Bella og Edward, der har været 17 år ”et godt stykke tid”, som han selv udtrykker det. Samme problematik kan man også finde såvel Lad den rette komme ind og karakteren Claudia fra Interview with a Vampire, men i Twilight bliver denne seksualitet aldrig udtalt, og derfor kommer filmen og dens vampyrer til at virke ret kønsløse. Der er teenagelove for alle pengene, men ikke noget, der hverken bliver farligt eller for den sags skyd særligt vedkommende.

DVD’en er spækket med ekstramateriale, der både går bag om kameraet, præsenterer slettede scener, tager os med til en paneldiskussion på ComicCon, byder på interview med Stephanie Meyer og meget, meget mere. Det er sikkert noget, der vil forsørge de mange fans af bøgerne og filmene med mange timers interessant underholdning.

Det ændrer dog ikke ved, at hovedfilmen, på trods af at den forsøger at gøre noget nyt med vampyrgenren, ikke er nær så gotisk romantisk som ovennævnte svenske mesterværk eller formår at blive nær så gribende, til trods for skuespillernes overbevisende præstationer. Forhåbentlig træder serien for alvor i karakter i New Moon, der efter alt at dømme får premiere senere på året.