Som mange Marvelfans allerede ved, så er selskabet allerede godt i gang med den såkaldte ’fase fire’ af deres MCU (Marvel Cinematic Universe). Selv om fasen allerede er startet med tv-serier som de fremragende Loki og Wandavision (der begge kan ses på streamingtjeneste Disney +) er den allerførste film i denne fjerde fase dukket op.

Black Widow er en film, der giver seeren en overraskende velfortalt oprindelseshistorie centreret omkring lejemorderen Natasha Romanoff, som fans allerede har mødt flere gange tidligere i skikkelse af Scarlett Johansson.

Da seeren møder Natasha første gang, er det som en lille pige, der sammen med sine forældre og søster bliver nødt til at flygte ud af USA i al hast. Forældrene er nemlig spioner for Rusland og med sig i baggagen har de superhemmelige sager, som parret har neglet fra selveste S.H.I.E.L.D. Det lykkes familien at nå Cuba, og her indser de to ’søstre’ at de blot er brikker i et større spil. Forældrene føres væk og de to søstre adskilles. Søstrene trænes hver for sig i organisationen ’Red Room’, der minder en hel del om den agentskole der skildres i Red Sparrow, men muligvis en tøddel mindre realistisk og mere kulørt.

Vi springer nu en hel del år frem. Da vi møder Natasha igen er hun blevet voksen og forsøger at holde meget lav profil efter hun er faldet i unåde. Hvad grunden til dette er, kan findes ved at man genser Marvel bagkataloget. Natasha bor i en trailer langt ude i de norske skove, men ikke desto mindre lykkes det tydeligvis for en virkelig skummel skurk, nærmere bestemt den tilsyneladende usårlige cyborg kaldet ’Taskmaster’ at finde frem til hende. Han vil nemlig have fat i nogle mystiske reagensglas, som Natashas søster har sendt til hende, uden vor heltinde dog ved hvad de indeholder. Natasha kan se at pakken er sendt fra Budapest, så selvfølgelig går turen i første omgang til Ungarn, for at finde den ’søster’ som hun ikke har set siden de to var små.

Det ville være fesent at afsløre flere af filmens handlingselementer i dette forum, for en af de fede ting ved denne type film, er at man selv er vidne til både de twists og handlingstråde, som historien byder på undervejs, for slet ikke at nævne de ret så spektakulære actionsekvenser, der forventeligt også er en del af superheltefilm som denne. Figuren Black Widow er jo ikke en superhelt i den forstand at hun besidder overnaturlige kræfter, hun er blot virkelig dygtig til at slå folk ihjel på forskellige måder, noget som hun er blevet trænet til siden barnsben.

Den actionglade kapellan kendte ikke ret meget til figuren, ud over de andre MARVELfilm hun har optrådt i tidligere. Sagt på en anden måde så er de tegneserieforlæg, der fokuserer på hendes baggrund ikke en del af hjemmets tegneseriebibliotek, så det er ganske uvist om den oprindelsesfortælling, for slet ikke at tale om de familiære forhold der skildres i filmen, er nogen der stemmer overens med tegneserieforlæggene. Til gengæld så udfolder fortællingen i Black Widow sig rigtigt fint. Der er masser af overraskelser undervejs og i det hele taget er denne filmiske kickstart af fjerde fase i MCU et virkeligt vellykket stykke action-eventyrfilm.

Idet Natasha deler mange karakteristika med James Bond og horderne af andre hemmelige agenter og lejemordere vi kender fra populærkulturen, så bevæger fortællingen sig sammen med vor heltinde og dennes søster også rund om i verden på en række imponerende locations. Actionsekvenserne fylder selvsagt også en del og de er i Black Widow både spændende og visuelt meget lækkert orkestreret. Dette gælder både Natashas besøg på et tophemmeligt fængsel for superskurke og måske især i filmens helt vilde klimaks, der med garanti vil få selv den mest mavesure modstander af denne slags film, til at blive så imponeret at vedkommende med garanti hører lyden af sin egen kæbe, der rammer gulvet.

Med frygt for at få en masse hatemail om sexisme eller misogyne attituder, så ved faste læsere af disse sider, at undertegnede er svært betaget af, hvor nydelig Scarlett Johansson tager sig ud på film. Enkelte vil måske gå så langt som at kalde anmelder for en ’fanboy’, hvilket nok ville være ganske passende. At skuespillerinden får så meget skærmtid her gør også, at anmelder - selv før filmen blev set - i forvejen var meget positivt stemt overfor projektet. Scarlett viser sig i rollen som frøken Romanov som en handlekraftig, sexet og ikke mindst ganske interessant ’superheltinde’, uden at hendes figur samtidig forfalder til alt for mange klicheer.

Summa summarum; Black Widow er en solid, kulørt, morsom og velproduceret actionfilm, der til trods for at den varer over to timer ikke føles det mindste langtrukken. Der sker konstant noget og selv om filmens agenda også er at få os seere til at lære Nataschas søster Yelena bedre at kende, før hun forventeligt dukker op i tv-serien Hawkeye senere i 2021, så kan filmen også sagtens stå på egne ben. Selvfølgelig er det en fordel at have set de øvrige MARVELfilm hvor vor hovedperson optræder, men det er ikke en absolut forudsætning for at kunne lade sig underholde bravt af Black Widow.