Det er de små øjeblikke, som gør Guardians of the Galaxy-franchisen uforglemmelig. Det er her, at hjertet sidder. Det er dem, der gør, at vi som publikum ender med at holde meget af disse skæve eksistenser.

Det er tydeligt at mærke, at instruktøren James Gunn er meget tro mod sine karakterer. Som en far vil han det bedste for dem og sørge for, at de bliver sendt godt videre ud i Marvel universet. Dette er den sidste film i Guardians of the Galaxy franchisen.

Det er fantastisk, hvor meget soundtracket alene kan fortælle om en film. Ved valget af en akustisk udgave af Creep af Radiohead, som i filmens begyndelse kommer skyldende hen over publikum, er ingen i tvivl om, at denne tredje installation af Guardians of the Galaxy adskiller sig fra de to andre.

Vi er tilbage på Knowhere, hvor Guardians of the Galaxy har deres hovedkvarter. Her prøver de at komme videre efter tabet af deres Gamora. MCU-timelinen placerer os efter Avengers: Endgame (altså efter The Blip). Holdet er tilbage sammen med en yngre Gamora (fra en anden tidslinje), der ikke kender til medlemmerne af Guardians of the Galaxy, bortset fra Nebula.

Filmen giver sig god tid til at sætte stemningen. Der gives plads for karaktererne til at kigge indad og mærke efter, hvilke ar på sjælen, der er blevet skabt.

Rocket Raccoon er omdrejningspunktet for filmen. Det er hans historie, hans smerte og hans styrke, der gør indtryk på os. Det er et barsk liv, han har haft. Som Nebula kommenterer har det været langt værre end hvad Thanos i sin tid udsatte hende for.

Vi bliver præsenteret for Rocket Raccoons gamle venner fra tiden, hvor han var fanget af filmens skurk The High Evolutionary. Det er et virkelig fint greb, at James Gunn her har valgt at hive karakteren Lylla ind. Hun kendes fra tegneserierne som Rocket Raccoons store kærlighed. Scenerne mellem de to karakterer er med til at give den ellers hårde Rocket Raccoons karakter et mere nuanceret fundament, og det virker.

Guardians of the Galaxy Vol 3 er en af de mere dystre film. Ikke blot i sejren af film med Guardians, men også inden for hele MCU. Det er lige før, at Avengers: Infinity War mærkes som en let actionfilm i forhold til denne film.

Filmen præsenterer os for den mest iskolde og rablende gale skurk, som MCU længe har fremmanet fra det store Marvel bagkatalog. Her troede man, at Red Skull (HYDRA) eller Thanos og hans Infinity Stones var toppen af poppen på skurke-hitlisten. Men nej, skuespilleren Chukwudi Iwuji giver os en finspillet og skræmmende version af den superintelligente biolog Herbert Edgar Wyndham.

Wyndham er besat af biologisk evolution og har i flere år eksperimenteret med genetisk manipulation, til en vis grad på sig selv. Det har givet ham evner inden for telepati og telekinese, og det har givet ham superstyrke og evnen til at skabe eksplosioner gennem energi-udladning fra sine hænder. Han har givet sig selv navnet The High Evolutionary.

The High Evolutionary har dyb interesse i at skabe den perfekte race gennem at lave forsøg med dyr og give dem intelligent selvbevidsthed - i så stor en grad, at de bliver ved med at udvikle sig efter den ellers biologiske bestemte evolution.

I handlingen springes der mellem Rocket Raccoons flashback til hans tid i fangeskab hos The High Evolutionary, til holdets fælles kamp for at få bekæmpet The High Evolutionary i nutiden.

Der bliver givet plads til, at James Gunn kan lege med sin mærkværdige og underfundige kulisser. F. eks. den organiske rumstation, der minder lidt om det menneskelige tarmsystem. Det er, hvad der kendetegner Guardians of the Galaxy. Den sjove og skæve fantasi, hvor alt er lidt på hovedet, og hvor både kostumer og make-up gør denne verden til helt sin egen.

Det er sjældent, man i en triologi forventer meget af den sidste film. Ofte har de travlt med at få lukket løse ender i historien, og de vil gerne meget mere end hvad spilletiden kan bære. Guardians of the Galaxy Vol 3. er en meget vellykket 3’er. Der går ikke et eneste øjeblik, hvor man føler sig afkoblet fra fortælleuniverset eller sidder med følelsen af, at der mangler noget.