Ser man på MARVELs succes de senere år er den bare vokset og vokset. Ikke kun i forholdt til succes, men måske især også i forhold til firmaets vovemod i forhold til at skabe fortællinger, der lige som mange af tegneseriehæfterne er langt mere kosmiske og gudeagtige i sine proportioner.

Kapellet har i skrivende stund anmeldt Den Kosmiske krig tegneserien der lå til grund for Avengers: Endgame og som især i tegneserieversionen i sandhed er inkarnationen af enorme kosmiske kræfter.

For år tilbage anmeldte undertegnede også tegneserien De evige og selv om dette var Neil Gaiman og John Romita Jr.s opdaterede version af en noget ældre Marvel-tegneserie (skabt af legendariske Jack Kirby tilbage i 1976) så er der mange træk i den nye film Eternals, der låner en hel del fra Gaiman-udgavens fortælling. Det gør dog heller ikke så meget, for de der har læst den, ved at det er endog rigtigt gode sager!

Eternals er navnet på en gruppe af obskure gudelignende væsener, som har levet deres evige liv på forskellige steder i universet, men også på Jorden. Her har de været med til at påvirke forskellige jordiske civilisationers opståen og forfald. Deres rolle på vores planet har i særdeleshed været at nedkæmpe nogle ondskabsfulde, magtfulde aliens kendt som ’Deviants’ (Afvigere), der, hvis medlemmerne i Eternals ikke havde blandet sig, ville have erobret vores planet.

Den sidste af disse aliens blev angiveligt slået ihjel engang i Middelalderen, og fra dette tidspunkt har vores samling af helte, valgt at trække sig tilbage fra offentlighedens søgelys og i stedet leve deres evige liv blandt os. De har i over 500 år haft en regel om ikke længere at blande sig i menneskehedens gøren og laden, men dette princip bliver sat på prøve, da der pludselig dukker nye Deviants op i vor tid. Noget er under opsejling. Af samme grund bliver The Eternals nødt til at kalde hinanden til samråd for at diskutere, om ikke de bliver nødt til at bryde deres princip.

Som den opmærksomme læser nok har gættet, så vælger de uden så meget omsvøb at kaste sig ind i kampen, ellers havde der næppe været ret meget superheltefilm tilbage og hvad der følger er en usandsynlig flot og ret interessant heltefortælling, der forsøger at male med lidt bredere penselstrøg, end mange af de andre film om de maskerede overmennesker Marvel har budt på i de senere år.

Som undertegnede har nævnt før, så er den seneste flok af MCU (Marvel Cinematic Universe – red.) film, blevet modigere og modigere, i forhold til at fortælle de historier som tegneseriefans har nydt i årevis. Dette er førhen blevet antydet i film som Into the Spiderverse men også i den seneste live-action edderkoppefilm Spiderman – No Way Home, den første Dr. Strange-film og i den kommende Dr. Strange in the Multiverse of Madness (som kapellanen her glæder sig for retarderet til – red.) synes at ville gå linen helt ud, og formidle vilde, kosmiske og udknaldede fortællinger til fans. Fortællinger der tør at være mere end blot de der følger formlen: superhelt mod skurk.

Eternals er i denne sammenhæng ingen undtagelse. Selv om den har været udsat for megen flak fra både fans og en del anmeldere, så er kapellets udsendte faktisk ret begejstret for den. Dette handler måske ikke så meget om den grundlæggende handling, for her følger den – idet man barberer alle lagene af – masser af lignende historier. Det som fascinerer, er derimod at den ’tør’ at skildre guder, der tager menneskeform og over årtusinderne vælger at kæmpe mod en fælles fjende. Det bliver lidt mere filosofisk og eksistentielt og det klæder bestemt genren.

Der er i løbet af de to en halv time som filmen varer, masser af spektakulære scenerier, kampe og faktisk også ret så interessante skildringer af de forskellige figurers ofte komplicerede forhold til hinanden. Det er muligvis ikke en film der ætser sig ind i bevidstheden, men det er en der både er gudesmuk og som tør tage Marvels mindre kendte figurer i en lidt anden retning end mange andre film fra studiet. Det har sikket været et sats, men takket være en glimrende personinstruktion, et megalabert set design og imponerende effekter, så flyver de 2 ½ timer afsted i en fart, der vil få Quicksilver til at sige ”hvad skete der lige dér?”

Ignorer derfor alle haters, og stol for et kort øjeblik på Kapellets superhelteglade anmelder. For Eternals fortjener virkelig en chance. For selv om den måske er blevet overset takket være Covid, lukkede biografer og ikke mindst takket være den boykot af Disney/Marvels film som Nordisk Films biografer på mest tåbelige måde holder fast i, så vil det altså være brandærgerligt hvis ikke Eternals på sigt får et tilpas stort publikum til at også denne del af Marvel-universet kan have en mulighed for at udvide sig. Her i Kapellet hilses en fortsættelse i al fald hjerteligt velkommen.