Fortællingerne om Bonnie og Clydes kriminelle handlinger er selvfølgelig legendariske. Trods deres hårdføre brutalitet skulle denne fortælling om de elskendes flugt fra politiet, pressen og folkets øje blive en myteomspundet historie, som blot tre år efter deres død delvist skulle blive omsat til film. Den østrigskfødte instruktør Fritz Lang, der allerede tidligere havde gjort sig væsentligt bemærket på tysk med utallige vigtige værker, som stadig rangerer blandt filmhistoriens centrale, fik tidligt øje på dette, og allerede i 1937 skulle han instruere fortællingen om de elskende på flugt. Det blev til You Only Live Once, der blandt andre af Langs værker, særligt M fra 1931, regnes for at være de største inspirationer for, hvad der senere skulle blive til og kaldt for film noir. Filmen udkommer nu på dansk dvd.

Temaet om kærlighedens uovervindelighed på trods af alt andet henter selvfølgelig sine indlysende aftryk fra Shakespeare, men krimien, gangsterdramaet og samtidens ’great depression’ gøder også dette til en mytedannelse af dimensioner, der siden har affødt utallige værker af denne type. You Only Live Once danner således arketypisk filmformat for film som Gun Crazy fra 1949, selvfølgelig Bonnie & Clyde fra 1967, Natural Born Killers fra 1994 og en feministisk version i Thelma & Louise fra 1991. Og det er blot for at nogle af de kendteste og vigtigste. Musikken har taget myten til sig, hvor fx den amerikanske rockgruppe Bon Jovi stjæler den legendariske replik ”Thank you for loving me” fra filmen, mens samme gruppe bygger sangen ”The Right Side of Wrong” på samme film. Det er varme følelser, disse mytiske fortællinger kan vække, selvom filmen på ingen måde er Langs bedste.

Filmen handler om den småkriminelle Eddie Taylor, spillet af Henry Fonda, der ryger ind og ud af fængsel. Tredje gang sætter han sig for, at han vil gøre det rigtige, fordi Jo, spillet af Sylvia Sidney, venter på ham udenfor. Han køber et lille hus til dem, fordi han har fået sig et arbejde, men da han bliver fyret fra sit arbejde, må han – ser det ud til – ty til andre, for ham mere velkendte metoder. Samtidig begås et brutalt bankrøveri, hvor seks betjente omkommer, og på gerningsstedet finder politiet en hat med initialerne E.T. – Eddie hænger tilsyneladende på den.

Uden at skulle give plottet mere væk end dette, så forvikler filmen sine spor ind i besværlige spørgsmål om retfærdighed, justitsmord og kærlighed på trods af gjort gerning, og som perifert – måske mere symbolsk – spor anes der også nogle religiøse undertoner. En central figur er fængselspræsten, mens en buddhastatuette også flere gange trænger sig på. Med andre ord hæver den banale og basale kærlighedsanekdote sig til en fortælling om stort set de besværlige emner, der dukker op, når vi kradser den ubrydelige kærlighed bort.

You Only Live Once er, trods dens lidt introverte kærlighedsfokusering, en overordentlig righoldig film, der dog alligevel savner tyngde. Den oprindelige version skulle efter sigende have været længere, men på grund af sin – i tiden – enormt realistiske vold, forkortede produktionsselskabet Langs første ’cut’ med et kvarter. Derfor virker filmen en smule afstumpet i en række af scenerne. Men det rokerer ikke ved, at filmen er et vigtigt filmhistorisk værk, der er med til at bane vejen for film noir – og så sandelig lægger den holdbare sveller for fortællinger om elskende på flugt.